Ultraforarbejdede fødevarer er blevet en fast del af danskernes kost, selvom mange er blevet opmærksomme på, at den slags fødevarer kan være forbundet med sundhedsrisici.
En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser et bekymrende paradoks: Hver fjerde dansker vil gerne spise mindre ultraforarbejdet mad, men har opgivet at finde ud af, hvordan de gør i praksis.
For selvom kendskabet til begrebet er højt, er det langt fra let at navigere i et moderne fødevareudbud.
Undersøgelsen, som er gennemført blandt 1.265 voksne danskere, viser, at 80 procent har hørt om ultraforarbejdede fødevarer.
28 procent af de adspurgte svarer, at de gerne vil undgå dem, men ikke længere forsøger, fordi det er for svært at gennemskue, hvilke varer der faktisk bør fravælges.
Samtidig efterspørger 61 procent mere viden om emnet og konkrete råd til hverdagen.
Når “sund” ikke nødvendigvis er sund
Ultraforarbejdede fødevarer dækker over produkter, der er industrielt fremstillet og ofte indeholder tilsætningsstoffer, smagsforstærkere, emulgatorer og andre ingredienser, som sjældent – eller aldrig – bruges i almindelige hjemmekøkkener.
Klassiske eksempler er fastfood, sodavand, slik, kager og snacks.
Men ifølge seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse Anja Olsen stopper udfordringen ikke der.
Mange forbrugere bliver især forvirrede, når de bevæger sig ind på supermarkedets “sunde” hylder.
Her kan produkter som morgenmadsprodukter, plantebaserede alternativer, færdige supper eller yoghurt også være ultraforarbejdede, selvom de markedsføres med sundhedsbudskaber.
Det gør det vanskeligt at træffe informerede valg – også for dem, der faktisk gerne vil spise sundere.
Bekymringen er udbredt – og velbegrundet
Undersøgelsen viser, at halvdelen af de adspurgte er bekymrede for at spise eller drikke ultraforarbejdede fødevarer.
Bekymringen er ikke grebet ud af den blå luft.
Et højt indtag af ultraforarbejdet mad er i forskningen blevet sat i forbindelse med overvægt, vægtstigning, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme.
Der er desuden stigende evidens for en sammenhæng med kræft, særligt i tyktarmen og endetarmen.
Ifølge Anja Olsen er forskningen på området ganske entydig.
På trods af bekymringen, stiger forbruget af ultraforarbejdede fødevarer fortsat.
Det kan føre til et fremtidsscenarie, hvor flere risikerer at blive syge, hvis udviklingen ikke bremses.
Derfor er det et stort problem, hvis så mange danskere i praksis føler sig ude af stand til at undgå de ultraprocesserede fødevarer.
Små skridt kan gøre en forskel
Selvom begrebet “ultraforarbejdet” er lettere abstrakt, er der heldigvis konkrete rettesnore, som kan hjælpe i hverdagen, hvis man som forbruger ønsker at begrænse sit indtag af denne type madvare.
En god tommelfingerregel er at spørge sig selv: “Ville jeg realistisk kunne lave denne fødevare selv i mit eget køkken?” (forudsat, jeg havde de rette redskaber).
Hvis svaret er nej, er der en stor sandsynlighed for, at der er tale om en ultraforarbejdet fødevare.
Det gælder især produkter, som kræver industrielle processer og særlige tilsætningsstoffer.
Et andet vigtigt redskab er ingredienslisten.
Ultraforarbejdede fødevarer kendetegnes ofte ved meget lange ingredienslister med mange bestanddele, som de færreste forbrugere kender eller forstår.
Hvis produktet indeholder ingredienser, du ikke kan udtale, ikke kan identificere, eller som du aldrig ville have i dit eget køkken, bør alarmklokkerne ringe.
Det kan for eksempel være bestemte emulgatorer, stabilisatorer, farvestoffer eller kunstige smagsstoffer.
Nogle bruger en tommelfingerregel om at være ekstra opmærksom, hvis der er mere end fem ingredienser på listen.
Det er ikke en fast grænse – og enkelte ikke-ultraforarbejdede produkter kan sagtens have flere ingredienser – men reglen kan fungere som et praktisk filter i en travl hverdag.
Behov for mere viden og gennemsigtighed
At knap en tredjedel af danskerne allerede svarer, at de i vidt omfang undgår ultraforarbejdede fødevarer, viser, at der er en betydelig skepsis og voksende bevidsthed om eventuelle sundhedsfarer.
Men tallene understreger også, at mange mangler viden og overskuelige redskaber.
Når over hver fjerde har givet op på forhånd, er det tydeligt, at der er noget, der ikke fungerer.
Om løsningen er bedre oplysning eller strammere regulering af supermarkedernes udbud er et åben spørgsmål.
For selvom ansvaret i sidste ende ligger hos den enkelte, bliver det selvsagt først realistisk at vælge sundere, når valget også er til at gennemskue.
