Forestil dig, at vi kan gemme solens og vindens energi i ugevis, så vi stadig har grøn strøm, når vejret ikke arter sig. Det er præcis, hvad et nyt projekt i Tyskland skal afprøve. Her bygger man verdens første kommercielle luftbatteri, som efter planen skal stå klar omkring 2027-2028.
Projektet kommer fra det israelske selskab Augwind Energy. Det sker i en tid hvor Europa står med et voksende behov for at kunne lagre store mængder vedvarende energi.
Sådan virker det
Et luftbatteri fungerer lidt som en omvendt cykelpumpe: Når der er overskud af strøm fra vind og sol, bruger man den til at presse luft sammen under højt tryk. Luften gemmes i store underjordiske hulrum i saltformationer. Når vi igen har brug for strøm, lader man luften strømme tilbage op gennem et system, der driver en turbine og så får vi elektricitet ud på elnettet igen.
Teknologien kaldes CAES (Compressed Air Energy Storage), og den har faktisk eksisteret i årtier. Men i de gamle versioner brugte man naturgas til at hjælpe processen på vej, hvilket gav CO₂-udledning. Det nye anlæg i Tyskland skal kunne køre helt uden fossile brændsler.
Hvorfor er det godt for klimaet?
Hvis luftbatteriet lades op med ren energi fra vindmøller og solceller, kan det hjælpe os med at bruge mere af den grønne strøm, som vi allerede producerer. Det betyder færre dage, hvor vi må tænde for kul- eller gasværker.
Derudover holder teknologien i mange år uden at skulle skiftes ud på samme måde som batterier i telefoner eller elbiler. Det mindsker forbruget af ressourcer som lithium og sjældne metaller, fordi et luftbatteri primært består af stål, vand og luft.
Kan det svare sig?
Augwind har opnået en virkningsgrad på omkring 47 procent i et testanlæg i Israel og sigter efter over 60 procent i Tyskland. Det betyder, at man får lidt over halvdelen af den strøm tilbage, man putter ind – til gengæld kan teknologien gemme store mængder energi i meget længere tid end almindelige batterier.
Danmarks brug af teknologien
Danmark har allerede salt-kaverner til gaslagring i Nordjylland, og der arbejdes på at bruge dem til at gemme brint. Samme anlæg kan bruges til luftbatterier. Det kræver dog, at teknologien viser sig at være både stabil og økonomisk attraktiv – og at vi indretter energimarkedet, så langtidslagring kan betale sig.
På vej mod stabil vedvarende energi
Hvis teknologien lykkes, kan det betyde, at vi i Nordeuropa får mere stabil grøn strøm året rundt – også på kolde, stille vinterdage. Det kan på sigt give mere forudsigelige elpriser og gøre os mindre afhængige af fossile brændsler.
”Det er mere end et projekt, det er en milepæl for net zero,” siger Augwinds stifter Or Yogev. Om han får ret, afhænger af, om luftbatteriet kan levere, når hverdagen – og vinteren – melder sig.
