Ørsted-aktien tog et dramatisk dyk, da handlen åbnede på børsen mandag morgen. I følge Financial Times faldt kursen med op mod 28 procent på få timer, efter at energiselskabet annoncerede, at de vil hente 60 milliarder kroner gennem en aktieudvidelse.
Ifølge ledelsen er formålet at styrke kapitalgrundlaget. Den danske stat, som ejer lidt over halvdelen af Ørsted, har bekræftet, at den deltager fuldt ud. Investeringsbanken Morgan Stanley står som garant for, at pengene kommer i hus, uanset hvordan markedet reagerer. Men det ændrede ikke på, at meddelelsen straks udløste et af de største kursfald i selskabets nyere historie.
Ørsteds ledelse forklarer, at kapitalindsprøjtningen skal lukke et finansieringshul på omkring 40 milliarder kroner, som opstod, da et planlagt salg af ejerandele i det amerikanske havvindprojekt Sunrise Wind måtte opgives.
Selskabets administrerende direktør, Rasmus Errboe, peger på en kombination af faktorer: stigende renter, forsinkede leverancer af nøglekomponenter og en politisk modstand i USA, som har gjort det umuligt at tiltrække investorer til projektet. Den amerikanske regering under Donald Trump har markeret sig som modstander af flere store havvindprojekter, og har blokeret tilladelser og ændret støtteordninger. Det har ramt Ørsteds forretningsmodel, der i høj grad bygger på at udvikle, opføre og derefter sælge dele af projekter for at frigøre kapital til nye investeringer.
Politisk kulde i USA rammer forretningsmodellen
Sunrise Wind, som ligger ud for New Yorks kyst, var udset til at blive en vigtig brik i Ørsteds amerikanske satsning. Planen var at sælge en betydelig ejerandel til en partner og bruge provenuet til at finansiere andre projekter.
Ifølge Ørsted blev markedet for sådanne handler nærmest lammet, da Trump-administrationen indførte nye krav og skabte tvivl om hele projektets fremtid. Den politiske kursændring har gjort det vanskeligt at gennemføre transaktioner, som under normale omstændigheder ville være en del af Ørsteds projektfinansiering.
Kritikere har påpeget, at selskabet måske har været for afhængigt af det amerikanske marked og undervurderet den politiske risiko.
Trump har siden sin genindtræden i Det Hvide Hus gjort det klart, at han ikke ser havvind som en prioritet, og hans administration har trukket støtten til flere store projekter. For Ørsted betyder det, at de står tilbage med fuld finansieringsforpligtelse på et milliarddyrt projekt, som samtidig har fået sværere ved at opnå de nødvendige godkendelser.
Situationen har rejst spørgsmålet om, hvorvidt selskabet bør sprede sine investeringer endnu mere geografisk for at undgå at blive fanget i politiske storme.
Kreditvurdering på prøve og strategisk kursændring
Kort før meddelelsen om kapitaludvidelsen blev Ørsteds fremtidsudsigter ændret fra stabile til negative af kreditvurderingsbureauet Fitch. Budskabet er klart: Usikkerheden om selskabets indtjening og finansiering er steget.
Fitch peger særligt på risikoen for, at Ørsted ikke kan gennemføre sine planlagte frasalg af aktiver, som tilsammen skulle indbringe mellem 44 og 54 milliarder kroner i løbet af de næste to år. Sunrise Wind bliver fremhævet som et af de mest problematiske projekter, fordi det ikke længere kan bidrage med det forventede kapitaltilskud.
Som reaktion på den nye situation har Ørsted sat gang i en strategisk omlægning, hvor man vil sælge hele sin europæiske portefølje af landvind og solenergi. Kapital fra salget skal bruges til at styrke selskabets offshore-forretning. Det er nemlig her, Ørsted fortsat ser sit stærkeste vækstpotentiale.
Flytningen af fokus fra onshore-projekter i Europa tolkes af analytikere som et forsøg på at frigøre ressourcer til at modstå presset fra det amerikanske marked og fastholde positionen som en af verdens største udviklere af havvind.
Solid halvårsrapport, men uvis fremtid
Trods de dystre meldinger om finansieringsbehov og kursfald, kunne Ørsted samtidig præsentere et halvårsregnskab, der på papiret ser sundt ud.
Driftsresultatet, målt som EBITDA, steg med ni procent til 13,9 milliarder kroner, og bundlinjen viste et overskud på 8,2 milliarder kroner mod et tab året før. Flere store offshore-projekter har leveret milepæle i perioden, blandt andet er 70 procent af turbinerne på Revolution Wind nu installeret, og fundamenterne til Sunrise Wind er sat på plads.
Men bag tallene lurer spørgsmålet om, hvor længe selskabet kan opretholde tempoet, hvis de politiske udfordringer i USA fortsætter. Den kommende tid vil blive afgørende for, om Ørsted kan gennemføre sine planlagte frasalg, sikre ny finansiering og samtidig undgå yderligere forsinkelser i de store projekter.
Ledelsen har udtalt, at den langsigtede strategi om at være verdens førende på havvind ligger fast, men anerkender, at vejen dertil nu er mere usikker og kapitaltung end tidligere antaget.
Hvad det betyder for investorer og pensionsopsparere
Kursfaldet på op mod 28 procent har direkte betydning for tusindvis af danske pensionsopsparere, som via deres pensionskasser ejer aktier i Ørsted. For private investorer, der har satset på grøn energi, er situationen en påmindelse om, at selv solide selskaber med grøn profil kan blive hårdt ramt af pludselige politiske skift.
Sagen illustrerer også, at den grønne omstilling ikke er immun over for politiske spændinger. For investorer kan det betyde, at man må genoverveje den risiko, der er, ved at placere en stor del af porteføljen i selskaber, der opererer i markeder med høj grad af politisk usikkerhed.
På kort sigt kan aktiekursen være presset, men flere analytikere vurderer, at Ørsted stadig har et stærkt udgangspunkt, hvis de kan tilpasse sig og sikre diversificering i deres projektportefølje.
Skal man sælge eller holde fast?
Blandt analytikere er der ikke en entydig anbefaling til, hvad investorer bør gøre med deres Ørsted-aktier. Flere danske banker, herunder Sydbank, har udtalt, at kursfaldet er dramatisk, men at det også kan åbne for en mulighed, hvis man tror på, at selskabet på sigt kan navigere gennem krisen.
Andre, som internationale kreditvurderingsfirmaer og udenlandske banker, advarer dog om, at usikkerheden på det amerikanske marked risikerer at fortsætte, hvilket kan lægge et vedvarende pres på aktien.
For private investorer betyder det, at beslutningen bør afhænge af tidshorisont og risikovillighed. Har man en lang investeringshorisont – for eksempel gennem pension – kan det give mening at afvente udviklingen og se, om Ørsteds strategiske omlægning lykkes.
Hvis man har brug for likviditet på kort sigt eller ikke ønsker at løbe en høj risiko, kan det være fornuftigt at overveje at sælge (nogle af) sine aktier.
Under alle omstændigheder understreger eksperterne, at man bør søge individuel rådgivning, før man træffer en beslutning.
Fra enkeltstående krise til mulig branchetrend
Spørgsmålet er nu, om Ørsteds problemer blot er et isoleret tilfælde, eller om det er et tegn på en bredere udvikling i den globale grønne energisektor.
De senere år har vist, at store investeringer i vedvarende energi i stigende grad bliver en del af den politiske kampplads, især når det gælder stormagter som USA og Kina. Det betyder, at energiselskaber ikke kun skal være teknologisk og økonomisk stærke – de skal også være dygtige diplomater og strategiske navigatører i et skiftende politisk farvand.
Ørsteds situation viser, hvordan et enkelt politisk skifte kan ændre forudsætningerne for milliardprojekter på få måneder. For branchen som helhed kan det føre til, at investorer i højere grad kræver politiske risikovurderinger, før de binder kapital i grønne projekter.
Hvis den tendens forstærkes, kan det gøre finansieringen af den grønne omstilling mere kompleks og mindre forudsigelig – og dermed potentielt forsinke udbygningen af vedvarende energi, som ellers er central i kampen mod klimaforandringerne.
