En ny rapport fra klimaministeriet viser, at danskerne i stigende grad skrotter deres gasfyr. I 2024 blev omkring 22.000 private gaskunder afkoblet, og i første halvår af 2025 har yderligere 11.000 gjort det samme. Alligevel er der stadig omkring 270.000 husstande tilbage på gas – og tempoet i den grønne varmeomstilling er lavere end forventet.
Rapporten peger på, at langt færre fjernvarmeprojekter blev sat i gang sidste år end planlagt. Hvor man regnede med 119 projekter, blev kun 70 godkendt. Det betyder, at tusindvis af borgere stadig venter på klar besked om, hvorvidt de kan se frem til fjernvarme – eller selv må investere i en varmepumpe.
Flaskehalse i kommunerne
Over halvdelen af de tilbageværende gaskunder bor i områder, hvor kommunen allerede har godkendt et konkret fjernvarmeprojekt. Det betyder, at planerne er på plads, og at fjernvarmen kan begynde at blive rullet ud – i modsætning til de områder, hvor der endnu kun findes en overordnet varmeplan. For cirka en femtedel findes der kun en varmeplan på papiret, mens andre bor i områder, hvor løsningen forventes at blive individuel, typisk en varmepumpe. For en mindre gruppe er der endnu ingen plan.
Når projekterne trækker ud, skyldes det flere ting: mangel på arbejdskraft, stigende anlægspriser, lange godkendelsesprocesser og i nogle tilfælde politisk uenighed eller lokal modstand. Resultatet er, at projekterne ikke ruller ud i det tempo, regeringen og kommunerne havde lagt op til.
Fakta om forskellige varmekilder
- Gasfyr i hjemmet: Når man har gasfyr i huset, får man naturgas via et rørnet direkte ind til sit eget fyr. Her brændes gassen af til varme og varmt vand. Et gasfyr udleder ca. 150 g. CO₂e/kWh varme.
- Fjernvarme: Fjernvarme er varme, der produceres centralt – ofte ved hjælp af biomasse, overskudsvarme fra industrien, affaldsforbrænding, store varmepumper eller geotermi. Varmen sendes ud til boliger gennem rør i jorden. Fjernvarme udleder ca. 42 g. CO₂e/kWh varme.
- Varmepumpe er et individuelt anlæg, der udnytter energi fra luft, jord eller vand og omdanner det til varme. Den drives af strøm. Luft-til-vand- og jordvarmepumper er de mest udbredte typer. Varmepumper udleder typisk 20‑30 g. CO₂e/kWh varme (afhængigt af elmix og SCOP).
Hvorfor udfases gas?
Naturgas er en fossil brændsel, der bidrager til Danmarks CO₂-udledning. Fjernvarme og varmepumper ses som langt mere klimavenlige alternativer.
Kilde: Artelia
Hvad betyder det for dig med gasfyr?
For boligejere kan usikkerheden være stor. Bor man i et område med en godkendt plan, er der udsigt til fjernvarme inden for en overskuelig fremtid. Men mange steder må man stadig vente uden en klar tidslinje.
Det stiller borgerne i et dilemma: Skal man håbe på fjernvarmen – eller tage beslutningen selv og investere i en varmepumpe? Med stigende gaspriser og svingende elpriser er det et valg, der kan få store konsekvenser for husholdningsøkonomien. Hertil kommer tilskudsordninger, som kan ændre regnestykket markant, men som ikke altid er nemme at gennemskue.
Ikke overraskende vælger flere selv at handle. I 2024 skiftede 19.000 husstande fra andre opvarmningsformer til fjernvarme, og antallet af nye varmepumper vokser hurtigt.
Læs også: Varmepumpe vs fjernvarme: Hvad skal du vælge?
Klimaet og borgerne betaler prisen
Gasudfasningen er en af de vigtigste brikker i Danmarks klimamål. Derfor er det alvorligt, når tempoet halter. Klimarådet har flere gange advaret om, at forsinkelser betyder højere CO₂-udledning i længere tid – og at det bliver dyrere at indhente senere.
Men det er ikke kun klimaet, der mærker konsekvenserne. Også borgerne betaler prisen, når gasfyret bliver stående længere end planlagt. Hver forsinkelse betyder flere år med stigende gasregninger, usikkerhed om tilskud og dyre investeringer i varme, som kunne være undgået.
Hvis Danmark skal nå 70 procents reduktion i 2030, kræver det, at tempoet i udrulningen øges markant. Ellers risikerer vi både at bremse den grønne omstilling og efterlade tusindvis af husstande med en dyr og klimabelastende varmeløsning.
Hvad kan der gøres?
Rapporten peger på flere løsninger: forenkling af godkendelsesprocesser, mere økonomisk støtte til fjernvarmeprojekter, bedre koordinering mellem stat og kommuner samt fokus på arbejdskraft og leverandører.
For borgerne handler det i mellemtiden om at holde sig orienteret. Tjek din kommunes varmeplan, undersøg mulighederne for tilskud til varmepumper – og følg udviklingen tæt, før du træffer en stor beslutning.
Mere end tal på papir
Rapportens tal viser fremgang, men også et efterslæb. For den enkelte dansker betyder det uvished og svære valg. For klimaet betyder det, at vi risikerer at miste vigtige år i omstillingen.
Hvis tempoet i den grønne varme ikke øges, kan Danmark ende i 2030 med både højere CO₂-udledning og tusindvis af hjem, der stadig varmes op med fossil gas.
