Europa har reduceret sine udledninger af drivhusgasser markant de seneste årtier. Alligevel er naturen i krise, og klimaet ændrer sig hurtigere her end noget andet sted på kloden. Det er hovedbudskabet i en ny femårig statusrapport fra European Environment Agency (EEA), Europe’s environment and climate 2025: knowledge for resilience, prosperity and sustainability, som EU-Kommissionen præsenterede i Bruxelles i slutningen af september.
Rapporten fungerer som en miljøtilstandsrapport for hele Europa og er blandt de mest omfattende af sin slags. Den leverer både alarmerende tal og konkrete anbefalinger. Konklusionen er klar: EU kan stadig nå sine egne mål for natur og klima, men det kræver hurtigere handling, større investeringer og en langt mere konsekvent kurs.
Naturen taber terræn
EEA’s analyser viser, at mere end 80 procent af EU’s beskyttede naturtyper er i dårlig eller direkte ringe tilstand. Det gælder alt fra skove og vådområder til kysthabitater og enge. Også dyre- og plantearter er hårdt pressede – over 60 procent af de beskyttede arter er i tilbagegang, og mange bestande af insekter og almindelige fuglearter er skrumpet drastisk de seneste årtier.
Samtidig er Europas vandmiljø langt fra i topform. Kun 37 procent af overfladevandet – floder, søer og kystområder – havde i 2021 en god eller høj økologisk status. Landbrugets udledninger af kvælstof og pesticider fremhæves som en af de væsentligste årsager. Ifølge rapporten driver forureningen både iltsvind og tab af biodiversitet i vandløb og søer.
Rapporten advarer også om, at naturens forringelse truer økonomien: “Close to three-quarters of businesses in the euro area are critically dependent on ecosystem services,” står der. Hvis økosystemerne fortsat nedbrydes, vil det altså ikke kun være et tab for biodiversiteten, men også for arbejdspladser, produktion og finansiel stabilitet.
Europas klima ændrer sig hurtigere end resten af verden
Europa er ifølge rapporten det hurtigst opvarmende kontinent på Jorden. Temperaturen stiger dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. Konsekvenserne mærkes allerede. Sommeren 2022 døde over 70.000 europæere som følge af hedebølger, og siden 1980 har vejrekstremer kostet mere end 240.000 menneskeliv i EU.
De økonomiske regninger er tilsvarende store. I perioden 1980-2023 kostede vejr- og klimarelaterede skader sig til 738 milliarder euro. Alene i årene 2021-2023 lød beløbet på 162 milliarder euro. Oversvømmelser i Slovenien og Spanien og skovbrande i Sydeuropa er blot nogle af de seneste eksempler.
Rapporten fremhæver, at selv lande i Nordeuropa, herunder Danmark, står over for stigende risici. Kystområder og lavtliggende byer er særligt udsatte for stormfloder, mens stigende havtemperaturer forværrer problemer med iltsvind i fjorde og indre farvande.
Danmark og EU i samme båd
Selv om rapporten tager et samlet europæisk perspektiv, er dens pointer også relevante for danskerne specifikt. Kvælstofudledninger fra landbruget er fortsat en hovedudfordring for vandmiljøet, og de stigende havniveauer stiller krav til fremtidens kystsikring.
Samtidig fremhæver rapporten de store muligheder, som ligger i den grønne omstilling. Investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet og cirkulær økonomi kan ikke blot reducere belastningen på natur og klima, men også skabe nye arbejdspladser og styrke konkurrenceevnen.
EEA peger på, at Europas styrke netop ligger i evnen til at kombinere økonomisk vækst med bæredygtighed. Hvis omstillingen lykkes, kan EU blive en global frontløber inden for grøn teknologi og løsninger.
EU’s svar: Green Deal og naturgenopretning
EU har de seneste år vedtaget en række store initiativer, der skal trække i den rigtige retning. EU’s Green Deal og klimaloven sætter klare mål for reduktion af drivhusgasser frem mod 2030 og 2050. Og i 2024 trådte den nye naturgenopretningsforordning i kraft, som forpligter medlemslandene til at genoprette en lang række økosystemer inden 2030.
Alligevel understreger rapporten, at tempoet ikke er højt nok. Med den nuværende hastighed når Europa ikke sine egne mål. Hver udsættelse gør det både dyrere og vanskeligere at indhente det forsømte.
EU-Kommissionen fremhævede ved lanceringen, at rapporten er en påmindelse om nødvendigheden af at holde fast i den grønne kurs. Det handler ikke kun om natur og klima, men også om borgernes sundhed, økonomisk robusthed og social retfærdighed.
Ikke kun et miljøproblem
Et centralt budskab i rapporten er, at miljøkrisen ikke kan adskilles fra samfundsøkonomien. Når økosystemerne svækkes, er det også fødevareforsyning, rent vand og sundhedssystemer, der kommer under pres. Rapporten viser, at klimaforandringer og naturtab forstærker sociale skævheder, fordi det ofte er de mest sårbare grupper, der rammes hårdest.
Samtidig fremhæves de positive perspektiver: væksten i grønne job, innovation i cleantech og styrket samarbejde om cirkulær økonomi. Her kan EU rykke hurtigt, hvis investeringerne prioriteres, og politiske rammer bliver fulgt op af konkrete tiltag i medlemslandene.
Et kald til handling
EEA’s femårige statusrapport er ikke kun en opgørelse af miljøets tilstand. Den er også et klart kald til handling. “Only by restoring the natural environment in Europe will we be able to maintain a high quality of life for European citizens,” står der i rapportens konklusion.
Budskabet er, at tiden er knap, men mulighederne stadig er åbne. Europas borgere, virksomheder og beslutningstagere skal se natur og klima som fundamentet for fremtidig velstand, ikke som et særskilt miljøproblem.
For danskerne betyder det, at de udfordringer, vi allerede mærker – fra stormfloder og oversvømmelser til iltsvind i fjorde – er en del af et fælles europæisk billede. Og at løsningerne kun findes, hvis vi accelererer den grønne kurs i fællesskab.
