Selv om klimapolitik fylder meget i stadig flere danskeres liv, og de fleste af os er ganske bevidste om, hvor meget vores unødige (og nødige) forbrug presser jordkloden, kan man nogle gange få det indtryk, at det nærmest er umuligt at få taget et større opgør med den økonomiske vækstlogik, som udgør fundamentet for vores moderne forbrugskultur.
Vi køber stadig meget fast fashion. Verdens rigeste flyver endnu mere i privatfly end tidligere. Produktionsvirksomheder fremstiller varer, som er specifikt designet til at blive kasseret inden for relativt kort tid – så man må købe nyt.
For at modvirke disse tendenser, ser vi i disse år fremkomsten af spændende og opfindsomme innovationer, der har til formål at støtte cirkulær økonomi og fungere som en slags bro mellem traditionel forbrugskultur og moderne, holistisk tænkning.
To nye danske initiativer, der netop bygger på cirkulær økonomisk tænkning, giver os konkrete eksempler på, hvordan man kan modvirke de krævende og miljøbelastende produktionsprocesser ved at tænke kreativt og fokusere på at udnytte eksisterende ressourcer – i stedet for at fremstille nye.
Det drejer sig om et forskningsprojekt, der forvandler landbrugsaffald til bionedbrydelig fødevareemballage, og en startup, der bruger valnøddeskaller til at 3D-printe komposterbare urner.
Fra skræl til emballage: Landbrugsaffald som råmateriale
Et nyt forskningsprojekt med støtte fra Innovationsfonden vil udnytte restaffald fra landbruget til at fremstille komposterbar emballage til fødevarer og drikkevarer.
Projektet, som går under navnet HiProBio, kombinerer naturlige fibre fra kartoffelskræller, sukkerroemasse og majsblade med organiske bindemidler og barrierebelægninger for at skabe bionedbrydelige produkter, der potentielt kan erstatte fossile plastmaterialer.
Målet er at reducere netop afhængigheden af fossile ressourcer, mindske behovet for skovrydning og øge værdien af ellers ubenyttet biomasse.
Projektet sigter mod bl.a. at producere kapsler og lukkeløsninger til drikkevareflasker med potentiale til at erstatte 583 milliarder plasticflaske-kapsler om året – hvilket svarer til en besparelse på op til 1,6 millioner ton PET og 2,4 millioner ton CO₂.
Derudover peger forskerne på fremtidige anvendelser for materialet i andre produkter som kopper, tallerkener og beholdere -en affaldsgruppe som samlet står for hundredvis af millioner ton plastemballage om året.
Projektet involverer flere partnere, herunder DTU-afdelinger, store fødevarevirksomheder og internationale samarbejdspartnere, og varer omkring 3,5 år med en samlet investering på næsten 20 millioner kroner.
Upcycling og 3D-print: Urner af valnøddeskaller
Mens HiProBio fokuserer på emballage til fødevarer, viser moderne 3D-printteknologi, hvordan en anden type organisk affald – valnøddeskaller – kan få nyt liv i form af bionedbrydelige produkter.
Den københavnske startup-virksomhed Nuterials har udviklet et biobaseret kompositmateriale fremstillet af upcyclet valnøddeskal-rester og biologisk nedbrydeligt bindemiddel, som kan bruges til sprøjtestøbning og 3D-print.
I et projekt under innovationsinitiativet MADE har virksomheden demonstreret, at materialet kan bruges til at 3D-printe urner, som allerede er blevet solgt til kunder.
Materialet er testet med fokus på både nedbrydningshastighed og miljøpåvirkning, og resultater viser, at det kan bryde ned i jorden uden at hæmme vækst af planter – og det går hurtigere med nedbrydningen, jo højere indhold af valnøddeskaller.
Projektet hjalp desuden Nuterials med at bringe prototyper tættere på produktion og finde samarbejdspartnere gennem MADE-programmets netværk, inklusive Teknologisk Institut.
Startuppen har allerede taget sine første skridt frem mod kommerciel produktion og har solgt omkring 200 kg af materialet til testmaterialer i 2025.
Virksomheden sigter nu mod at udvide til flere produktkategorier som møbler og serviceartikler.
“Nu drømmer vi om at opskalere og introducere helt andre produkttyper – det er kun fantasien, der sætter en begrænsning!“, udtaler CTO og medejer Maren Bohl således i en pressemeddelelse til Ritzau.
Fra innovation til hverdag
Initiativerne viser, hvordan almindeligt biomasseaffald, som vi normalt ikke forbinder med værdi – fra kartoffelskræller til valnøddeskaller – kan blive til vigtige, bæredygtige produkter, der både mindsker plastforbrug og understøtter mere cirkulære produktionsmodeller.
Nøgleordet her er dog “kan”.
Cirkulær økonomi handler i sin grundessens om at ændre hele vores produktions- og forbrugskultur på en sådan måde, at det bliver en selvfølge, at man selvfølgelig genbruger, genanvender, reparerer og kun producerer holdbare kvalitetsprodukter.
Det virker umiddelbart som sund fornuft.
Hvorfor kassere et produkt, der kan repareres? Hvorfor fremstille et produkt, som er ringere og mindre holdbart end muligt?
Men samfundsøkonomien er underlagt andre logikker.
I mange år var det fuldkomment ukontroversielt at sige, at det er en økonomisk uansvarligt for virksomheder at producerer varer, som aldrig skal erstattes.
Faktisk kan man sige, at der traditionelt har eksisteret en alternativ bæredygtighedstanke inden for virksomhedsdrift, som står i direkte kontrast til den miljømæssige bæredygtighed: Hvis dine varer holder for længe, gør din forretning ikke.
Det er altid inspirerende at læse om nye ideer, innovationer og cirkulære tiltag, men om de får fodfæste på et, set med klimapolitiske øjne, anakronistisk producentmarked er desværre ingen selvfølge.
