For første gang i årtier er der sus i de lange, hvide vinger over Danmark. Denne sommer putter 33 små storkeunger sig i reder rundt omkring i landet – næsten dobbelt så mange som sidste år. For bare 17 år siden var den hvide stork helt væk fra den danske ynglefugleliste. Nu er den tilbage. Men det er ikke kun naturens egne kræfter, vi skal takke.
Kortere rejser giver flere unger
Det er klimaet, der har ændret storkens rejseplaner. Hvor de før trak hele vejen til Sydafrika, overvintrer mange nu i Spanien. Rejsen er kortere, risikoen for at dø undervejs er mindre, og flere kommer hjem til Danmark i god form og klar til at yngle.
Hans Skov fra foreningen Storkene.dk forklarer til Reuters, at den udvikling skyldes en blanding af varmere vintre, frivilligt arbejde og lidt menneskelig hjælp til føde. Omkring 30.000 kroner bliver hvert år brugt på at fodre storkeunger, så de kan klare sig gennem sommeren.
Om den Hvide Stork
- Latinsk navn: Ciconia ciconia
- Historie: Op til 10.000 ynglepar i 1800-tallet – forsvandt som ynglefugl i 2008 (lokalt uddød).
- Status 2025: 33 unger i 13 reder – højeste antal i årtier.
- Føde: Frøer, insekter, smådyr – kræver våde enge og vandhuller.
- Sæson: Ankommer typisk i april og forlader Danmark i august-september.
Et åbent land uden føde
Selv om storken er tilbage, er Danmark ikke det nemmeste sted at finde mad, når man er en stor fugl, der lever af frøer, insekter og smådyr. Det moderne, intensive landbrug betyder færre våde enge og åbne vandhuller, hvor føden findes.
”Den måde, vi har vores landbrug på, efterlader ikke meget plads til storken,” siger Hans Skov. Derfor ville bestanden have svært ved at klare sig uden hjælp.
Klimaets dobbelte rolle
Klimaforandringerne har altså hjulpet storken ved at gøre trækket kortere. Men det samme varmere klima kan også blive en trussel. Længere tørkeperioder sydpå betyder mindre føde på ruten, og i Danmark kan ændrede nedbørsmønstre påvirke de vådområder, som storken er afhængig af.
Et håb i baghaven
I landsbyen Åle i Østjylland står en høj pæl med en stor rede på toppen. Den satte Grethe Mortensen op som en gave til sin mand i 2023. Nu bor et storkepar der. ”Jeg vil gerne have, at de bliver ved med at komme her til Danmark,” siger hun. ”Og jeg håber, at der bliver gjort noget for storkene, så de kan klare sig selv.”
Fremtiden: Skal vi hjælpe eller give plads?
Storken er for mange et symbol på forår, held og nye begyndelser. Den er dog også et levende eksempel på, hvordan klimaet forandrer naturens rytme. Spørgsmålet er, om vi vil blive ved med at hjælpe den – eller om vi kan give den plads nok til at klare sig selv.
For hvis der skal være plads til storken uden fodring og menneskelig støtte, kræver det, at vi genopretter flere vådområder, lader vandløb sno sig igen og gør landbrugslandet mere varieret. Indtil da må vi glæde os over, at den hvide silhuet igen tegner sig mod den danske sommerhimmel – og håbe, at den bliver.
Ønsker du selv en Storkerede i haven, kan du læse mere på storkene.dk
