En ny befolkningsundersøgelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen viser, at danskerne i stigende grad frygter, at klimaets udvikling vil gøre det både dyrere og vanskeligere at forsikre sin bolig. Næsten 70 procent forventer højere forsikringspriser som følge af klimaskader, mens næsten to ud af tre frygter, at det fremover bliver sværere overhovedet at opnå en boligforsikring, der dækker de stigende risici. Den voksende utryghed udspringer af de seneste års markante vejrforandringer, der har ramt Danmark hårdt..
Milliarddyre vejrskader rammer skævt
Ifølge en den ny opgørelse har vejrskader i de seneste to et halvt år kostet samfundet 4,6 milliarder kroner. 3,4 milliarder er udbetalt af forsikringsselskaberne, mens yderligere 1,2 milliarder stammer fra Stormflodsordningen efter den kraftige stormflod i oktober 2023. I alt er der i perioden anmeldt mere end 131.000 vejrrelaterede skader på private og erhvervsejendomme.
Skaderne rammer dog ikke landet ligeligt. Når man måler antal skader pr. 1.000 indbyggere, er det indbyggere langs den jyske vestkyst, på Nordfyn, Sydhavsøerne og Bornholm, der rammes hårdest. Det er altså ofte udkantskommuner, der ikke nødvendigvis modtager tilsvarende stor økonomisk støtte fra staten til at klimasikre.
Risikoen for et todelt Danmark
F&P peger på andre lande som skræmmeeksempler: I særligt udsatte områder i blandt andet Sydeuropa og USA har forsikringsselskaber helt trukket sig fra markeder, hvor risikoen for skader er for høj. Det har efterladt mange borgere uden reel mulighed for at forsikre deres bolig – eller med præmier, der er så dyre, at få har råd til dem.
”Der er vi slet ikke nået til i Danmark, og det gør vi heller ikke, hvis vi viser rettidig omhu,” siger Kent Damsgaard, administrerende direktør i F&P, der altså ikke afviser et fremtidigt scenario, hvor danskere kan stå uden mulighed for at forsikre deres bolig.
Udsatte områder, hvor skaderne er størst og ressourcerne mindst, kan i fremtiden få sværere ved at opretholde både forsikringsdækning og bosætningsgrundlag. Det rejser et gammelt politisk spørgsmål: Hvor går grænsen mellem markedskræfter og public service? Kan vi som land acceptere, at nogle af vores borgere de facto ikke kan få forsikret deres boliger, fordi det ikke er en god forretning for forsikringsselskaberne?
Politikere sætter ind – men ikke nok, mener branchen
Både regering og Folketing har de seneste år øget fokus på klimasikring. I finansloven og den såkaldte accelerationspakke for kystsikring er der afsat knap to milliarder kroner frem mod 2029 til klimatilpasning.
F&P glæder sig over udviklingen, men vurderer, at der er behov for langt større investeringer og en samlet, national plan for klimasikring.
”Det er tydeligt, at regeringen og Folketinget har taget alvoren til sig, og at de ved, det haster. Men det er ikke tilstrækkeligt, for der er brug for milliarder til klimasikring. Og branchen har efterlyst, at der laves en samlet plan for, hvordan og hvor der skal forebygges og klimasikres – den mangler fortsat“, mener Kent Damsgaard.
Forsikring afhænger i stigende grad af risiko
For boligejere betyder klimaforandringerne, at forsikringsdækning i stigende grad bliver risikobaseret. Flere forhold kan påvirke både mulighed for og pris på dækning:
Boligens placering:
Ligger boligen i et område, som Kystdirektoratets oversvømmelseskort vurderer som særligt udsat, kan selskaberne afvise at sælge tillægsforsikringer for vandskader.
Gentagne skader:
Hvis boligen har haft flere vandskader, kan forsikringspræmien stige markant.
Manglende forebyggelse:
Gør boligejeren ikke nok for at forhindre nye skader – fx ved at sikre kælder, kloak eller dræn – kan selskabet afvise at fortsætte dækningen.
Det betyder, at både geografisk risiko og boligejerens egen indsats spiller en større rolle end tidligere. Med andre ord: Borgerne løber i højere grad risikoen – i stedet for forsikringsselskaberne.
Hvad dækker forsikringen – og hvad dækker den ikke?
Mange tror, at alle former for vandskader dækkes af en almindelig husforsikring, men det er langt fra tilfældet. En række begrænsninger er vigtige at kende:
- Skybrud dækkes typisk af hus- og indboforsikringen.
- Oversvømmelser dækkes i mange tilfælde kun hvis Stormflodsrådet vurderer, at der er tale om stormflod.
- Langvarig regn, der trænger ind gennem utætheder, dækkes normalt ikke uden udvidet vandskadeforsikring.
- Grundvandsstigning og opstigning af kloakvand uden skybrud dækkes heller ikke.
Derfor anbefales det, at alle boligejere løbende tjekker deres forsikringer og vurderer, om der er behov for ekstra dækning.
Aktiv forebyggelse bliver afgørende
Voldsommere vejr vil i fremtiden stille større krav til både stat, kommuner og den enkelte boligejer. Mens politikerne arbejder på brede løsninger, kan boligejerne allerede nu tage en række skridt for at mindske risikoen – og sikre, at de fortsat kan forsikres.
Det gælder fx højvandslukker, forbedrede dræn, sikring af kældervinduer, etablering af pumpebrønde og andre klimatilpasningsløsninger, som kan reducere risikoen for skader og dermed gøre det lettere at opretholde en fornuftig forsikringsdækning.
Et fælles ansvar
Selvom danskerne med rette er bekymrede for fremtidens forsikringsmuligheder, understreger eksperter, at udviklingen kan vendes med rettidig omhu. Klimasikring er en stor og kompleks opgave, der ikke kan løftes af den enkelte. Den kræver fælles handling, politiske investeringer og lokal prioritering – og også en indsats fra hver eneste boligejer.
Forsikringsbranchen selv må nok også indstille sig på at tage et lidt større samfundsansvar. Nok er markedet drevet af profit, men man kunne fremføre det argument, at det er et grundvilkår i branchen, at man ikke bare kan “cherrypicke” og kun tilbyde forsikringer til folk, der med stor sikkerhed aldrig bliver ramt af nogen alvorlig ulykke.
