10. feb.

Ny hydrogen-drevet bus er (måske) fremtidens emissionsfri langdistancetransport

En ny demonstratorbus viser, hvordan brændselscelle-teknologi kan bringe brint ind i den tunge kollektive transport. Projektet peger på alternative løsninger dér, hvor batterier har begrænsninger.

Jørgen Banke

Journalist

Billede lavet af Sumaid pal Singh Bakshi/Unsplash
Billede lavet af Sumaid pal Singh Bakshi/Unsplash

I et fremsynet samarbejde har tyske Daimler Trucks og ingeniør- og rådgivningsvirksomheden FEV lanceret en ny demonstrationsbus drevet af hydrogenbaseret brændselscelleteknologi.

Den såkaldte H₂ Coach er verdens første brintdrevede langdistance-turistbus.

Den er ombygget fra en standardbus, af mærket Setra, til et fuldelektrisk brændselscelle-fremdriftssystem og er nu klar til testkørsel og videre udvikling, på sigt mod serieproduktion.

Projektet kan således komme til at markere et vigtigt skridt i retning af at reducere CO₂-udledningen fra tunge køretøjer og bidrage til mere bæredygtige transportløsninger, især i segmenter som langdistancebustransport, hvor batterielektriske løsninger hurtigt møder rækkevidde- og opladningsudfordringer.

Fra diesel til brint – et teknologisk spring

Det nye H₂ Coach-projekt bygger på en klassisk Setra-turistbus, der altså er ombygget til at køre på brint via en brændselscelle.

Hydrogen (brint) lagres i tryktanke ombord, som leverer brændstoffet til en brændselscelle – et system, der producerer elektricitet til bussens elektriske motorer – helt uden forbrænding.

Systemet inkluderer også et batteri til at dække spidsbelastninger og optimere driftseffektiviteten.

Samarbejdet mellem Daimler Trucks og FEV har omfattet alt fra konceptudvikling til integration af mekaniske og elektriske systemer, herunder hydrogen-tanke, brændselscelleenhed, batteri, kontrolsoftware og sikkerhedssystemer.

Dette har krævet omfattende udvikling, problemløsning og test af både fysiske komponenter og avanceret styringssoftware.

Sikkerhed har været et centralt fokus i udviklingen.

Der er gennemført omfattende analyser, som har ført til en række tekniske løsninger, der skal sikre bussens ydeevne under forskellige drifts- og “crash-scenarier”.

Ligeledes har man under udviklingen haft stor fokus på at sikre korrekt håndtering af højvolts- og hydrogenrelaterede risici.

Resultatet af dette arbejde blev verificeret gennem godkendelser fra den tyske tekniske kontrolmyndighed (TÜV) og tests af elektromagnetisk kompatibilitet, før køretøjet blev overdraget til Daimler Trucks i sommeren 2025.

Modelbus

Ydeevne og potentiale

Ifølge projektinformationen er H₂ Coach udstyret med:

  • En brændselscelle-enhed på 300 kW, leveret af joint venture-virksomheden Cellcentric.
  • To hydrogen-tanke med i alt cirka 46 kg brintkapacitet.
  • En central elektrisk motor med 320 kW kontinuerlig effekt og 400 kW peak-effekt.
  • Et integreret batterisystem, som understøtter motoren ved spidsbelastning og optimerer driftstiderne.

Bussens rækkevidde ved fuldtanket brint er anslået til at være minimum 800 kilometer, hvilket gør teknologien særlig interessant til lange ruter, hvor batterielektriske busser endnu har begrænsninger på grund af især vægt og opladningstid.

Derudover giver brintbaserede systemer typisk kortere “tankningstid” sammenlignet med batteriopladning – et praktisk pluspunkt for kommerciel drift.

Hydrogenkøretøjer – bredere perspektiv

Hydrogenkøretøjer er en type brændselscellekøretøjer (“Fuel Cell Electric Vehicles – FCEV”), hvor brint bruges som energibærer.

I en brændselscelle kombineres brint med ilt fra luften i en kemisk proces, der genererer elektricitet med vand (H₂O) som eneste “udstødningsgas” – altså helt uden CO₂-udledning ved drift.

Teknologien anvendes allerede i flere kategorier af køretøjer, herunder personbiler, busser, lastbiler, tog og specialkøretøjer.

For tunge køretøjer og langdistancebrug er brændselsceller særlig interessante, fordi de kan give høj effektivitet, længere rækkevidde og hurtig tankning – især når strømnettet og batteriopladesystemer står over for kapacitetsbegrænsninger.

Hydrogenkøretøjer konkurrerer i nogen grad med batterielektriske alternativer og udvikles ofte parallelt.

Begge teknologier sigter mod at reducere emissioner og afhængighed af fossile brændstoffer, men har forskellige styrker og udfordringer.

For eksempel kræver brintproduktion, komprimering og distribution betydelig infrastrukturudbygning, og omkostninger til hydrogen kan være høje sammenlignet med elektricitet til batteridrevne biler.

På verdensplan har flere busproducenter eksperimenteret med hydrogenbusser i by- og regional trafik, og selvom nogle programmer i Europa er blevet reduceret eller helt elimineret på grund af omkostninger og, i visse tilfælde, store logistiske udfordringer, fortsætter forskning og udvikling i segmentet med vægt på emissionsfri kollektiv transport.

Fremtiden for brintbiler og brintbusser

Brintteknologiens potentiale ligger især i den fleksibilitet, den tilbyder tunge og langdistanceorienterede transportformer, hvor batterier alene kan være begrænsende.

Samtidig kan avancerede brændselscelleløsninger kombineres med grøn brint produceret fra vedvarende energikilder for at sikre en virkelig bæredygtig energicyklus.

Projekter som H₂ Coach understreger, at bil- og busproducenter fortsat investerer i brint-FCEV’er som en mulig komponent i den grønne omstilling af transportsektoren.

Det første skridt med en demonstratorbus kan føre til yderligere udvikling, test og potentielt serieproduktion, hvis teknologien beviser sig konkurrencedygtig i forhold til omkostninger, driftsøkonomi og infrastrukturudbygning.

Buspassagerer

Et skidt nærmere fossilfri kørsel?

Samarbejdet mellem Daimler Buses og FEV om H₂ Coach illustrerer, i hvert fald indtil videre, hvordan hydrogenbaseret brændselscelleteknologi kan forvandles fra koncept til en fungerende testplatform med betydelig rækkevidde og emissionsfri drift.

Samtidig viser projektet, hvordan etablerede busproducenter søger løsninger, der kan supplere eller udvide batterielektriske alternativer, især i segmenter, hvor lang rækkevidde og hurtig “tankning” er afgørende faktorer.

Med fortsat forskning, støtte til brintinfrastruktur og kommerciel udvikling kan brændselscelledrevne busser som denne vise sig at være en vigtig brik i omstillingen til grønnere transport.

Spørgsmålet er, om branchen har lært af tidligere erfaringer og denne gang formår at implementere teknologien på en måde, som giver mening uden for testmiljøerne.

Det vil tiden vise.