Når november nærmer sig december, forbereder biblioteker og kultursteder på Sydsjælland og Lolland-Falster sig ikke bare på julehygge – flere af dem gør noget ekstra: De inviterer til at udforske genbrugsmaterialer, kreative værksteder, julemarked med håndlavet og lokalt og aktiviteter, hvor fællesskab og lavt forbrug er en del af julestemningen. Her er et udvalg af steder, hvor du kan kombinere juleglæde med omtanke for ressourcerne.
Nakskov Bibliotek: Kalenderlysdekoration for familien
På Nakskov Bibliotek er der torsdag den 24. november kl. 14.30-16.30 “Julehygge og kalenderlysdekoration – for børn og deres voksne”. Her er fokus på at samles om pynt og dekorationer i stedet for køb, hvilket giver en mere langsom, fælles og bæredygtig start på julemåneden.
Praktisk om eventet:
- Tid: 24. november 2025 kl. 14.30-16.30
- Sted: Nakskov Bibliotek, Søvej 8
- Pris: Gratis, med billetkøb
Middelaldercentret, Lolland: Julemarked med håndlavet og genbrug
På Middelaldercentret lidt uden for Nykøbing Falster afholdes julemarked lørdag og søndag den 29. – 30. november 2025 kl. 10.00-16.00. Her er boder med pileflet, hjemmelavet keramik, filtede varer, håndlavet pynt og kreative genbrugsprodukter.
Praktisk om eventet:
- Tid: 29. – 30. november 2025 kl. 10.00-16.00
- Sted: Middelaldercentret, Nykøbing Falster, Ved Hamborgskoven 2-4
- Pris: Entré pr. person over 12 år, børn under 12 til reduceret pris (se hjemmeside)
Repair Caféer over hele Sjælland
I juletid kan man hurtig komme til at ønske sig en ny brødrister, sweater eller andet, hvis den gamle er gået i stykker. Men i stedet for at gøre det, kan du gratis tage på Repair Café og få hjælp til reparation af din nuværende ejendom.
På Sjælland er der flere Repair Café-lokationer, fx Holbæk, Køge, Næstved, Nykøbing Falster, Møn og mange flere. De fleste har også en reparationsdag i december, hvor du kan deltage og give dine ting nyt liv. Du kan tjekke om der er en Repair Café i nærheden af dig, og hvornår de afholdes på deres hjemmeside.
Holbæk Bibliotek: Juleværksted for børn og voksne
På Holbæk Bibliotek kan børn og voksne samles om sakse, gran og genbrugsmaterialer, når biblioteket inviterer til juleværksted den 29. november. Her handler julehyggen om at skabe noget selv – ikke om at købe det færdigt. Deltagerne kan lave pynt, små gaver og dekorationer med vejledning fra bibliotekets personale.
Praktisk om eventet:
- Tid: 29. november kl. 10.30–12.30
- Sted: Holbæk Bibliotek, Nygade 4
- Pris: Gratis
Ringsted Bibliotek: Julegaveværksted med hjemmelavede gaver
På Ringsted Bibliotek bliver julegaverne både billigere og mere personlige. Her kan børn fra 8 år og op deltage i julegaveværkstedet den 27. november, hvor de laver hjemmelavede gaver af simple og ofte genbrugte materialer. Alt fra dekorationsglas til små figurer og kort bliver fremstillet ved bordene.
Praktisk om eventet:
- Tid: 27. november kl. 15.30–17.30
- Sted: Ringsted Bibliotek, Tværalle 1
- Pris: Gratis, tilmelding nødvendig
Herfølge Bibliotek (Køge): Juleværksted med genbrug og lokale kræfter
På Herfølge Bibliotek dufter der af gran og varm te, når Lotte og Laila guider børn og voksne gennem to eftermiddage med juleværksted. Her er der fokus på at lave pynt og dekorationer med det, man allerede har – genbrugsmaterialer, papirstykker, mos og grene. Det er klassisk decemberhygge, men på en måde der skåner både pengepung og ressourcer.
Praktisk om eventet:
- Tid: 24. november kl. 14.00–17.00 og 27. november kl. 14.00–17.00
- Sted: Herfølge Bibliotek, Billesborgvej 1B, 4681 Herfølge
- Pris: Gratis
En ny slags juletradition
Fælles for disse arrangementer på Sydsjælland og Lolland-Falster er, at de skruer ned for købspresset og op for det langsomme: at sidde sammen, klippe, dekorere, reparere og bruge det, man allerede har eller kan finde lokalt. I stedet for at lade december blive en forbrugs-rus, bliver det til et rum for fællesskab, omtanke og kreativ genbrug.
Hvis du bor i regionen og ønsker at gøre juleforberedelserne lidt grønnere, er disse arrangementer et godt sted at begynde. Julen handler om varme, sammenhold og glæde – og med små ændringer kan den også handle om ansvarlighed og handling.
Husk også at tjekke din lokale kommunes og biblioteks hjemmeside – der er ofte mange hyggelige arrangementer, som har fokus på samvær og hygge, fremfor julestress og køb.
