Kraftig vinterregn har i de seneste uger oversvømmet teltlejre i Gaza, hvor hundredtusinder af mennesker lever som fordrevne i eget land, efter mere end et års krig.
Telte er blevet fyldt med vand, underlaget er forvandlet til mudder, og mange familier har mistet madrasser, tæpper og andet helt basalt udstyr.
En billedserie fra The Guardian dokumenterer, hvordan regnvandet løber gennem midlertidige lejre, hvor beskyttelsen mod vejret i forvejen er minimal.
Oversvømmelserne er ikke en isoleret hændelse, men et synligt resultat af et langt mere grundlæggende problem. Gaza går vinteren i møde med ødelagt infrastruktur, manglende adgang til byggematerialer og et humanitært system, der i stigende grad er blevet permanent, uden at være bygget til det.
Vinterregn i et samfund uden afløb
Ifølge FN’s humanitære kontor OCHA er store dele af Gazas vand- og kloaksystemer enten ødelagt eller kun delvist funktionsdygtige efter måneders bombardementer og kampe.
Det betyder, at regnvand ikke kan ledes væk, men samler sig i lavtliggende områder, hvor mange teltlejre er opført.
Når kloaksystemer samtidig er beskadigede, risikerer regnvand at blande sig med spildevand, hvilket øger risikoen for sygdom.
OCHA har gentagne gange advaret om, at vinterregnen vil forværre de humanitære forhold markant netop på grund af manglende dræn, ødelagte veje og fraværet af fungerende infrastruktur.
Regnen i sig selv er ikke usædvanlig for årstiden, men konsekvenserne er.
Telte, der blev permanente
Langt størstedelen af Gazas befolkning lever i dag som internt fordrevne. Mange bor i telte eller improviserede konstruktioner, som oprindeligt var tænkt som midlertidige løsninger.
Ifølge FN-organisationen IOM lever hundredtusinder af mennesker i lavtliggende områder med høj risiko for oversvømmelser.
Både IOM og andre humanitære organisationer har i måneder advaret om behovet for at klargøre til vinter, herunder kraftigere telte, isolerende underlag og udstyr til at håndtere regnvand.
Ifølge Reuters mangler nødvendigt udstyr fortsat, netop som vintervejret sætter ind.
Når telte oversvømmes, bliver de hurtigt ubeboelige, og familier tvinges til at flytte igen, ofte til andre overfyldte områder med samme problemer.
Midlertidighed bliver dermed en permanent tilstand uden de strukturer, der normalt følger med længerevarende bosættelser.
Hvorfor hjælpen ikke matcher behovet
Humanitære organisationer peger på, at adgangen til byggematerialer, pumper, brændstof og teknisk udstyr er stærkt begrænset.
Reuters skriver at FN-agenturer har advaret om, at netop manglen på pumper og materialer forværrer oversvømmelserne i teltlejrene.
Israel har afvist, at landet bevidst blokerer humanitær hjælp og henviser til sikkerhedshensyn og logistiske udfordringer.
FN og internationale NGO’er anerkender behovet for sikkerhedskontrol, men understreger, at forsinkelser og begrænsninger har direkte konsekvenser for civilbefolkningen, især i vinterperioden.
Logistikken bag en oversvømmelse
Når teltlejre oversvømmes, handler det ikke kun om vejret, men om logistik.
Ifølge IOM kræver forebyggelse af oversvømmelser adgang til relativt simple midler som pumper, plastik, grus og brændstof. I Gaza er netop disse elementer ofte svære at skaffe i tilstrækkelige mængder.
IOM beskriver, hvordan forsinkelser i leverancer betyder, at nødhjælp i praksis bliver reaktiv frem for forebyggende.
I stedet for at sikre lejrene inden regnen falder, må organisationerne forsøge at afhjælpe skaderne bagefter. Det gør indsatsen dyrere, langsommere og mindre effektiv, især når områderne allerede er vanskelige at nå.
Når regn ændrer bevægelsesmønstre
Oversvømmelser påvirker ikke kun boligforholdene, men også bevægelsen af mennesker og hjælp.
Mudrede veje og oversvømmede stier gør det vanskeligere for beboere at komme frem til uddelingssteder for mad og vand, og for humanitære organisationer at nå de mest udsatte områder.
Ifølge OCHA betyder begrænset fremkommelighed, at hjælpen i praksis koncentreres omkring de områder, der stadig er tilgængelige, mens mere isolerede lejre risikerer at blive midlertidigt afskåret.
Det skaber en ujævn fordeling af hjælp og øger sårbarheden for dem, der i forvejen bor længst fra fungerende infrastruktur.
Sundhedsrisici i et presset system
Oversvømmelserne rammer et sundhedssystem, der allerede er stærkt svækket.
Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer om, at kombinationen af kulde, fugt, trængsel og dårlig hygiejne øger risikoen for smitsomme sygdomme, særligt blandt børn, ældre og kronisk syge..
UNICEF har samtidig advaret om, at vinterforholdene kan forværre underernæring og øge børns sårbarhed, hvis familier mister adgang til varme, tørt tøj og basale fornødenheder.
En krisesæson der først lige er startet
Selv hvis de værste oversvømmelser aftager, er der ikke tale om en kortvarig udfordring.
Regnsæsonen i Gaza strækker sig typisk fra sen efterår til det tidlige forår, med de mest regnfulde måneder i vinterperioden.
Det betyder, at teltlejre og lavtliggende områder risikerer gentagne oversvømmelser over flere måneder.
Ifølge humanitære organisationer er problemet, at skaderne fra én regnperiode ofte ikke når at blive udbedret, før den næste rammer.
Fugtige telte, ødelagte underlag og stående vand kan tage lang tid at afhjælpe, især når materialer er knappe og adgangen begrænset. Dermed hober konsekvenserne sig op gennem vinteren.
For mange familier betyder det, at vinteren er en periode med vedvarende usikkerhed. Hver ny regnbyge rammer et udgangspunkt, der allerede er svækket, og uden grundlæggende forbedringer af dræn, underlag og beskyttelse risikerer problemerne at gentage sig langt ind i foråret.
En krise uden hurtig løsning
I lejrene er krigens konsekvenser tydelige; Regn bliver til en katastrofe, fordi de strukturer, der normalt beskytter mennesker mod vejret, er forsvundet. Huse, veje, kloakker og elnet er ødelagt, og midlertidige løsninger er blevet hverdag.
For læsere, der ønsker at se, hvordan oversvømmelserne konkret ser ud, kan man se billedserien fra The Guardian, der dokumenterer forholdene i de oversvømmede teltlejre i Gaza.
