Uroen i Mellemøsten har igen sat energimarkederne under pres.
Efter Irans angreb på olie- og gasinfrastruktur i Golfen og lukningen af Hormuz-strædet er olie- og gaspriserne steget betydeligt.
Prisstigningerne mærkes derfor ikke kun ved benzinstanderen – men slår også ud på danskernes elregning.
Ifølge energiselskabet OK er gasprisen steget omkring 25 procent i kølvandet på weekendens begivenheder, og det har allerede sendt de danske elpriser op med 7-8 procent.
Syd for grænsen er de tyske elpriser steget cirka 10 procent.
Men hvordan kan en konflikt i Iran få så direkte og næsten øjeblikkelig betydning for strømprisen i Danmark?
Hormuz-strædet: Verdens energiflaskhals
Kernen i problemet er Hormuz-strædet – den smalle vandvej mellem Iran og Oman, hvor omkring 20 procent af verdens olie- og gaseksport passerer.
Efter at Iran har angrebet mål i blandt andet Dubai, Doha og på Cypern, er strædet blevet lukket.
Det har skabt frygt for alvorlige forstyrrelser i den globale energiforsyning.
Når transporten af flydende naturgas (LNG) bremses eller trues, reagerer energimarkederne øjeblikkeligt.
Prisen på gas stiger, fordi udbuddet bliver usikkert.
Og netop gas spiller en væsentlig rolle for elpriserne i Europa.
Derfor slår gasprisen igennem på el
Selv om Danmark producerer en stor del af sin strøm fra vind og sol, er vi tæt koblet til det europæiske elmarked – især Tyskland.
I Tyskland er cirka 20 procent af elproduktionen baseret på gas.
I Danmark er tallet omkring 5 procent.
Men fordi el handles på tværs af grænser, påvirker de stigende gaspriser også det danske elmarked.
Når gas bliver dyrere, stiger produktionsomkostningerne tilsvarende på gasfyrede kraftværker.
Dermed stiger elprisen i hele markedet – også i Danmark.
Usikkerhed kan give flere prisstød
Ifølge udmeldinger fra energibranchen er usikkerheden nu den største faktor.
Hvis konflikten trækker ud i uger frem for dage, kan vi se yderligere stigninger.
Energimarkeder reagerer ikke kun på faktiske leveranceproblemer, men også på risiko.
Hvis handlende frygter mangel på gas, indregnes det straks i priserne.
Derfor kan elpriserne svinge kraftigt fra dag til dag.
For danske elkunder betyder det, at variable elaftaler kan blive dyrere i perioder, hvorimod fastprisaftaler midlertidigt kan give mere ro – dog ofte til en højere grundpris.
Et presset dansk elnet forstærker udfordringen
Samtidig med de internationale prisstigninger står Danmark over for en helt anden – men relateret – udfordring: kapaciteten i elnettet.
Energinet har netop indført en midlertidig pause i nye nettilslutninger.
Årsagen er, at efterspørgslen på elkapacitet er eksploderet.
Der ligger aktuelt omkring 60 gigawatt nyt forbrug i kø til tilslutning – næsten otte gange Danmarks maksimale elforbrug på cirka 7 gigawatt.
Elektrificeringen af samfundet – med datacentre, Power-to-X-anlæg, batterifabrikker og elbiler – går langt hurtigere end forventet.
Elnettet, som historisk er dimensioneret til en anden energivirkelighed, har derfor svært ved at følge med.
Selv om kapacitetsproblemerne ikke direkte skaber højere markedspriser, kan de forværre situationen i perioder med høj efterspørgsel og dyr importeret energi.
Hvis nettet er presset, bliver fleksibilitet og prioritering endnu vigtigere.
Energinet arbejder derfor på en akutpakke med hurtigere investeringer, tekniske tiltag og skærpet prioritering i netkundekøen.
Målet er at sikre forsyningssikkerheden og undgå flaskehalse i det kollektive elforsyningssystem.
Europa som energigidsel?
Irans strategi synes at være at lægge pres på verdens energiforsyning for at påvirke vestlige lande politisk.
Ved at angribe olieanlæg, havne og gasterminaler samt true skibstrafikken gennem Hormuz-strædet rammes ikke kun USA og regionale modstandere, men også Europas befolkninger.
Danmark er ikke direkte afhængig af gas fra Golfen, men vi er en del af et integreret europæisk energimarked.
Når Tyskland eller andre store økonomier presses, forplanter effekten sig hurtigt.
Det betyder i praksis, at Europa – og dermed Danmark – allerede er en aktiv del af konflikten.
