I en tid, hvor danskerne opfordres til at spise mere planterigt, forestiller mange af os sig sikkert, at kødfri aftensmad typisk består af farverige grøntsagsanretninger og plantebaserede alternativer til klassiske kødretter. Virkeligheden ser dog noget anderledes ud. Ifølge Madkulturens nye rapport Madkultur25 er de fleste ”vegetariske” måltider i danske hjem nemlig ikke grøntsagsfyldte retter. Der er derimod tale om velkendte, hurtige løsninger som toastbrød og pasta. Faktisk indeholder de vegetariske måltider, som danskerne oftest spiser, i gennemsnit færre grøntsager end måltider med kød.
Det viser, hvor indviklet hele debatten om plantebaseret og kødfri måltider kan være.
Vegetarisk – men uden grøntsager
Toppen af danskernes vegetariske aftensmåltider viser, at vi spiser mere eller mindre, som vi plejer at gøre. De fem mest almindelige ”kødfri” retter er:
- Rugbrød med pålæg – 20%
- Sandwich/toast – 11%
- Pasta – 8%
- Yoghurt/koldskål – 6%
- Pizza – 5%
Hvis man gik og troede, at danskerne i stor stil var begyndt at spise dhal og tofu, tager man altså fejl. Judith Kyst, direktør i Madkulturen, mener, at danskernes madindtag stadig er meget præget af vaner og en, efter hendes vurdering, ubegrundet frygt for, at vegetariske retter ikke er lige så nærende som kødretter. “Det er en misforståelse, at man går på kompromis med sundheden, når man skruer ned for kødet“, udtaler hun således i en pressemeddelelse til Ritzau. Det er dog ikke nødvendigvis det, man ser direkte afspejlet i listen over danskernes foretrukne, kødfri madretter.
“At kødfri måltider i praksis oftest ender som brød med ost eller en simpel pasta, siger meget om de udfordringer, den grønne madlavning står overfor. Hvis vi skal blive bedre til at skrue ned for kødet, skal vi opbygge erfaring og finde nye måder at lave mad på, hvor kødet ikke automatisk har hovedrollen“, mener Judith Kyst.
Vegetariske måltider som nødløsninger
Halvdelen af de kødfri måltider tilberedes på under 15 minutter, og de vurderes generelt lavere på både smag og tilfredshed. De spises også oftere alene – hvilket kan indikere, at de ikke betragtes som ”rigtige måltider”, men snarere som noget let og nemt. Der er altså meget, der taler for, at det “kødfri valg” måske oftere er “det hurtige og billige valg”. Når en fattig studerende laver sig et par ostemader, er det så omtanke for klima og CO₂-aftryk, der primært definerer valget? Det er nok i bedste fald tvivlsomt.
Judith Kyst lægger da heller ikke skjul på, at privatøkonomi og stigende fødevarepriser er blandt de faktorer, der har størst indflydelse på danskernes madvaner. “Det er tydeligt, at fødevarepriserne slår igennem. Budgetterne er lidt presset“, udtaler hun i et interview med Politiken.
Et lille comeback til madlavningen – og børnene i køkkenet
Det er dog også lykkedes Madkulturen at finde et par lyspunkter. Det viser sig nemlig, at hjemmelavet mad – for første gang i den periode, Madkulturen har foretaget undersøgelser – er på vej frem. Hjemmelavet mad vurderes tilmed som mere velsmagende og sundere end færdigretter og takeaway.
Desuden er der i dag flere børn med til madlavningen. Hele 14% af de adspurgte, der er forældre, svarer, at de har børnene med i køkkenet. Det er en fremgang på ca. 5 procentpoint i fht. Madkulturens undersøgelse fra 2022.
Det vækker glæde hos Judith Kyst, der udtaler: “Det er en investering i nogle livsduelige børn og unge, som kan tage kritisk stilling til råvarer, og som kan tage vare på sig selv og på kloden“. Jo mere, man får fingrene ned i materien, og lærer, hvordan sund mad ser ud i virkeligheden, jo bedre kan man tage kritisk stilling til både egen ernæring og miljø- og klimamæssige spørgsmål.
I USA taler man fx om “agricultural literacy“, og selv om det kan lyde en smule morsomt, at adskillige millioner amerikanere angiveligt tror, at “kakaomælk kommer fra brune køer“, er det ikke just befordrende for en konstruktiv ernæringspolitik.
Hvorfor er grøn omstilling i køkkenet så svær?
Selvom både klima- og sundhedsargumenter taler stærkt for at øge det grønne indslag i danskernes mad, er omstillingen udfordret på tre fronter, vurderer Madkulturen. Danskerne er kort sagt ikke særligt motiverede til at eksperimentere for meget med noget så grundlæggende som madlavning. For mange familier er aftenmåltidet et af de få tidspunkter, hvor alle samles, og så skal der helst ikke være for meget at blive uenige om. “Der er ingen, der tager chancer efter klokken 18. Vores mad er rutinepræget, og vi vil være sikre på, at det smager godt. Vores undersøgelse viser også, at mange er bekymret for, om de kan få deres næringsbehov dækket gennem en plantekost, så der er en hel del bespænd, når det gælder den grønne omstilling“, udtaler Judith Kyst til Politiken.
En af dem, der har haft held med at bryde vanerne, er Christian Schødts, der arbejder som “madfar” i en daginstitution. Han har skrevet bogen “Bare én bid“, der netop handler om, hvordan man laver grønne retter til børn. “Jeg tror, mange er bange for at sætte madroen over styr, men som forældre er vi vigtige rollemodeller og har et stort ansvar. Det går ikke, vi bliver ved med at handle ind til kødsovs“, siger han resolut.
Et grønnere fremtid?
Der er umiddelbart ikke meget, der tyder på, at danskerne er klar til at gå all-in på den grønne, plantebaserede madlavning endnu. Når Madkulturens undersøgelse viser, at “vegetarisk” mad ofte indeholder færre grøntsager end kødretter, er det en påmindelse om, hvor kompleks en virkelighed, der gemmer sig bag undersøgelser og oplysningskampagner.
Madlavning er desuden noget, som mange af os har en mening om. Det er i mere end én forstand en smagssag, om man vil tage plantebaseret og vegetarisk kost til sig. Når man gør danskernes måltid til et værdiladet og politiseret spørgsmål, kan man risikere at skræmme nogle folk væk. “Der er en hel del bespænd, når det gælder den grønne omstilling“, siger Judith Kyst eksempelvis. Selv om det er klart, at hendes intention er at skabe sundere madvaner og begrænse den klimabelastning, som kød repræsenterer, må man overveje, om der ikke er nogen, der instinktivt bliver defensive, når de hører sådan en udmelding. Jeg tvivler i hvert fald på, at der er ret mange, der er enige i, at deres personlige præference for bøf med løg ligefrem er “et benspænd” for klimapolitikken.
