Det burde give mening både økonomisk og klimamæssigt at genbruge. Alligevel oplever mange danskere, at det ofte er dyrere at få en gammel lampe repareret end at købe en ny.
Det samme gælder for sko, møbler, elektronik og tekstiler. Trods politiske ambitioner om et mere cirkulært samfund, er systemet stadig skruet sammen, så nyt ofte kan betale sig mere end vedligehold, reparation og genbrug.
Reparation og genbrug beskattes hårdere end nyproduktion
En af hovedårsagerne skal findes i momssystemet. I Danmark er der 25 % moms på både nye og brugte varer samt på serviceydelser som reparation.
Det betyder, at det er svært for små reparationsvirksomheder og erhvervsdrivende genbrugsbutikker at konkurrere med masseproducerede varer fra lavtlønslande. Samtidig er arbejdskraften i Danmark relativt dyr sammenlignet med lande, hvor nyproduktionen ofte foregår.
Flere eksperter peger på, at vi i dag beskatter arbejdstimer højt, mens klimabelastningen fra nyproduktion ikke afspejles i prisen. Det gør det økonomisk ufordelagtigt at reparere noget i Danmark, selv om det kan være både klimavenligt og affaldsreducerende.
EU har vedtaget et nyt direktiv, der skal fremme retten til reparation. Blandt andet skal det gøres lettere og billigere at få varer som hvidevarer og elektronik repareret frem for kasseret. Men det er endnu uklart, hvordan reglerne konkret vil blive implementeret i Danmark.
Genbrug skal tænkes ind fra starten
Hos designere og producenter vokser frustrationen over, at produktionsøkonomien i høj grad er indrettet mod lav pris og kort levetid fremfor kvalitet og holdbarhed. Det kræver ofte flere arbejdstimer og bedre materialer at lave noget, der holder, og det bliver i dag straffet økonomisk. Dertil mangler der incitamenter til at tænke reparation og recirkulering ind i designprocessen fra starten.
I flere europæiske lande, herunder Sverige og Belgien, er man begyndt at eksperimentere med differentieret moms, hvor eksempelvis genbrug og reparation beskattes lavere. Danmark har endnu ikke fulgt trop.
Forbrugeren betaler for systemets skævhed
Mange forbrugere støder på konkrete økonomiske barrierer, når de ønsker at vælge bæredygtigt. At få repareret tøj, sko eller elektronik kan nemt koste det samme eller mere end at købe nyt.
Dertil kommer, at selvom genbrug er populært, kan priserne på brugte kvalitetsvarer i visse tilfælde være så høje, at det konkurrerer dårligt med billig nyproduktion fra eksempelvis fast fashion-industrien.
En fremtid med reparationskultur?
Hos organisationer og interessegrupper, der arbejder med bæredygtig omstilling, fremhæves behovet for politiske tiltag, der fremmer cirkulær økonomi. Det kunne være tiltag som lavere moms på reparationer, bedre adgang til reservedele og krav om design, der muliggør reparation og genanvendelse.
Hvis Danmark skal i retning af et reelt cirkulært økonomisk system, kræver det reformer, der flytter byrden fra arbejdskraft og reparation over på nyproduktion og ressourceforbrug. Indtil da vil det fortsat være lettere og billigere at købe nyt end at bevare det, vi allerede har.
