Da en føderal dommer i Washington kort før årsskiftet gav det danske energiselskab Ørsted lov til at genoptage arbejdet på havvindmølleparken Revolution Wind, var det mere end blot en sejr i en konkret erhvervssag.
Afgørelsen blev på mange måder et principielt opgør med Trump-administrationens forsøg på at bruge “national sikkerhed” som begrundelse – eller måske snarere en undskyldning – for at standse havvindprojekter.
Trumps nederlag sender et klart signal om, at de amerikanske domstole stadig fungerer som værn for regler og retsstat.
Ørsted-sagen: Et byggestop uden dokumentation
Sagen udsprang af, at det amerikanske indenrigsministerium i december beordrede arbejdet på flere havvindprojekter langs østkysten standset i 90 dage.
Ét af dem var Ørsteds næsten færdigbyggede havvindmøllepark Revolution Wind, et fælles projekt med Skyborn Renewables.
Myndighedernes forklaring var, at vindmøllerne potentielt kunne udgøre en trussel mod USA’s nationale sikkerhed, blandt andet ved at forstyrre militære radarsystemer.
Ørsted afviste anklagen og indbragte sagen for en føderal domstol.
Selskabet argumenterede for, at sikkerhedsproblematikken allerede var grundigt undersøgt og håndteret i samarbejde med amerikanske myndigheder, og at et byggestop på dette sene tidspunkt ville påføre projektet – og investorerne – massive tab.
Holder ikke i retten
Dommer Royce Lamberth gav Ørsted medhold.
I sin kendelse slog han fast, at regeringen ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at havvindmøllerne udgjorde et nyt eller akut sikkerhedsproblem.
Tværtimod antydede dommeren, at henvisningen til national sikkerhed snarere var et påskud end et sagligt argument.
Arbejdet på Revolution Wind måtte derfor genoptages, mens hovedsøgsmålet behandles.
For Ørsted var afgørelsen afgørende.
Projektet er omkring 87 procent færdigt og skal levere strøm til cirka 350.000 amerikanske husstande.
Et langvarigt stop kunne have kostet selskabet milliarder og i værste fald ført til en skrinlægning af hele projektet.
Reaktionen på aktiemarkedet var da også øjeblikkelig: Ørsted-aktien steg betragteligt i værdi, da dommen blev kendt.
Domstolene som bremseklods
Ørsted-sagen er vigtig af flere årsager.
I en tid, hvor Donald Trump gentagne gange har udfordret internationale klimaaftaler og administrative spilleregler, fremstår dommen som et vigtigt og meget konkret eksempel på institutionel robusthed.
Kongressen har ifølge kritikere forsømt at kontrollere præsidentens energipolitiske kurs, men domstolene har her vist, at de stadig kan – og vil – sætte grænser, når myndighedernes indgreb fremstår forfatningsstridige.
Ny sag: Vineyard Wind går rettens vej
Kort efter Ørsteds sejr fulgte næste kapitel i konflikten mellem Trump-administrationen og havvinden.
Havvindprojektet Vineyard Wind, som er ejet af den danske kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners og den amerikanske energikoncern Avangrid, har nu fået blod på tanden og valgt samme strategi og trækker Trump i retten.
Vineyard Wind var blandt de fem projekter, der blev ramt af byggestoppet før jul.
Projektet er omkring 95 procent færdigt og har allerede produceret strøm siden 2025, men mangler de sidste installationer.
Ifølge retsdokumenter taber selskabet omkring 13 millioner kroner om dagen, så længe arbejdet indstilles.
I klagen advarer Vineyard Wind om “uoprettelig skade” og kræver, at arbejdet straks genoptages.
Sagen minder på mange måder om Ørsted-forløbet.
Også her henviser regeringen til nationale sikkerhedshensyn, og også her afviser selskabet, at der er fremkommet nye oplysninger, som kan retfærdiggøre et stop.
Med Ørsted-domme i ryggen håber Vineyard Wind, at domstolene igen vil underkende argumentationen.
En principiel kamp om energipolitik
Retssagerne er en påmindelse om, at selv magtfuldkomne politikere som Donald Trump stadig er underlagt visse standarder og regler, som man ikke bare kan komme udenom med dekreter.
Man kan ikke uden videre smyge sig udenom magtens tredeling.
Hvis man tror, at klimaforandringer er fake news, som Trump gør, så vil man måske forstå Ørsted-sejren, som et dystopisk eksempel på, hvordan durkdrevne, udenlandske virksomheder kan anvende USAs eget domstolsapparat imod staten.
Det er ofte den udlægning, man møder hos MAGA-tilhængere.
Set med klimapolitiske øjne, er Ørsted-afgørelsen dog absolut en sejr.
Trump har ikke lagt skjul på sin kærlighed til fossile brændstoffer, så det er opløftende at se, at hans personlige meninger ikke udenom videre bliver omsat til lov.
Derudover er det svært ikke at få et lille smil på læben over, at et dansk firma har fået en amerikansk domstols ord for, at Trump ikke kan gøre, som han vil.
Imens han åbenlyst taler om annektere Grønland, taber han en principiel sag på egen hjemmebane.
Selvfølgelig er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem Ørsted og Grønland, men forhåbentlig indser Trump, at han har taget mund for fuld denne gang – både hvad angår energi- og forsvarspolitik.
