Det er måske ikke breaking news, at det er godt at bo i København.
Alligevel kan det være overraskende for mange, at den danske hovedstad er rykket op på en førsteplads af det anerkendte analyseinstitut Economist Intelligence Unit (EIU) der forleden offentliggjorde deres årlige rangering af verdens mest levedygtige byer.
For første gang overhalede København nemlig ellers stærke konkurrenter som Wien, Zürich og Vancouver i analysens samlede vurdering af byer, hvor mennesker trives – på både kort og lang sigt.
Hvad er det egentlig, der gør en by levedygtig i 2025 og hvorfor er det netop København, der scorer så højt? Det sætter vi fokus på i denne artikel.
En by bygget til hverdagen
EIU’s “Global Liveability Index” vurderer årligt 173 storbyer på fem overordnede parametre: stabilitet, sundhedsvæsen, kultur og miljø, uddannelse samt infrastruktur. København opnåede næsten topkarakter i alle kategorier, med en samlet score på 98,0 ud af 100.
Det er ikke blot en æstetisk vurdering. Indekset måler, hvor godt en by fungerer for sine borgere: hvor let det er at komme rundt, hvor trygt det føles at færdes i gaderne, og hvor god adgang man har til sundhedsydelser og uddannelse. Kort sagt – hvor godt livet hænger sammen.
At København topper listen, skyldes blandt andet det stærke sociale sikkerhedsnet, lave kriminalitetsniveau og byens investeringer i kollektiv trafik og cykelinfrastruktur. Især én kategori skiller sig dog ud i 2025: kultur og miljø.
Vurdering fra rapporten
Verdens nr. 1: København overhalede Wien og Zürich og blev i juni 2025 kåret som verdens mest levedygtige by ud af 173 byer.
Perfekt infrastruktur: Byen scorer 100 ud af 100 i kategorien infrastruktur – takket være stærk kollektiv transport, cykelnet og stabil elforsyning.
Grønt liv belønnes: Kategorien kultur og miljø trækker København helt i top – her vurderes blandt andet luftkvalitet, adgang til natur og miljøpolitik.
Tryghed i hverdagen: København opnår også topkarakter i stabilitet – hvilket afspejler lav kriminalitet, politisk ro og social tillid.
Høj livskvalitet – lav stress: I følge EIU er det kombinationen af grøn omstilling, sundhed og bydesign, der gør København til et sted, hvor livet hænger sammen.
Klima og komfort i samme byrum
København er ikke kun kendt for sine brede cykelstier og designarkitektur. Det er en by, hvor grøn omstilling er blevet en del af infrastrukturen.
Byens ambition om at blive verdens første CO₂-neutrale hovedstad har i årevis sat gang i omfattende klimatiltag, der har formet hverdagen – ofte uden at beboerne nødvendigvis lægger mærke til det.
Eksemplerne er mange: Fjernvarmenettet, der dækker 99 % af byen og drives af affaldsforbrænding, biomasse og overskudsvarme. Klimasikrede parker som Enghaveparken og Skt. Kjelds Kvarter, der både opsamler regnvand og fungerer som rekreative åndehuller.
Havnebadene, der engang var stærkt forurenet, men nu er rene nok til at svømme i, er også et godt eksempel.
Byens satsning på cykling er også en væsentlig faktor. Over 40 % af alle københavnske pendlere tager cyklen til arbejde, og byens netværk af cykelstier strækker sig over 400 km. Det er ikke kun godt for klimaet, men også for folkesundheden, trafikflowet og byens støjniveau.
Levedygtighed i praksis
Når EIU måler “livability”, forsøger de at vurdere, hvordan det opleves at leve et sted og hvordan det sted understøtter et stabilt, sundt og meningsfuldt liv.
Med ordet levedygtig lægger vi i Danmark vægt på mere end komfort: Det handler om at kunne trives uden at slide på samfundet, helbredet eller kloden.
Netop her udmærker København sig. I en tid med stigende ekstremvejr og klimaforandringer fremstår byen som et eksempel på, hvordan grøn omstilling og livskvalitet kan gå hånd i hånd.
Klimasikringen er ikke gemt væk under jorden, men integreret i byrummet. Den bæredygtige infrastruktur er ikke forbeholdt fremtiden, men noget københavnerne bruger hver dag.
Hvad betyder det for dig?
Hvis du bor i København, kan du sandsynligvis mærke effekterne allerede. Måske i form af kortere pendlingstid. Bedre adgang til grønne områder. Mindre bilstøj. Eller en følelse af tryghed, når børnene selv cykler i skole.
Men også for resten af landet sender topplaceringen et klart signal: Levedygtighed er ikke en utopi. Det er et valg – og et resultat af prioriteringer. Hvad enten man bor i Herning, Helsingør eller Hjørring, kan principperne fra København bruges til at gentænke, hvordan vi indretter vores byer: med plads til både mennesker og planet.
En titel der forpligter
At være verdens mest levedygtige by er ikke endegyldigt. Det er et øjebliksbillede – og et ansvar. For selv i København er der udfordringer.
Boligpriserne er tårnhøje, og den sociale ulighed vokser. Der er stadig områder med luftforurening, og byens mål om CO₂-neutralitet i 2025 har allerede rykket sig længere ud i fremtiden.
Men kåringen viser, at det er muligt at stræbe efter noget mere – ikke kun i Danmark, men globalt. At levedygtighed ikke er en luksus, men en nødvendighed, vi kan vælge at handle på. Og at vi allerede har et levende eksempel midt iblandt os.
