I Mozambique flyder floderne oftere over deres bredder, mens kystbyer i Mexico ser stigende havniveauer presse sig på. Og i Rusland, hvor store dele af landet tidligere blev betragtet som forholdsvis modstandsdygtigt, advarer forskere nu om, at sårbarheden er større end forventet.
Sådan lyder nogle af de markante konklusioner i WorldRiskReport 2025 – Focus: Floods, der netop er offentliggjort af Bündnis Entwicklung Hilft og forskere fra Ruhr-Universität Bochum. Rapporten vurderer risikoen for katastrofer i alle 193 FN-lande og har i år sat særligt fokus på oversvømmelser.
Ifølge rapporten er oversvømmelser den mest udbredte og dyre naturkatastrofe i verden. Alene mellem 2000 og 2019 blev over 1,6 milliarder mennesker ramt, og de økonomiske tab oversteg 650 milliarder dollar. Det er ikke kun lavindkomstlande, der er udsatte, selv højtudviklede lande kan opleve alvorlige konsekvenser, hvis beredskabet ikke er tilstrækkeligt.
1,6 milliarder mennesker allerede ramt
Ifølge rapporten blev mere end 1,6 milliarder mennesker påvirket af oversvømmelser mellem 2000 og 2019, og de økonomiske tab oversteg 650 milliarder dollar. Oversvømmelser er dermed den mest almindelige og kostbare form for naturkatastrofe globalt.
Rapporten skelner mellem tre typer: flodoversvømmelser, kystoversvømmelser og regn-relaterede oversvømmelser. Det gør det muligt at målrette forebyggelsen – hvad enten det handler om digebyggeri, bedre drænsystemer i byerne eller genopretning af vådområder.
Nye lande blandt de mest sårbare
De fleste vil forvente, at lande i Asien og Afrika ligger i risikozonen, og det bekræftes i rapporten. Listen over de ti mest udsatte lande i 2025 indeholder dog også navne, der kan overraske: Rusland, Mexico og Colombia ligger side om side med lande som Mozambique og Myanmar.
Det viser, at oversvømmelsesrisiko ikke kun handler om geografi og klima, men i høj grad om samfundets evne til at håndtere katastrofer. Er beredskabet svagt, kan selv en relativt moderat naturbegivenhed udvikle sig til en menneskelig tragedie.
Forebyggelse betaler sig
Rapporten peger på fire nøgler til at mindske risikoen: politisk styring, teknologi, sociale netværk og naturbaserede løsninger. Det handler både om at bruge avancerede varslingssystemer og om at inddrage lokal viden, genoprette floddale og styrke den grønne infrastruktur.
Ifølge forskerne giver det ikke bare mening ud fra et etisk og socialt perspektiv – det er også økonomisk fornuftigt. “Hver euro brugt på forebyggelse sparer mange gange så meget i nødhjælp og genopbygning,” lyder det i rapporten.
Hvad betyder det for os i Europa?
Selvom Danmark ligger på en 178. plads, og derfor er langt fra en af de mest udsatte lande, er konklusionerne også relevante her. Oversvømmelser rammer allerede flere nærtliggende europæiske lande hårdt – fra de store floder i Tyskland og Frankrig til stigende havniveauer i Holland og Italien.
Rapportens resultater gør det klart, at investeringer i klimatilpasning ikke kan udskydes. Kystbeskyttelse, grønne regnvandsløsninger i byerne og sikring af infrastruktur er områder, hvor rapportens anbefalinger kan oversættes direkte til handling.
En påmindelse om sammenhængen mellem klima og sårbarhed
WorldRiskReport 2025 understreger, at det ikke er naturkatastrofen i sig selv, der afgør omfanget af en tragedie – det er samfundets sårbarhed. Om der findes varslingssystemer, solide boliger, fungerende infrastruktur og socialt beredskab.
Det betyder, at klimaændringer og samfundsudvikling er filtret sammen: stigende nedbør og havniveauer gør oversvømmelser hyppigere, men svage institutioner og ulighed gør konsekvenserne værre.
Fra fjerne katastrofer til lokal handling
For den enkelte dansker kan en rapport som denne virke fjern. Når ekstremregn oversvømmer kældre i København, eller stormfloder presser havvand ind over Jyllands kyster, bliver problemstillingen dog hurtigt nærværende.
Rapportens budskab er klart: Ingen kan se sig fri. Selv i lande med stærke økonomier og teknologier kan manglende forebyggelse gøre en oversvømmelse til en dyr og farlig affære.
