Brancheforening: Pas på udenlandske plastikprodukter ved julegavekøb

Billige julegavekøb på udenlandske webshops kan blive en dyr affære for både sundhed og miljø. Plastindustrien advarer nu om skadelig kemi i produkter fra platforme som Temu og Shein - og nye europæiske studier viser, at problemet rækker helt ind i vores morgenmad.
Billede af Nareeta Martin (Unsplash.com)
Billede af Nareeta Martin (Unsplash.com)

Plast spiller en central rolle i vores hverdag, fra emballage og legetøj til elektronik og køkkenudstyr. Men netop fordi plast er så udbredt, er regulering af materialet og de kemikalier, der indgår i det, blevet en af de vigtigste miljø- og forbrugerpolitiske dagsordener i Europa. EU – ikke mindst Danmark – har nogle af verdens mest omfattende regler for kemi og produktsikkerhed. Producenter skal dokumentere indholdsstoffer, overholde skrappe grænseværdier og udføre omfattende tests, før deres varer må sælges til europæiske forbrugere.

Disse regler er selvfølgelig ikke tilfældige: De er skabt for at beskytte både mennesker og miljø mod skadelige kemikalier, som kan ophobes i naturen, påvirke vores sundhed eller skade børns udvikling. I Danmark er forventningerne til producentansvar høje, og forbrugerne har i årevis nydt godt af en sikkerhedsstandard, der ligger markant over mange andre regioner i verden.

Danske forbrugere handler mere uden for EU – og det øger risikoen

Men selvom danske producenter og EU-baserede webshops skal opfylde strenge krav, gælder disse regler ikke på samme måde, når forbrugerne køber varer fra webshops uden for EU. Og det gør vi i stigende grad. Platforme som Temu og Shein har på få år vundet massivt indpas i Danmark – især op til julehandlen, hvor billige gaver og hurtig levering virker fristende.

Det bekymrer brancheforeningen Plastindustrien i Danmark, som op mod jul advarer forbrugerne om risikoen ved at klikke billige produkter hjem fra disse platforme. Foreningens miljøpolitiske chef Christina Busk understreger i en pressemeddelelse til Ritzau, at forskellen mellem EU-regulerede produkter og varer købt uden for EU kan være betydelig:

Når man handler på webshops i EU, er produkterne omfattet af nogle af verdens mest omfattende regler for kemi og forbrugersikkerhed. Men hvis man klikker varerne hjem fra en webshop uden for EU, står man langt mere alene med ansvaret. Det kan ofte være umuligt at gennemskue, om produktet for eksempel indeholder skadelig kemi“, udtaler hun i den sammenhæng

Problemet er ikke kun kvalitet – men indhold. I undersøgelser fra Miljøstyrelsen og Forbrugerrådet TÆNK er der fundet eksempler på legetøj, accessories og elektroniktilbehør købt uden for EU, som indeholder ftalater, tungmetaller og andre kemikalier, der for længst er forbudt i Europa. De lave priser dækker ofte over fravær af netop de tests og dokumentationskrav, som europæiske virksomheder er forpligtet til at leve op til.

Christina Busk kalder situationen ”umulig” for almindelige forbrugere:

Forbrugerne er chanceløse. Danske og europæiske producenter følger detaljerede krav til dokumentation, grænseværdier og test. De samme krav gælder ikke nødvendigvis for webshops uden for EU – og det betyder, at man kan ende med produkter, der aldrig ville være lovlige i Danmark“, uddyber hun.

Særligt børneprodukter er problematiske. Børn putter ting i munden, sover med dem, har dem tæt på huden – og derfor er grænseværdierne ekstra strenge i EU. Men legetøj købt uden for EU kan indeholde niveauer af ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer, som ligger langt over de europæiske grænser.

Plastindustrien anbefaler derfor tre enkle forholdsregler, når man handler på nettet:

  1. Vær kritisk over for meget lave priser
  2. Tjek hvor webshoppen hører hjemme
  3. Vær ekstra opmærksom på produkter til børn.

Et bredere problem: Skadelig kemi dukker også op i vores fødevarer

De problematiske kemikalier i forbrugerprodukter er ikke isoleret til billige varer fra Asien. Tværtimod peger nye europæiske undersøgelser på, at kemikalieforurening er et voksende og grænseoverskridende miljøproblem, som rækker langt ud over nethandel og produktsikkerhed.

En ny rapport fra Pesticide Action Network Europe (PAN) viser, at morgenmadsprodukter i store dele af Europa indeholder høje niveauer af trifluoroacetic acid (TFA) – et nedbrydningsprodukt fra pesticider baseret på PFAS, også kendt som ”forever chemicals”. Disse stoffer brydes ekstremt langsomt ned i naturen, og deres potentielle sundhedsrisici bliver stadig mere tydelige. TFA er klassificeret som reprotoxisk og kan påvirke fertilitet, fosterudvikling og hormonfunktioner.

Undersøgelsen fandt TFA i 81,5 procent af de analyserede produkter, herunder populære morgenmadsprodukter, pasta, croissanter og brød. Nogle niveauer var 100 gange højere end dem, der findes i drikkevand. Særligt hvedeprodukter var hårdt ramt, hvilket viser, hvordan kemikalier kan vandre gennem jord, afgrøder og videre ind i fødekæden.

Selvom problemet her ikke handler om billige webshops, belyser det samme grundlæggende pointe: Forbrugere er udsat for kemiske stoffer gennem flere kanaler, og vi er ofte ikke klar over risikoen. Derfor kræver både eksperter og miljøorganisationer, at EU styrker reguleringen – blandt andet ved at forbyde PFAS-baserede pesticider og indføre overvågning af TFA i fødevarer.

Fra juleindkøb til morgenmad: En uhyggelig sammenhæng

Den fælles tråd mellem advarslen fra Plastindustrien og PAN’s nye studie er tydelig: Forbrugersikkerhed afhænger af, at de produkter, vi omgiver os med – uanset om det er legetøj fra en webshop eller morgenmad fra supermarkedet – er reguleret, dokumenteret og testet.

Når varer produceres uden for EU’s system af kontrol og krav, øges risikoen for, at skadelige kemikalier slipper igennem. Og som TFA-fundene i fødevarer viser, kan selv regulerede markeder overse problemer, hvis overvågning eller regler ikke følger med den videnskabelige udvikling.

Konklusionen er klar: Jo bedre vi forstår kemiske risici, desto mere presserende bliver behovet for stærke regler, gennemsigtighed – og opmærksomme forbrugere. Det gælder både, når vi køber julegaver, og når vi hælder morgenmadsprodukter op i skålen.