EU’s strategi for den grønne omstilling hviler i stigende grad på adgang til kritiske råstoffer som lithium.
Men netop jagten på de materialer, der skal sikre fremtidens elbiler og batterier, har nu udløst en juridisk konflikt mellem miljøorganisationer og EU-Kommissionen.
I reportage fra Reuters fremgår det at flere grønne organisationer har anlagt sag ved EU-Domstolen i protest mod Kommissionens godkendelse af et lithiumprojekt i det nordlige Portugal.
Sagen sætter fokus på en voksende spænding i EU’s klimapolitik: Hvordan balanceres behovet for strategiske råstoffer med beskyttelsen af natur, lokalsamfund og biodiversitet?
Lithium som strategisk råstof
Lithium er blevet et nøgleelement i EU’s grønne industripolitik.
Stoffet bruges i batterier til elbiler, energilagring og elektronik, og efterspørgslen ventes at stige markant i de kommende år.
For at mindske afhængigheden af import fra især Kina og Sydamerika har EU udpeget en række projekter i Europa som strategisk vigtige.
Det portugisiske projekt, der nu er centrum for sagen, er blandt dem, Kommissionen har fremhævet som et bidrag til europæisk forsyningssikkerhed.
Portugal rummer nogle af Europas største kendte lithiumforekomster, og landet har længe været udset som en potentiel brik i EU’s råstofstrategi.
Kritik af miljøvurderinger
Miljøorganisationerne bag søgsmålet mener imidlertid, at Kommissionen har tilsidesat centrale miljøhensyn.
Ifølge dem er projektet blevet godkendt uden tilstrækkelig vurdering af konsekvenserne for natur, vandressourcer og lokalbefolkning.
Særligt peger organisationerne på, at området omkring den planlagte mine rummer beskyttede naturområder og arter, og at minedrift i stor skala risikerer at skade både biodiversitet og landskaber permanent.
De hævder, at EU-Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har undersøgt alternative løsninger eller mindre indgribende metoder.
Lokale protester og national modstand
Modstanden mod lithiumprojektet har ikke kun været juridisk.
I Portugal har lokale grupper, borgmestre og miljøorganisationer i flere år protesteret mod planerne.
Kritikken har blandt andet handlet om risikoen for forurening af grundvand, støj, ødelæggelse af landbrugsjord og negative konsekvenser for turisme i regionen.
For mange lokalsamfund er sagen blevet et symbol på, at den grønne omstilling ikke nødvendigvis opleves som grøn lokalt.
Hvor EU ser strategiske forsyningskæder, ser lokale borgere risiko for irreversible indgreb i deres nærområder.
EU-Kommissionens argument
EU-Kommissionen har forsvaret sin tilgang med henvisning til den overordnede klimakrise og behovet for at sikre adgang til kritiske råstoffer.
Læs også: Genåbningen af grafitmine i Grønland: grønnere udvinding eller greenwashing?
Kommissionen har gentagne gange understreget, at den grønne omstilling kræver minedrift – også i Europa – hvis kontinentet vil være mindre afhængigt af tredjelande.
Samtidig har Kommissionen peget på, at projekter stadig skal leve op til EU’s miljølovgivning, og at nationale myndigheder spiller en central rolle i godkendelsesprocesserne.
I denne sag mener Kommissionen, at de relevante procedurer er fulgt.
En bredere konflikt i den grønne omstilling
Sagen mod EU-Kommissionen føjer sig ind i en større debat om, hvordan den grønne omstilling gennemføres i praksis.
På den ene side står ønsket om hurtig udrulning af vedvarende energi, elbiler og batteriproduktion.
På den anden side står hensynet til natur, lokaldemokrati og miljøstandarder.
Flere eksperter har advaret om, at EU risikerer at gentage tidligere fejl, hvis klimamål forfølges uden tilstrækkelig lokal forankring.
Lithiumprojektet i Portugal bliver dermed ikke kun en juridisk test, men også en politisk lakmusprøve på, hvordan EU håndterer konflikter mellem klimaambitioner og miljøbeskyttelse.
Kan få betydning ud over Portugal
Hvis miljøorganisationerne får medhold ved EU-Domstolen, kan det få konsekvenser langt ud over det konkrete projekt.
En dom kan tvinge EU-Kommissionen til at stramme sine procedurer for godkendelse af strategiske råstofprojekter og give miljøhensyn større vægt i den grønne industripolitik.
Omvendt kan et nederlag for organisationerne styrke Kommissionens linje og bane vej for flere minedriftsprojekter i Europa – med tilsvarende lokale konflikter.
En grøn omstilling under pres
Sagen illustrerer et centralt dilemma i den europæiske klimapolitik: Den grønne omstilling er ikke kun et teknologisk projekt, men også et socialt og miljømæssigt valg.
Lithium kan være afgørende for Europas klimamål, men udvindingen udfordrer forestillingen om, at grøn teknologi altid er uden omkostninger.
Uanset udfaldet vil retssagen mod EU-Kommissionen blive fulgt tæt – både af miljøbevægelser, industrien og de lokalsamfund, der står midt i omstillingen.
