Medierne er fyldt med kosttrends, der lover bedre sundhed, mere energi og længere liv.
Den seneste nye trend, fibermaxxing, bliver nu fremhævet af kost- og ernæringseksperter som et sjældent eksempel på en social medie-trend, der faktisk har basis i videnskaben.
I en artikel i Berlingske forklarer Susanne Gjedsted Bügel, professor i ernæring og sundhed ved Københavns Universitet, og Camilla Christensen, forsker ved DTU Fødevareinstitut, hvorfor danskerne med fordel kan skrue op for deres fiberindtag.
Trods danskernes ry som et “rugbrødsfolk” ligger både mænd og kvinders daglige indtag af fibre betydeligt under de officielle anbefalinger for kostfibre.
Fibermaxxing handler om aktivt tilvælge fiberrige fødevarer i stedet for at blot at antage, at man automatisk får dækket sit behov ved at spise fx rugbrød, havregryn og gulerødder.
Fibre som modvægt til moderne sygdomme
Ifølge forskningen spiller kostfibre en central rolle i forebyggelsen af livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og tyktarmskræft.
Både opløselige og uopløselige fibre er nødvendige, da de påvirker kroppen forskelligt – fra tarmfunktion og kolesteroltal til blodsukkerregulering, lyder vurderingen.
Netop derfor understreger eksperterne, at fibre ikke blot bør “tilsættes” som et suplement, men være et bærende element i kosten.
Susanne Gjedsted Bügel foreslår fx, at man spiser mere råkostsalat end almindelig grøn salat.
Kostråd ændrer sig med tiden
Fibermaxxing føjer sig til en lang historie af skiftende kostråd.
Ser man på udviklingen af de officielle danske kostråd, bliver det tydeligt, at ernæringsviden stadig er i udvikling og løbende bliver justeret i takt med, at ny forskning giver os nye indsigter.
I perioder har fedt været fjenden, senere kulhydrater – og for nylig har fokus været massivt på protein.
Senest er der dog kommet advarsler mod at overdrive proteinindtaget, særligt fra animalske kilder.
Læs også: Jagten på protein kan være det forkerte spor – især hvis du vil leve længe
Fibertrenden kan derfor ses som en lille modreaktion: et skifte fra makronæringsstoffer og præstation til fordøjelse, tarmflora og langsigtet sundhed.
Kaffe: Et skoleeksempel på skiftende sundhedsråd
Historien om kaffe illustrerer tydeligt, hvor foranderlige sundhedsvurderinger kan være.
Kaffe er skiftevis blevet kaldt henholdsvis sundt og usundt. Faktisk troede man en overgang, at kaffe kunne gøre os mennesker sterile.
Ifølge aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen peger moderne metaanalyser på, at moderat kaffeforbrug reducerer risikoen for blandt andet type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer.
Alligevel lever mange af myterne videre – måske fordi kaffe er et nydelsesmiddel, som intuitivt forbindes med skyld og mådehold.
Eller måske netop fordi, der historisk har floreret så mange modstridende påstande om kaffe.
Kaffeeksemplet viser, at sundhedsråd kan ændre sig drastisk med tiden, og er en lille påmindelse om, at man måske ikke behøver omlægge sine kostvaner radikalt hver gang, der dukker en ny ernæringstrend op.
Fra incel-miljøet
Fibermaxxing er, som navnet antyder, en moderne trend fra sociale medier.
Suffixet -maxxing kommer faktisk fra incel-miljøet, hvor det bliver brugt til at indikere, at man fokuserer (intenst) på en bestemt livsstrategi.
Senest er influenceren, Clavicular, blevet kendt på visse dele af nettet for såkaldt “looksmaxxing”.
Det går i al sin enkelthed ud på, at man forsøger at optimere sit eget udseende – gennem steroider, plastiske operationer og andre, ofte ganske ekstreme metoder.
Det betyder naturligvis ikke, at man skal være afvisende over for fibermaxxing-trenden, men man bør måske være opmærksom på, at dens udgangspunkt er en form for intens fokus på at optimere sit fiberindtag.
Der er ikke noget, der hedder mådehold, når man samtidig taler om -maxxing.
Så tag som altid ernæringsråd med et gran salt (men ikke for meget, for det er også usundt). Næste år er der sikkert en ny trend, som alle taler om.
Det er vigtigt at spise sundt, men man behøver ikke behandle sig selv som en mekanisme, der kan optimeres med de rette inputs, skal man jo lige huske.
