Da jeg træder ind i stuen hos Maja og Jesper, kan jeg se ud i deres forhave. Den er fyldt med flotte troldhasselgrene, som Jesper fortæller mig de har klippet af et træ der var begyndt at vokse ud af haven – nu vil han bruge dem til at bygge et hegn. Ved siden af alle grenene står deres store ladcykel, de senere fortæller mig kan transportere alle deres tre børn.
Det er Maja Dalgaard Pøhler og Jesper Dalgaard Pøhler, jeg er taget ud for at interviewe. Et par jeg kender gennem et fælles “bæredygtigheds-netværk” – Sustainable Change Makes. De har begge arbejdet med både klima, etik og sociale spørgsmål i en del år. De har en podcast, “Bæredygtighed i virkeligheden”, og Jesper har endda skrevet bogen: “Lev bæredygtigt. Kom nu. Du kan godt!”.
Det er dog ikke deres arbejdsliv, jeg er kommet for at høre om, men deres personlige bæredygtighedsrejser. Jesper og Maja er nogle af dem, jeg kender, der er nået allerlængst – en proces, som de siger, “har varet i over 10 år”.
Hvordan det hele startede
Jesper begyndte sin rejse i 2014, da han studerede filosofi og var i praktik i Det Etiske Råd. Her blev han præsenteret for konkrete metoder til at analysere etiske handlinger.
“Her blev jeg sådan: ‘Gud, hvor kan jeg egentlig ændre meget …’” siger han.
Samtidig opdagede han, at mange holdt sig tilbage, selvom de ønskede forandring: Politikerne ventede på vælgerne, og supermarkederne tvivlede på, om bæredygtige varer kunne sælge.
“Så følte jeg: ‘Der er jo ingen, der kommer til at gøre noget. Så må jeg jo gå i gang med et eller andet.’”
Da han fandt sammen med Maja i 2015 – igen, efter pause – havde han lige startet en virksomhed, der lavede klimavenlige færdigretter og var selv gået i gang med omstillingen til vegansk mad derhjemme.
For mange kan det måske være svært at indgå i et forhold, når man er i gang med en livsstilsændring, men heldigvis var Maja hurtig til at hoppe med på vognen. Hun tilføjer:
“Min bæredygtighedsrejse har jo været meget påvirket af Jespers. Men jeg tror også, jeg selv har oplevet, at det er sådan en snebold, der ruller.”
Fra fravalg til vane
Snebolden er et billede de begge vender tilbage til.
“Det første vi snakker om dengang i 2015 var jo maden, og hvordan man kunne skifte ting ud – uden at føle man gik på kompromis og havde afsavn. På et eller andet tidspunkt bliver det mere vane og det naturlige valg” siger hun og tilføjer:
“Det er rigtig meget en omstillingsproces, hvor jeg tror på det der med bare at have tålmodighed med sig selv.”
Tålmodighed er et nøgleord for dem begge. Jesper siger:
“Jeg ved bare fra alle mulige studier i slankekure og lignende, at hvis man bare går all-in, så knækker man halsen på det, og så siger man ‘så kan det hele også være lige meget’”.
I dag er det bæredygtige valg det mest naturlige for dem. De føler derfor hverken at de vælger ting fra eller er nødt til at gå på kompromis med det liv, de lever.
Det sociale aspekt
Alligevel er det svært at komme udenom et enkelt punkt, som kan skabe friktion: det sociale. For selvom Jesper og Maja ikke føler afsavn, kan det være svært for andre at forstå.
“Vi hørte rigtig meget i starten: ‘Må I spise det’, ‘Må du det’.” siger Maja, hvorefter hun gør opmærksom på, at det handler ikke om, hvad de MÅ. “Det handler om at tage ejerskab for sin egen livsførelse. Jeg må jo et eller andet sted hvad jeg vil, men der er nogle ting jeg ikke har lyst til.”
Jesper genkender det: “Det oplevede jeg mere og mere. At det var svært for andre at jeg var så rigid.”
Når man agerer anderledes end majoriteten, følger der hurtigt et prædikat: “Man er den der killjoy,” som Maja siger.
De ville begge ønske at der var mere nysgerrighed i verden over for alternativer til status quo.
“At kunne være nysgerrig på – hvordan kan det egentlig være at man tænker som man gør – eller have nogle lidt undersøgende snakke oplever jeg at man kommer længst ved.” siger Maja
De gør det tydeligt, at der er en del komplekse nuancer, når det kommer til sociale relationer – og det er noget de stadig kan have indre konflikter omkring. Jesper fortæller i den sammenhæng om en nyligt situation på arbejdet. En kollega havde fødselsdag, og havde af hensyn til Jesper købt den veganske kage hos La Glace.
“Jeg synes det er mega lækkert og jeg synes også det er fedt at vi deler den sammen, fordi det er jeg aldrig med på… Men samtidig har jeg det også dårligt over at alle sammen skal gå på kompromis, fordi jeg sidder her. Det synes jeg også er svært. Så det trækker hele tiden i lidt forskellige retninger.”
Det sociale aspekt har også betydet at de selv er gået på kompromis med nogle af deres principper for at holde den gode stemning og ikke ‘stå udenfor’. Især har det været vigtigt for dem, når det kommer til deres børn. Eksempelvis mener de, at deres børn selvfølgelig skal have et stykke fødselsdagskage og der købes da også af og til noget plastiklegetøj.
“Man gider bare heller ikke at være de der forældre, hvor man siger: Jamen, I kan bare lege med en pind. Det er jo sådan en konstant afvejning.” fortæller Maja.
Ændringer man kan være stolt af
Det at få børn satte især deres veganske livsstil på spidsen. Der var skeptiske blikke og få faglige anbefalinger i Danmark, så de researchede selv i internationale vejledninger.
“Vi brugte virkelig lang tid på at sætte os ind i det. Og så tror jeg, fordi det bare gik så godt og vores datter var i så god vækst, og motorisk stærk, og hurtig med alting – så blev folks bekymringer gjort til skamme.” siger Maja.
I dag er det noget af det, de er mest stolte af: at have holdt fast, selv når det var besværligt, fagligt uklart og socialt udfordrende.
Noget andet der var svært, som de er stolte af, var at opsige deres elbil-leasing. De havde alle gode undskyldninger i verden for at beholde den: små børn, og hverdagspraktikken, der skulle hænge sammen. Alligevel begyndte de at kunne mærke, at det ikke var det rigtige for dem.
“Vi nåede at have den i to år, for så at indse, at vi ikke brugte den nok. Og at vi faktisk også var begyndt at bruge den til ting, hvor vi før havde taget en cykel.” fortæller Maja
Så de afleverede nøglerne, købte en ladcykel med plads til alle tre børn, og opdagede hurtigt, at det faktisk kunne lade sig gøre, at venner og naboer gerne låner deres biler ud og at man kan planlægge sig ud af det meste.
“Jeg tror, jeg er mest stolt af de beslutninger, der har været besværlige og som man har ikke behøvet for sit renommé, eller hvad andre tænker om en, eller et eller andet. Så det kendetegner bare, at så har man gjort det, fordi det betød noget.” Fortæller Jesper.
At finde balancen
Maja og Jesper har brugt mange år på at finde balancen – og leder måske stadig – men har fundet et sted, der føles rigtigt for dem.
Det handler om at være pragmatisk: ikke så rigid, at fleksibiliteten går tabt, men ikke så afslappet, at værdierne udvandes.
“Det man gør af gode ting, er godt, og det bliver ikke mindre godt af, at man engang imellem gør en ikke så god ting.” Siger Maja
At ændre vaner har hjulpet Jesper og Maja med at finde mere balance i hverdagen.
“Lige nu føler jeg både en stor frihed og jeg føler, at der er meget mindre støj i vores liv. Fordi der er meget færre ting, vi egentlig forholder os til.” siger Jesper
Maja supplerer med entusiasme:
“Jeg synes jo også bare at vi har fået skabt et virkelig nice liv… Jeg synes det er vildt fedt at vi har mine forældres bord fra firserne, jeg synes det er vildt fedt at vi selv har ombetrukket stolene, jeg synes det er vildt fedt at vi prøver at leve så bæredygtigt som muligt”
Levedygtighed i en verden, der dissocierer
Selvom Jesper og Maja har fundet balance i tilværelsen, kommer motivationen som modsvar på den verden de lever i – der er afkoblet fra det nære og bliver mere og mere polariseret.
De har begge håb om en fremtid, hvor samfundet indretter sig anderledes. Maja fortæller:
”Altså jeg håber da lidt at der kommer sådan et opgør mod (årh det lyder så voldsomt, men) det kapitalistiske system og hele den her forbrugskultur vi har fået banket op. Så jeg håber, at der kommer et opgør med, hvad det gode liv er.”
Og Jesper tilføjer:
“Jeg håber også, at der kommer mere nysgerrighed. Der kommer nogle andre kriterier – både for hvad det gode liv er, men også hvordan vi måler værdi. Hvad giver et menneskeliv værdi.”
På råd med Maja og Jesper
Jeg har spurgt Maja og Jesper, hvad deres råd til andre er i forbindelse med omlægning af vaner.
De nævner begge at tage et skridt ad gangen – som Jesper siger: “Hav tålmodighed med dig selv… For mig, i starten var det der her med ‘Nu prøver jeg bare [vegansk] aftensmåltid, indtil jeg kan udvide’ og så kommer alle de andre ting jo med, stille og roligt – hen over 10 år.”
Han foreslår samtidig at blive en del af et fællesskab med samme værdier. Det kan være en lettelse at møde andre, der også er i gang – så er man ikke så alene.
De nævner begge også nysgerrighed som noget af det vigtigeste: Nysgerrighed på status quo, på andres handlinger og på nye praksisser.
Maja siger: “Hvis jeg er lykkedes med at have sådan en nysgerrig og ligeværdig snak … så begynder man at finde de gode potentialer sammen.”
