Siden april 2025 har beboere på den nordøstlige del af Amager været plaget af en vedvarende og ubehagelig lugt.
Lugten beskrives som en blanding af benzin, gas og rådne æg og har været så gennemtrængende, at Københavns Kommune har modtaget omkring 1.000 klager.
Efter næsten et år med undersøgelser peger kommunen nu på en konkret virksomhed i industriområdet Prøvestenen som en væsentlig kilde til lugtgenerne.
Virksomheden afviser dog fortsat at være årsagen.
Tusind klager fra frustrerede borgere
Lugtgenerne har ifølge borgerne været meget stærke og haft stor betydning for hverdagen.
Mange fortæller, at lugten trænger ind i boligerne og gør det decideret ubehageligt at opholde sig udendørs.
Klagerne har især drejet sig om områderne på det nordøstlige Amager, og sagen har gentagne gange været omtalt i medierne.
Københavns Kommune har siden foråret 2025 været på adskillige tilsyn i området for at identificere kilden.
Undersøgelserne har primært fokuseret på industrikvarteret Prøvestenen, hvor flere olie- og brændstofvirksomheder holder til.
Kommunens konklusion: COS spiller en rolle
I begyndelsen af 2026 udstedte Københavns Kommune et påbud til virksomheden Copenhagen Oil Service (COS), der har tanke placeret på Kasematvej på Prøvestenen.
I påbuddet vurderer kommunen, at en del af de påklagede lugtgener stammer fra én eller flere af virksomhedens tanke.
Ifølge kommunen er lugten blevet konstateret ved flere tilsyn og i en afstand på op til 200 meter fra anlægget.
Lugtpåvirkningen bliver stærkere, jo tættere man kommer på COS, og lugten optræder især på læsiden af virksomheden afhængigt af vindretningen.
Kommunen understreger derfor, at virksomhedens miljøgodkendelse indskærpes, så anlægget ikke må give anledning til væsentlige lugtgener uden for eget område.
Observationer vs. beregninger
Et centralt stridspunkt i sagen handler om, hvordan lugtgenerne skal dokumenteres.
COS har fået foretaget såkaldte OML-beregninger af Teknologisk Institut.
Disse modelberegninger, som kan sammenlignes med en digital vejrudsigt for forurening, peger ifølge virksomheden ikke på, at deres drift kan forklare lugtgener i beboede områder flere kilometer væk.
Københavns Kommune anerkender beregningerne som faglige indikatorer, men argumenterer for, at de ikke stemmer overens med den fysiske virkelighed.
Kommunen lægger i stedet vægt på konkrete observationer, hvor der ved gentagne tilsyn er registreret lugt af olie og svovlholdigt brændstof uden for virksomhedens område – senest på Raffinaderivej i januar 2026.
Virksomheden afviser ansvar
Copenhagen Oil Service afviser fortsat, at lugten stammer fra deres anlæg.
Ifølge terminal-manager Poul Jørgensen har virksomheden håndteret og opbevaret de samme produkter i mere end 10 år uden tidligere at have givet anledning til klager.
Han peger på, at det derfor er bemærkelsesværdigt, at der på kort tid er kommet omkring 1.000 henvendelser til kommunen.
COS mener, at lugten sandsynligvis stammer fra en anden kilde i området, men erkender samtidig, at virksomheden på nuværende tidspunkt ikke kan dokumentere dette.
COS efterkomme påbuddet – trods alt
På trods af uenigheden har Copenhagen Oil Service meddelt, at de vil forsøge at efterleve kommunens krav.
Det indebærer blandt andet undersøgelser af mulige filterløsninger og andre tekniske tiltag, der kan reducere et eventuelt lugtbidrag yderligere og minimere påvirkningen af nærområdet.
Virksomheden har dog ikke klart forklaret, hvorfor den vælger at efterkomme påbuddet, når den samtidig fastholder, at lugten ikke stammer fra egen drift.
Mangler endelig afklaring
Copenhagen Oil Service har mulighed for at klage over påbuddet op til fire uger efter, at afgørelsen er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Samtidig arbejder Københavns Kommune videre med sagen.
For beboerne på Amager betyder det, at lugtmysteriet endnu ikke er fuldt opklaret.
Sagen illustrerer det komplekse spændingsfelt mellem industri, myndigheder og borgere – hvor tekniske beregninger, konkrete observationer og menneskers daglige oplevelser ikke altid peger i samme retning.
Desuden åbner sagen for overvejelser om, hvordan ansvaret skal placeres i sådan en sag: Kan COS forlade sig på de OML-beregninger, som indikerer, at der ikke burde være miljøgener forbundet med virksomhedens drift?
Eller har virksomheden et større ansvar for at sikre sig, at beregningerne rent faktisk afspejler virkeligheden?
Det er blandt de spørgsmål, som man må forholde sig til i en moderne, kompleks verden, hvor industriprocesser og menneskeliv foregår side om side.
