Et nyt hollandsk startup har sat sig for at gøre byer grønnere – bogstaveligt talt.
Respyre, som virksomheden hedder, har udviklet en særlig type teglsten, der får mos til at gro direkte på byens grå facader. Ikke i krukker eller plantekasser, men direkte på overfladen. De første installationer er allerede opført i flere hollandske byer, og teknologien er nu kommercielt tilgængelig.
Mos-teglen er lavet af såkaldt bioreceptiv beton, der fremmer mosvækst uden behov for jord eller kunstig vanding. Resultatet er levende, grønne overflader, der ikke alene forskønner byrum, men også bidrager aktivt til klimaet.
Ifølge Respyre kan de mosbeklædte flader sænke temperaturen i deres omgivelser med op til 5 – 7 grader, samtidig med at de renser luften og binder CO₂ og støvpartikler.
Fra universitet til bygninger i gadeplan
Ideen opstod som en del af forskningsarbejde på det tekniske universitet i Delft, men er siden blevet til virkelighed. Startup’en blev grundlagt i 2021, og kort efter trådte Auke Bleij ind som direktør. De første pilotprojekter blev sat i gang allerede i 2022, blandt andet i samarbejde med Amsterdams kommune, hvor flere betonbroer blev beklædt med den særlige mos-beton.
Siden er løsningen blevet rullet ud flere steder. I løbet af foråret 2025 har virksomheden installeret mos-tegl på blandt andet skoler, busstoppesteder og boligbyggerier i Rotterdam og andre hollandske byer. Det markerer et vigtigt skridt – fra eksperiment til reel klimainnovation i bybilledet.
Sådan virker det: beton der fremmer liv
Det særlige ved Respyres løsning er, at betonen er udviklet til at være “bioreceptiv”. Det betyder, at dens overflade er optimeret til at tiltrække og fastholde naturlige mos-sporer. Det sker gennem en mikroporøs struktur, som skaber fugtighed og læ, og som understøtter mossets vækst uden at det kræver jord eller rodfæste.
Mosset fastgøres ikke med rødder, men med rhizoider – en slags tråde, der hverken beskadiger overfladen eller trænger ind i strukturen.
I de første to-tre måneder kræver facaderne lidt hjælp i form af vanding, men derefter kan mosset klare sig selv alene ved hjælp af regnvand og luftfugtighed. Det gør løsningen stort set vedligeholdelsesfri.
Ud over at optage CO₂ og skabe køl, oplyser virksomheden at mosset fungerer som en slags biologisk filter. Det fjerner skadelige partikler som NOₓ og PM10 fra luften og kan dermed være med til at forbedre luftkvaliteten – især i tætbebyggede områder med meget trafik.
Mos-teglen fra Respyre:
- Består af bioreceptiv beton, der understøtter naturlig mosvækst
- Kræver hverken jord, gødning eller vedvarende vanding
- Mosset fastgøres med rhizoider og klarer sig med regn og fugt
- Ifølge virksomheden kan facaden:
- Sænke temperaturen med op til 5 – 7 °C
- Binde CO₂ og rense luften for NOₓ og partikler
- Der findes endnu ingen uafhængig dokumentation af effekterne
Potentialet for Danmark: grønt byggeri uden vedligeholdelse
Selvom Respyres mos-tegl endnu ikke er set i Danmark, rummer idéen et oplagt potentiale for danske byer, der kæmper med stigende sommervarme og ønsker mere grønt i det offentlige rum.
Teknologien kan bruges både til nybyggeri og som retrofit på eksisterende betonfacader – for eksempel i almene boligafdelinger, skoler eller offentlige bygninger.
Modsat traditionelle grønne vægge kræver mos-facaderne ikke avancerede tekniske systemer eller dyr vedligeholdelse. De behøver hverken gartnerteams, drypvanding eller gødningssystemer. Det gør løsningen økonomisk overkommelig og skalerbar – også for kommuner og boligforeninger med begrænsede budgetter.
Samtidig kan mos-flader være med til at holde graffiti væk og beskytte facaderne mod nedbrydning, da den grønne overflade skærmer for sol, regn og slitage. Ifølge Respyre selv forlænger det endda betons levetid.
En grøn løsning med grå skygger?
Selvom teknologien er både innovativ og lovende, er det ikke uden udfordringer – hverken praktisk, økonomisk eller klimamæssigt.
For det første er beton, som materialet stadig bygger på, en af de mest CO₂-tunge byggematerialer i verden. Selvom Respyre bruger genbrugsbeton og forsøger at minimere aftrykket i produktionen, er det stadig et åbent spørgsmål, om de klimamæssige gevinster ved mosvæksten overstiger det samlede fodaftryk fra selve materialet.
Derudover er økonomien endnu uklar. Hvad koster det at beklæde en hel boligblok med bioreceptiv beton og kan det konkurrere med andre grønne alternativer som grønne tage, klatreplanter eller solafskærmning?
Mosset vokser langsomt og har en relativt lang indkøringsperiode. Det kræver tålmodighed og ikke mindst, at bygningsejerne tror på ideen på den lange bane.
Samtidig er det endnu uvist, hvordan teknologien vil klare sig i andre klimazoner. Mos trives bedst i fugtige og tempererede miljøer, og selvom Danmark ikke er tørt som Sydeuropa, kan tørre somre og længere perioder uden regn påvirke væksten og dermed effektiviteten.
Et lille startup med store ambitioner
Respyres mission er ikke blot at forskønne byerne, men at gøre dem mere “levende”.
Direktør Auke Bleij formulerer det selv med, at “en grøn by er en levende, åndende by“. Det handler om at genforbinde arkitektur med natur – og at udnytte bygningernes enorme overfladearealer til noget andet end bare grå beton.
Teknologien er ikke perfekt, og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Løsningen er allerede i brug i rigtige bymiljøer, hvilket viser, at vi ikke længere kun taler om idéer i laboratorier – vi taler om noget, der reelt kan ændre måden, vi bygger og tænker byer på.
Hvad skal der til for at få det til Danmark?
Hvis løsningen skal finde vej til Danmark, kræver det samarbejde mellem kommuner, bygningsejere og måske også danske forskere. Pilotprojekter kunne afprøves i byområder som København, Aarhus eller Odense, hvor behovet for grønne tiltag i byrummet er stort.
Samtidig kunne der laves sammenligninger mellem mos-tegl og andre grønne teknologier – for eksempel grønne tage eller klatreplanter – for at se, hvad der giver mest værdi for pengene og klimaet.
