Den nationale indsats for at beskytte Danmarks drikkevand er nået et nyt kritisk punkt, efter at miljøminister Magnus Heunicke har besluttet at indberette yderligere 31 kommuner til Ankestyrelsen. Kommunerne har ikke levet op til den lovpligtige opgave om at sikre såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) mod erhvervsmæssig brug af sprøjtemidler og pesticider. Samlet set har 51 kommuner endnu ikke formået at dokumentere, at de beskytter mindst 90 procent af deres BNBO’er, hvilket var målet inden fristen 1. marts 2025.
Lovkrav og baggrund
Beskyttelsen af drikkevandet er blevet et centralt politisk fokusområde de senere år. Danmark er et af de relativt få lande, hvor drikkevandet fortsat kan drikkes direkte fra hanen uden omfattende kemisk rensning. For at bevare denne position vedtog et bredt flertal i Folketinget i maj 2024 et lovforslag, der pålægger alle kommuner at forbyde brugen af sprøjtemidler i de særligt sårbare BNBO’er. Disse områder ligger tæt på vandboringer og er afgørende for beskyttelsen af grundvandet mod pesticidforurening.
Loven trådte i kraft med fuld statslig finansiering, og kommunerne havde to muligheder: indgå frivillige aftaler med lodsejere eller udstede påbud og forbud. Uden frivillige aftaler skulle kommunerne senest 1. marts 2025 have fastlagt lovpligtige indsatser
Status på beskyttelsen
Ifølge de seneste opgørelser er 65,6 procent af BNBO’erne nu beskyttet, hvilket er en markant stigning fra cirka 45 procent i april 2025. Fremgangen viser, at mange kommuner har intensiveret arbejdet i månederne op til og efter fristen. På trods af dette har næsten halvdelen af landets kommuner endnu ikke beskyttet 90 procent af deres BNBO’er, og dermed lever de ikke op til lovkravet.
Kommunernes status fordeler sig bredt:
- 19 kommuner har opnået fuld beskyttelse af alle relevante BNBO’er.
- 8 kommuner ligger mellem 90 og 99 procent.
- 30 kommuner har beskyttet mellem halvdelen og 89 procent.
- 16 kommuner ligger under 50 procent.
- 2 kommuner har beskyttet under 20 procent.
- 3 kommuner har endnu ikke gennemført nogen beskyttelse – 0%.
- 18 kommuner har ingen BNBO i de kategorier, hvor der kræves en indsats, og er derfor ikke omfattet på samme måde.
Du kan se en liste over, hvilke kommuner, det præcis drejer sig om, på Miljø- og Ligestillingsministeriets hjemmeside.
Indberetninger til Ankestyrelsen
Miljøministeriet har siden foråret 2025 løbende indberettet kommuner, hvis fremdrift blev vurderet utilfredsstillende, til Ankestyrelsen. I første omgang blev kommuner med under 19 procent beskyttelse meldt for at give andre kommuner tid til at færdiggøre arbejdet. Siden er fem kommuner, der tidligere var indberettet, kommet over 90 procent. Det drejer sig om Odense, Odsherred, Hvidovre, Furesø og Fanø.
Med de nylige indberetninger er i alt 51 kommuner nu under Ankestyrelsens lup. De 31 nye kommuner omfatter blandt andre Aalborg, Herning, Randers, Middelfart, Vejle og Svendborg. De er alle kommuner, der fortsat mangler at opnå mindst 90 procent beskyttelse af deres BNBO’er.
Ankestyrelsen har som tilsynsmyndighed kompetence til at vurdere, om kommunernes manglende handling udgør et brud på lovgivningen. I særlige tilfælde kan styrelsen pålægge kommunalbestyrelsens medlemmer tvangsbøder, hvis de ikke opfylder deres pligter.
Miljøministerens reaktion
Miljøminister Magnus Heunicke betegner situationen som alvorlig. Han fremhæver, at loven er vedtaget med fuld finansiering, og at kommunerne har haft god tid til at gennemføre indsatserne. “Alle kommuner skal beskytte 100 procent, så danskerne også i fremtiden uden tøven kan åbne hanen og drikke vandet uden frygt for forurening og uden behov for kemisk rensning af drikkevandet, fordi kommunerne ikke har overholdt loven“, udtaler han i en pressemeddelelse.
Drikkevandets sårbarhed og betydning
BNBO’erne er identificeret som de mest sårbare områder i forhold til pesticidforurening af grundvandet. Hvis sprøjtemidler bruges i disse zoner, kan reststoffer sive ned til boringerne og potentielt forurene drikkevandet. En effektiv beskyttelse reducerer risikoen for fremtidige forurening og mindsker behovet for teknisk avanceret og dyr vandrensning.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man følge udviklingen i kommunernes risikovurderinger og indsatser via opdaterede kort og statistikker. Disse data giver et overblik over, hvor der stadig mangler beskyttelse, og hvor arbejdet skrider frem.
Fremtiden for drikkevandsbeskyttelsen
Selvom knap to tredjedele af BNBO’erne nu er beskyttet, er der fortsat et betydeligt arbejde foran flere kommuner for at leve op til loven. Indberetningen til Ankestyrelsen kan blive et nødvendigt middel for at få de sidste kommuner til at handle.
Beskyttelsen af drikkevandet er en langsigtet investering i både miljø og folkesundhed. Den aktuelle indsats skal sikre, at Danmark fortsat kan basere sin vandforsyning på rent grundvand – et gode, der ikke er en selvfølge i mange andre lande.
