Vindenergi forbindes ofte med de klassiske trevingede møller på marker og hav.
Men teknologien stopper ikke dér. I laboratorier, startups og demonstrationsprojekter eksperimenteres der med flyvende drager, vibrerende master og vindmøller uden blade.
Nogle er på markedet. Andre befinder sig stadig i prototypefasen.
Se hvor mange måder vinden kan udnyttes på herunder.

Klassiske horisontale vindmøller (HAWT)
Den mest udbredte type i verden er den horisontale vindmølle, også kaldet HAWT – Horizontal Axis Wind Turbine.
Rotoren drejer om en horisontal akse, typisk med tre vinger.
Når vinden rammer vingerne, skabes løft, som får rotoren til at dreje. Rotation driver en generator i nacellen øverst på tårnet.
Denne teknologi dominerer globalt og står for langt størstedelen af verdens vindproduktion.
Offshore-møller når i dag op over 15 MW pr. enhed.
Flydende havvindmøller
Flydende havvind gør det muligt at placere møller på dybt vand, hvor vinden ofte er stærkere og mere stabil.
I stedet for at være fastgjort direkte i havbunden står møllen på en flydende platform, der forankres med kabler.
Et af de første kommercielle projekter er Hywind fra Equinor.
Vertikale vindmøller (VAWT)
Vertikale vindmøller har en lodret rotationsakse og kan tage vind fra alle retninger uden at dreje sig.
De findes i flere varianter, blandt andet Darrieus-typen, der bruger løft som flyvinger, og Savonius-typen, der er baseret på modstand.
De er ofte foreslået til byområder, fordi de kan placeres tættere på jorden og teoretisk er mindre følsomme over for turbulens.
De findes på markedet i mindre skala, men har ikke opnået samme effektivitet som de horisontale.
Airborne Wind Energy – drager og flyvende vinger
Airborne Wind Energy udnytter højdevind ved hjælp af drager eller flyvende vinger, der er fastgjort med liner til jorden.
Når dragen bevæger sig i mønstre i luften, trækkes en line, som driver en generator. Alternativt sidder generatoren ombord og sender strøm ned gennem kablet.
En aktør der arbejder med denne form for vindenergi er Kitepower i Holland. Det er stadig op demonstrations- og pilotstadie.
Flere startups arbejder videre, men teknologien er endnu ikke bredt kommercialiseret.
Bygningsintegrerede vindmøller
Nogle projekter integrerer vindmøller direkte i bygninger.
Et kendt eksempel er Bahrain World Trade Center.
Her er tre vindmøller indbygget mellem to tårne.
De findes i enkelte ikonbyggerier, men bidrager typisk med en begrænset del af bygningens samlede energiforbrug.
Turbineløse eller vibrerende systemer
I stedet for roterende blade bruger disse systemer vibrationer.
Den spanske virksomhed Vortex Bladeless har udviklet en mast, der svinger frem og tilbage i vinden via vortex-induceret vibration.
Bevægelsen omdannes til elektricitet.
Fordelen er færre bevægelige dele og teoretisk mindre støj.
Systemet er stadig ikke kommercialiseret.
Multi-rotor systemer
I stedet for én stor rotor monteres flere mindre på samme struktur.
Ideen er modulær opbygning og lettere transport.
Systemet er stadig ikke på et kommercielt stadie – der bliver arbejdet med det i Danmark.
Diffuser- og shroud-møller
Her placeres rotoren inde i en ring eller tragt, der koncentrerer luftstrømmen og øger hastigheden gennem turbinen.
Japanske forskere har arbejdet med den såkaldte Wind Lens-teknologi.
Teknologien er stadig på teststadiet.
Hybrid- og nichekoncepter der fokuserer på æstetik
Flere udbyder prøver at kombinere vindenergi med offentlige skulpturer.
Her kombineres vind med sol eller designløsninger.
Fx udvikler sen franske virksomhed, New World Wind såkaldte “wind trees”.
Disse projekter er typisk ikke skaleret endnu, selvom nogle er kommercielt færdigudviklet.
Stadig masser af udvikling forude
Vindenergi er i dag en moden industri, der leverer strøm til millioner af hjem.
Samtidig er den stadig et eksperimenterende felt, hvor ingeniører og iværksættere forsøger at presse mere energi ud af vinden med færre materialer, mindre støj og mindre indgreb i landskabet.
Nogle af de nye koncepter vil formentlig forblive teknologiske sidespor.
Andre kan vise sig at løse konkrete udfordringer – som dybt vand, byintegration eller materialeforbrug – og dermed finde deres plads i energisystemet.
Historien om vindmøllen er ikke kun fortællingen om vinger på et tårn. Det er også fortællingen om en teknologi, der konstant gentænkes.
Spørgsmålet er ikke, om vinden kan udnyttes. Det gør vi allerede. Spørgsmålet er, hvor langt vi endnu kan udvikle måden, vi gør det på.
