Lørdag den 15. november 2025 træder borgere over hele Danmark ud af hverdagen, og ud på gaden, for at markere vigtigheden af klimakampen og den grønne omstilling. I anledning af det kommende kommunal- og regionalvalg i 2025 er det netop lokalt niveau, der får spotlightet i Folkets Klimamarch 15. november, arrangeret af Klimabevægelsen i Danmark.
Formålet med kampagnen er at vise, at folket ønsker klimahandling – og at kommunerne spiller en afgørende rolle i omstillingen til et grønnere samfund. “Det er vigtigt at de (kommunerne – red) mærker opbakningen og tager ansvar for vores fremtid. Vi skal sammen vise lokalpolitikerne, at folket vil have klimahandling, og vi skal minde vores medborgere om at stemme grønt“, hedder det således på klimabevægelsens hjemmeside.
Hvorfor 15. november?
Dagen er valgt bevidst som et signal: Dagen ligger tæt op ad kommunal- og regionalvalget den 18. november, og dermed skal marchen ses som en opfordring til borgerne om at træde frem – både fysisk og stemmemæssigt.
Ved at demonstrere tre dage før valget sendes et budskab: Mange danskere ønsker politikere, der prioriterer klimahandling og grøn retfærdighed, ikke kun på internationalt og statsligt plan, men helt ned på det hverdagsniveau. Det hænger utvivlsomt sammen med den kendsgerning, at klimapolitikken er blevet meget konkret og nærværende for de danskere, der oplever konsekvenserne af ekstremvejr, oversvømmelser og stormflod.
Hvad kræves – og hvad handler det om?
Arrangørerne stiller skarpt på kommunalpolitikkens betydning. I pressemeddelelsen nævnes blandt andet:
- Rammer for grønne hverdagsliv – eksempelvis billig offentlig transport, brede cykelstier, grøn strøm og varme.
- Renovering og cirkularitet fremfor nybyggeri – byudvikling som tager hensyn til planetens grænser.
- Borgerinddragelse og ungeklimaråd – at alle, også unge og lokalsamfund, får reel indflydelse på kommunal klimapolitik.
- En retfærdig omstilling – hvor det grønne hverdagsliv er tilgængeligt for alle, og hvor “forureneren betaler”.
Disse punkter viser, at marchen ikke handler om storladen symbolpolitik, men om helt konkrete og praktiske forhold.
Hvem er Klimabevægelsen?
Bag arrangementerne står Klimabevægelsen i Danmark, som beskriver sig selv som “et lille netværk af borgere med forskellig baggrund og erfaring med græsrodsarbejde og mobilisering”.
De understreger, at klimakrisen ikke kun er et naturvidenskabeligt fænomen, men hænger sammen med globale uligheder og systemisk undertrykkelse. Så når de går på gaden, handler det både om vejr, klima, miljø og social ansvarlighed.
Hvor og hvornår?
Det fremgår af Klimabevægelsens hjemmeside, at der planlagt følgende demonstrationer:
Folkets Klimamarch i København finder sted lørdag d. 15. november kl. 13-16, på og omkring Rådhuspladsen i København og/eller Slotsholmen.
Folkets Klimamarch i Odense finder sted lørdag d. 15. november kl. 13-15.30 på Gråbrødre Plads, 5000 Odense C.
Folkets Klimamarch i Viborg finder sted lørdag d. 15. november kl. 12.00 på Trappetorvet, Gravene 17, Viborg.
Folkets Klimamarch i Hillerød finder sted lørdag d. 15. november kl. 12.00 på Hillerød gågade, Torvet 4A.
Folkets Klimamarch i Aalborg finder sted lørdag d. 15. november. Marchen starter kl. 11.00 på Nytorv.
Folkets Klimamarch i Aarhus finder sted lørdag 15. november kl. 11.00 – 13.00. Deltagerne mødes på Bispetorv.
Folkets Klimamarch i Tønder finder sted lørdag d. 15. november. De medvirkende starter ved Politigården kl. 14.00 og går samlet mod Rådhuset.
Hvad kan du som deltager gøre?
- Tag venner, kolleger eller familien med – alle er velkomne. Det handler om fællesskab og synlighed.
- Del budskabet – brug sociale medier, inviter andre, sæt kryds i kalenderen.
- Lav din egen markering – hvis du ikke kan komme til en stor march, kan du starte en mini-demonstration i din by, mødes til fælles togafgang, eller deltage virtuelt.
- Efter marchen: Stem – brug din stemme ved kommunalvalget. Det er nemlig dér, beslutningerne om lokale rammer tages.
Hvorfor klimamarch?
Ofte tænkes klimakampen som noget globalt – FN-topmøder, nationale klimalove, internationale aftaler. Men virkeligheden er, at det daglige grønne liv – transporten vi bruger, byplanlægning, opvarmning og energiforsyning – i sagens natur foregår lokalt. Kommunerne er de steder, hvor mange løsninger implementeres og byerne formes. Der kan og bør tages prioriteringer, der virker for både mennesker og planet. Som medarrangører Agnes Hansen sagde i en pressemeddelelse til Ritzau:
“Vi vil i Folkets Klimamarch vise politikerne på Rådhuset, at københavnerne ønsker grønne byrum, parker og bredere cykelstier frem for en by for biler og flere parkeringspladser“
Derfor er det ikke nok at stille krav til stat og EU – opgaven starter i kommunerne. Og ved at mobilisere synligt sendes signalet: Folket stiller krav. Vi er engagerede. Vi ser, at det sker her, og nu, lyder budskabet fra Klimabevægelsen.
Hvad håber Klimabevægelsen at opnå?
Gennem synligheden – mange borgere der går på gaden – ønsker arrangørerne at skabe et politisk pres: Politikerne skal kunne føle, at der er opbakning til grøn omstilling, og at vælgerne prioriterer klimaet. Der er tale om et dobbelt budskab: til politikerne om at handle – og til borgerne om at blive aktive.
Hvis mange kommuner og mange borgere går med, kan det markere et vendepunkt: Fra passiv bekymring til aktiv deltagelse. Det handler ikke kun om “at være bekymret for klimaet” – men om at engagere sig i praktiske løsninger
Et fælles opråb
Den 15. november repræsenterer mere end blot en demonstration. Det er et fælles statement. Et krav om klimahandling, en stemme for grøn retfærdighed, og et synligt fællesskab. Deltagelse handler om mere end blot tilstedeværelse – det handler om at tage ejerskab: For vores byer, for vores liv, for vores planet.
Hvis du vil være med, kan du allerede nu invitere dine venner, finde lokal march eller starte noget selv. For som arrangørerne siger: “Vi har brug for dig.”
Så sæt et stort kryds i kalenderen hvis du er klar til at gå på gaden lørdag den 15. november.
