I årtier har verdens skove og have fungeret som naturens egne klimahjælpere. De har opsuget en betydelig del af de drivhusgasser, som menneskeheden har sendt ud i atmosfæren, og dermed dæmpet tempoet i den globale opvarmning. Nye tal fra FN’s miljøagentur UNEP viser imidlertid, at denne naturlige støvsuger er ved at miste pusten.
Den norske klimaforsker Glen Peters fra forskningscentret Cicero fortæller, at han måtte tjekke sine data to gange, da han så grafen over, hvilke kilder der bidrog til stigningen i de globale udledninger sidste år. Skovene – som normalt har hjulpet os ved at optage en stor del af vores CO₂-udslip – var tilsyneladende ved at nå et mætningspunkt.
Ifølge Emission Gap-rapporten, UNEP’s årlige status over verdens klimapolitiske fremskridt, voksede de globale CO₂-udledninger med 2,3 procent sidste år. Det er den højeste stigning siden 00’erne. En del af forklaringen skal findes i, at skovene og de naturlige økosystemer ikke længere optager lige så meget CO₂ som tidligere.
Et voksende problem i naturens kredsløb
Normalt optager jordens skove omkring en fjerdedel af menneskets udledninger, men nye observationer viser, at denne evne er faldet med omkring 25 procent. Det betyder, at en væsentlig del af vores udslip nu bliver i atmosfæren og bidrager til yderligere opvarmning.
“Skovene vokser ikke, som de plejer. De optager 25 procent mindre CO2 på grund af klimaforandringerne. Det er et voksende problem, som vi har vendt det blinde øje til, og som vi burde være bekymrede over“, siger Glen Peters.
Det er ikke kun tropiske skove som Amazonas, der viser tegn på stress. I Sverige, Finland og Baltikum har man allerede svært ved at leve op til de nationale klimamål, fordi skovenes CO₂-optag er lavere end forventet. Varmen og tørken i de senere år har svækket træernes vækst, og fotosyntesen – den proces, hvor planter binder kulstof – falder, når træerne udsættes for stress.
Klimaforandringerne rammer skovenes sundhed
På Københavns Universitet bekræfter professor Thomas Nord-Larsen, at selv om de danske skove stadig har et stabilt CO₂-optag, begynder der at vise sig tegn på problemer. Efter den kraftige tørke i 2018 har især centraleuropæiske skove været hårdt ramt af barkbiller.
“Med klimaforandringerne kan insekterne gennemføre to eller måske tre livscyklusser på et år, hvor det før kun var én. Det gør at billerne kan opformeres og anrette katastrofale skader på skoven” siger Nord-Larsen.
Når træer dør og rådner – eller brændes – frigives den CO₂, de har optaget, tilbage til atmosfæren. Dermed forvandles skovene fra kulstofdræn til kulstofkilder. Hvis denne udvikling fortsætter, kan den skabe en ond cirkel, hvor klimaforandringerne forstærker sig selv.
Nord-Larsen understreger, at vi må sikre mere stabile økosystemer, der kan modstå tørke, skadedyr og storme. Det kan betyde, at man fx skal tænke i skovtyper, som kan klare fremtidens klima – og samtidig beskytte eksisterende skove i Amazonas og Sydøstasien, hvor naturen stadig spiller en afgørende rolle i at binde kulstof.
Læs også: Australiens regnskove udleder nu mere CO₂, end de optager
Havet – den anden store støvsuger – er også truet
Det er ikke kun skovene, der viser svaghedstegn. Verdenshavene, som optager omkring 25 procent af al udledt CO₂, står over for lignende problemer. Den danske klimaforsker Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet advarer om, at havets evne til at optage CO₂ falder, når vandet bliver varmere.
Når temperaturen stiger, ændres de fysiske og kemiske forhold i havet, så mindre kulstof kan opløses i vandet. Samtidig betyder varmere overfladetemperaturer, at vandlagene blandes mindre, hvilket begrænser transporten af kulstof til dybhavet. Resultatet er, at en større del af vores udledninger bliver i atmosfæren.
“Det er vildt” siger Mernild om udviklingen.
Et skridt frem – men for mange tilbage
UNEP-rapporten rummer en lille smule håb. Forudsigelsen for den forventede temperaturstigning ved år 2100 er justeret en smule ned – fra 3,1 grader til 2,8 grader. Hver tiendedel betyder noget i klimaregnskabet, men fremskridtet er beskedent. En del af forbedringen skyldes blot ændrede beregningsmetoder, og med USA’s udtræden af Paris-aftalen kan stigningen igen blive højere.
Samtidig viser rapporten, at kun en tredjedel af verdens lande har opdateret deres klimamål for 2035, som de har forpligtet sig til i Paris-aftalen. Det vidner om, at politisk handling stadig halter langt efter de videnskabelige advarsler.
Ifølge rapportens danske hovedforfatter Anne Olhoff er det nu usandsynligt, at verden kan holde temperaturstigningen under 1,5 grader – det mest ambitiøse mål fra Paris-aftalen. For første gang erkender UNEP, at temperaturen sandsynligvis vil overstige dette mål midlertidigt, før den eventuelt kan bringes ned igen ved hjælp af kunstige CO₂-støvsugere – altså teknologier, der aktivt trækker kulstof ud af atmosfæren.
Et kapløb mod tiden
Selv om udviklingen inden for solenergi, vindkraft og elbiler er lovende, vokser den samlede energiefterspørgsel stadig hurtigere end den grønne omstilling. Derfor ligger de globale udledninger fortsat på et højt niveau – og det presser naturens egne klimaløsninger yderligere.
Som klimaminister Lars Aagaard udtrykker det: “Verden er nødt til at gøre mere, og vi har ingen tid at spilde“
Skovene og havene har i århundreder været vores mest pålidelige allierede i kampen mod klimaforandringerne. Men hvis de begynder at svigte, står menneskeheden over for en ny og langt vanskeligere fase i klimakrisen – hvor naturen ikke længere dæmper vores fejl, men begynder at forstærke dem.
