Tønders borgmester, landmand og tidligere formand for landboforeningen LHN i Tinglev, Jørgen Popp Petersen trækker nu stikket på sin svineproduktion efter 37 år – midt i en sag præget af dyrevelfærdsskandaler og gentagne politianmeldelser.
Alvorlig dyrevelfærd i fokus
I løbet af de sidste fem år har Fødevarestyrelsen gennemført 14 kontrolbesøg hos borgmesterens gård i Søvang. Hele otte af disse har ført til politianmeldelser for “alvorlige lovbrud”. TV2 har fået adgang til rapporterne.
De beskriver blandt andet en 12m² stor sti med 19 grise, hvor der kun må være seks – en klar overtrædelse. Der blev også observeret søer, der lå med hovedet presset ind i for små foderkrybber og døde grise, som lå uden for staldene – på trods af et klart lovkrav om korrekt håndtering af døde dyr.
Borgmesterens egen reaktion
I et interview med TV2 indrømmer borgmesteren: “I sidste ende er det selvfølgelig mig, der har ansvaret for ejendommen.” Han meddelte herefter kommunalbestyrelsen, at han nu indstiller produktionen – ikke primært af økonomiske årsager, men fordi han “ikke ønsker, at fokus skal fjernes fra mit politiske virke.”
På sin gård har han drevet produktionen med over 600 søer og op mod 3.500 smågrise – et omfang, der gør sagen både personlig og særligt markant i dansk landbrugsdebat.
En usædvanligt tilbagetrækning
At en borgmester må stoppe sin svineproduktion er i sig selv en sjældenhed. De fleste sager om dyrevelfærd ender som fodnoter i Fødevarestyrelsens registre eller i lokale aviser, men denne gang er aktøren en offentlig valgt leder. Dermed løftes debatten til et niveau, hvor den handler om mere end landbrugsdrift – den handler også om politisk troværdighed.
Samtidig falder sagen ind i en bredere udvikling: Mens antallet af bedrifter er faldet drastisk de seneste to årtier, er antallet af producerede grise stort set uændret. I dag produceres over 29 millioner grise om året i Danmark, svarende til fem grise pr indbygger. Det betyder, at de enkelte bedrifter er vokset markant i størrelse og intensitet.
Flere sager – ikke kun i Tønder
Selvom borgmesterens beslutning om at stoppe produktionen vækker opsigt, er han langt fra den eneste svineproducent, der har haft problemer med dyrevelfærden. Ifølge Fødevarestyrelsens seneste dyrevelfærdsrapport blev der i 2024 gennemført 557 kontrolbesøg i svinebesætninger alene, og næsten hver tredje af dem førte til sanktioner som påbud eller indskærpelser.
Ser man på hele husdyrproduktionen under ét – altså både kvæg og svin – blev der i alt gennemført 1.386 kontrolbesøg sidste år. Heraf endte 429 med sanktioner. Tallene viser, at dyrevelfærdsproblemer ikke kun forekommer i enkelte besætninger, men er et tilbagevendende problem på tværs af landbruget.
Når pladsen bliver et stridspunkt
Ifølge loven skal en slagtegris på 100 kilo have minimum 0,65 kvadratmeter. Det svarer til mindre end arealet af et almindeligt spisebord. For økologiske grise ser det anderledes ud: her er kravet mindst 2,3 kvadratmeter, hvoraf en del skal være udendørs.
Det er netop her, kritikken ofte rammer. Dyreværnsorganisationer peger på, at selv de lovlige standarder ikke giver dyrene mulighed for at bevæge sig frit. Overfyldte stalde giver ikke bare ringere trivsel, men øger også risikoen for sygdomme og dermed behovet for antibiotika.
Branchen forsøger at imødegå problemerne gennem avlsprogrammer, der sigter mod mere robuste grise, men det ændrer ikke på, at pladsen i stalden fortsat er en knap ressource.
Økonomien i svinestalden
Når man kigger på regnearket bag en gris, bliver det tydeligt, hvor sårbar økonomien i dansk svineproduktion er. Landbrug & Fødevarers egne beregninger viser, at en smågris i gode tider kan give et overskud på omkring 150 kroner. Det lyder af meget, men virkeligheden er, at en lille ændring i markedsprisen kan vende hele regnestykket på hovedet.
Hvis prisen falder bare få øre pr. kilo svinekød, kan overskuddet skrumpe til under 50 kroner – og i dårlige perioder ende i direkte tab. For producenterne betyder det, at hvert kilo foder, hver prisstigning og hvert eksportudsving kan afgøre, om året ender i plus eller minus.
Også de virksomheder, der lever af at levere foder og mineraler til grisene, mærker konsekvenserne. I 2024 måtte en af de store spillere i branchen halvere sit overskud, fordi svineproducenterne holdt igen på indkøbene.
Det er derfor ikke tilfældigt, at mange landmænd har så mange dyr på så lidt plads. Effektiviteten kan være forskellen mellem et stabilt overskud og en forretning på randen. Men netop den jagt på effektivitet er også det punkt, hvor dyrevelfærden risikerer at blive klemt.
En branche under pres
Det danske svineeventyr er kendt for at være blandt verdens mest effektive. Miljøpåvirkningen per kilo kød er reduceret markant siden 1980’erne, og Danmark har længe profileret sig på eksport af viden og teknologi. Samtidig er industrien blevet synonym med dyrevelfærdsproblemer. En fjerdedel af alle smågrise overlever eksempelvis ikke vilkårene i stalden, ifølge tal fra Dyrenes Beskyttelse.
Når en borgmester i en landbrugskommune ikke kan holde sin egen produktion fri for alvorlige overtrædelser, sætter det fornyet lys på hele systemet. Er standarderne for lave? Er kontrollen for slap? Eller er intensiteten ganske enkelt blevet for voldsom til, at dyrene kan trives?
Mere end en lokal historie
For Tønders borgere er sagen først og fremmest et lokalt drama, men for resten af landet afspejler den en større diskussion. Svinekødet på køledisken er ikke blot et spørgsmål om pris og kvalitet – det er også resultatet af politiske beslutninger, økonomiske kalkuler og dyrevelfærdsstandarder.
Når en erfaren landmand og siddende borgmester vælger at trække sig efter otte politianmeldelser, er det et tegn på, at balancen er skrøbelig. Det er en sag, der åbner for en ny diskussion om, hvilken vej dansk svineproduktion skal gå – og hvorvidt der er plads til både høje eksportmål og høj dyrevelfærd.
