Mens debatten om den grønne omstilling ofte kredser om vindmøller, solceller og andre kilder til vedvarende energi, som kan understøtte udfasning af fossile brændsler, udspiller der sig en langt mere diskret – men potentielt afgørende – revolution i kulissen.
Den handler ikke om nye energikilder, men om noget så gammelt og velkendt som batterier.
Bare enorme batterier.
Overalt i verden skyder batteriparker op i et tempo, der for få år siden ville have virket urealistisk.
De står, ofte ganske anonymt, i containerstørrelse ved siden af solcelleparker, vindmøller og transformerstationer, men deres betydning for energisystemet kan vise sig at være enorm.
For første gang er vi – måske – tæt på at løse den vedvarende energis nok mest basale udfordring: at solen ikke altid skinner, og vinden ikke altid blæser.
Et dansk energisystem i hastig forandring
I Danmark forventer Energistyrelsen, at batterikapaciteten i elnettet vil blive ellevedoblet frem mod 2030.
Fra i dag at kunne levere omkring 360 megawatt vil batterierne i løbet af få år nå op på omkring 4.000 megawatt, lyder vurderingen.
Det betyder i praksis, at batteriparker potentielt vil kunne holde hele landet kørende med strøm i en til to timer – forudsat vel at mærke, at de er fuldt opladede.
Det lyder umiddelbart måske ikke af meget, men i et energisystem med store udsving i produktion og forbrug kan selv få timers fleksibilitet være altafgørende.
Batterier kan reagere øjeblikkeligt, stabilisere elnettet og levere strøm præcis dér og på det tidspunkt, hvor behovet opstår.
Netop den evne gør dem til et centralt redskab i omstillingen til et energisystem baseret på sol og vind.
Udviklingen ses allerede konkret i Danmark.
På Bornholm kan en stor batteripark holde øen forsynet i op til et par timer, når vind og sol svigter.
I Midtjylland er Nordeuropas største batteripark ved at blive sat i drift midt i en solcellepark og kan lagre strøm svarende til det daglige elforbrug i omkring 18.000 husstande.
Ifølge eksperter vil batteriet ikke blot udnytte solenergien bedre, men også kunne bidrage til mere stabile elpriser for forbrugerne.
Det er et afgørende argument i en tid, hvor store prisudsving har gjort strømregningen til et politisk og økonomisk stridspunkt.
Californien viser, hvad batterier kan
Internationalt er udviklingen endnu længere fremme.
I Californien, hvor solenergi midt på dagen kan dække op mod tre fjerdedele af elforbruget, er batterikapaciteten blevet tredive-doblet siden 2018.
Her oplades batterierne i de billige soltimer og leverer strøm om aftenen, når forbruget topper.
I dag kan batterierne dække helt op til en tredjedel af delstatens elforbrug i aftentimerne – hurtigere og mere fleksibelt end traditionelle kraftværker, som ofte kræver mere tid til at starte op.
Et europæisk vendepunkt
Også i Europa spiller batterier en voksende rolle.
EU nåede i fjor et historisk højdepunkt, da vind og sol for første gang leverede mere elektricitet end fossile brændsler tilsammen.
Samtidig vokser udbredelsen af megabatterier, som ifølge analyser kan reducere behovet for kul- og gaskraftværker, sænke engrospriserne og, frem for alt, mindske risikoen for strømafbrydelser i de kritiske aftentimer.
En afgørende forklaring på udviklingen er økonomien.
Prisen på store litium-ion-batterier er faldet med omkring 90 procent siden 2010, og alene de seneste to år er omkostningerne ved batterilagring mere end halveret globalt.
Samtidig er batteriernes effektivitet vokset betydeligt.
Hvor et containerbatteri tidligere kunne lagre tre til fire megawatttimer, kan moderne anlæg levere op mod det dobbelte.
I dag findes der snesevis af batteriparker i gigastørrelse verden over – de fleste i Kina.
Trods de imponerende fremskridt er batterier ikke en perfekt universalløsning.
I Danmark kan længere perioder med både lav vind og ringe sol – en såkaldt Dunkelflaute-periode – potentielt udfordre batteriernes rækkevidde.
Her spiller andre lagringsformer allerede en vigtig rolle, blandt andet ved at lagre overskydende grøn energi som varmt vand i fjernvarmesystemerne.
Samtidig adskiller Danmark sig fra mange andre lande ved at have en stor og hurtigt voksende elbilflåde.
Elbilerne som fremtidens kraftværker
Netop elbilerne kan blive næste kapitel i batteriets efterhånden lange historie.
Langt de fleste elbiler står parkeret størstedelen af tiden, og deres batterier udgør tilsammen et enormt – men i dag næsten uudnyttet – energilager,
Med tovejsopladning vil elbiler i fremtiden både kunne modtage og levere strøm til elnettet.
Teknologien eksisterer allerede, men det vil kræve, at man udvikler helt nye regler, intelligente systemer og en fair afregning for bilisterne, der altså på denne måde vil blive en slags selvstændige strømdistributører.
Til gengæld indikerer studier, at elbilejere kan spare betydelige beløb på strøm, samtidig med at samfundet reducerer behovet for fossile reservekraftværker.
Men det store spørgsmål er som altid, hvordan man får det, der teoretisk set kan fungere, til faktisk at fungere i praksis.
Ideen om at bruge mere effektive kæmpe-batterier er måske ikke så nyskabende og spændende, som andre, mere farverige og opfindsomme klima-innovationer.
Men den kan få afgørende betydning for klimaet, elpriserne og den måde, vi får strøm i stikkontakten.
