20. nov.

Fra Black Friday til Black Month: Vi skal forbruge mindre, men har dedikeret en hel måned til at købe mere

Først var det Black Friday, så Black Week og nu Black Month. Mens vi taler om nødvendigheden af at begrænse vores forbrug, har detailhandlen gjort november til én lang opfordring til at købe mere.

Sara Holt

Redaktør

Udsalg skilt

Først var det Black Friday. Så kom Black Weekend, Black Week og Black Month.

Læg dertil Singles Day og Cyber Monday, og november er efterhånden blevet én lang anledning til at finde dankortet frem.

Tilbuddene bliver præsenteret som en mulighed for at spare penge.

Men for virksomhederne er formålet naturligvis det modsatte: at få os til at bruge dem.

Samtidig står vi med en klima- og miljøkrise, hvor vores forbrug af verdens ressourcer er en central del af problemet.

Det er derfor lidt af et paradoks, at vi på den ene side taler om nødvendigheden af at begrænse vores forbrug og på den anden side har dedikeret en hel måned til at skrue op for det.

Da én fredag ikke længere var nok

Selvom årets Black Friday først falder den 27. november, er tilbudsjagten allerede i fuld gang.

Nyhedsbreve, sociale medier, webshops og butiksvinduer minder os om, at der er penge at spare.

Og der er god grund til, at virksomhederne gerne vil forlænge tilbudsperioden.

Der er nemlig rigtig mange penge i den.

Ifølge en ny opgørelse fra Jyske Bank blev der sidste år handlet for 3,03 milliarder kroner med danskudstedte betalingskort på Black Friday.

Det er omkring 80 procent mere end på en gennemsnitlig fredag i 2025.

Sammenlignet med de øvrige fredage i november lå antallet af kortbetalinger 49 procent højere.

Tallene fortæller ikke nødvendigvis, at vi samlet set køber mere, end vi ellers ville have gjort.

Nogle af indkøbene ville formentlig være foretaget på et andet tidspunkt.

Men hvor Black Friday tidligere var en anledning til at gøre et godt køb på en bestemt dag, er det nu blevet en længere periode, hvor vi nærmest forventes at finde noget at købe.

Når tilbuddet skaber behovet

Der er forskel på at købe en ny telefon, fordi den gamle er gået i stykker, og at købe en ny telefon, fordi den er sat 30 procent ned.

Alligevel kan det være svært at skelne mellem de to situationer, når tilbuddene vælter ind, nedtællingsurene tikker, og vi konstant bliver mindet om, at vi risikerer at gå glip af en god handel.

På Aalborg Universitet arbejder forskere med et interessant begreb i den forbindelse: psykologisk forældelse.

Det beskriver den situation, hvor et produkt stadig fungerer, men begynder at føles gammelt, fordi der er kommet noget nyere på markedet.

En telefon kan sagtens fungere tilfredsstillende, indtil vi ser en reklame for den nyeste model.

Pludselig virker kameraet lidt mindre imponerende, batteriet lidt dårligere og designet lidt kedeligere.

Og i en måned, hvor vi konstant bliver præsenteret for nyere, smartere og billigere alternativer til de ting, vi allerede ejer, er der rigeligt med anledninger til at få øje på deres mangler.

Det har aldrig været nemmere at finde noget at købe

Hvor vi tidligere skulle bevæge os ned i en fysisk butik for at blive fristet af et tilbud, ligger verdens butikker nu i vores lomme.

Og udviklingen ser ikke ud til at bremse op.

Ifølge PostNords e-handelsrapport for efteråret 2026 har Danmark oplevet den største vækst i e-handlen blandt de fire nordiske lande, som undersøgelsen omfatter.

Blandt de danske respondenter har 86 procent handlet hos udenlandske webshops inden for det seneste år, mod 82 procent året før.

Nu er kunstig intelligens også blevet en del af shoppingoplevelsen.

Hele 62 procent af de danske respondenter har inden for de seneste tre måneder benyttet AI i forbindelse med køb af fysiske produkter.

Blandt de 18-29-årige er tallet 79 procent.

Det bliver dermed nemmere at tage en hurtig beslutning, fordi vi i højere grad kan bruge rådgiveren i lommen, end at søge råd hos venner, familie og eksperter.

Det bliver altså lettere for os at finde det helt rigtige produkt, mens spørgsmålet om, hvorvidt vi overhovedet har brug for det, fortsat er overladt til os selv.

Glad kvinde shopper online

Klimaet får ikke 50 procent rabat

Når en vare bliver sat ned til halv pris, bliver dens miljøbelastning ikke halveret.

Der skal stadig udvindes råstoffer, bruges energi, fremstilles komponenter og transporteres varer.

Og før eller siden skal produktet håndteres som affald.

Ifølge FN’s Miljøprogram, UNEP, er den globale udvinding af naturressourcer mere end tredoblet siden 1970 frem mod rapportens udgivelse i 2024.

Udvinding og forarbejdning af ressourcer står samlet for over 60 procent af verdens drivhusgasudledninger.

Særligt i verdens rigere lande peger FN på nødvendigheden af at reducere det materielle forbrug.

Og selvom vi er blevet bedre til at tale om affaldssortering og genanvendelse, er det ikke nogen fribillet til at udskifte vores ting.

Michael Søgaard Jørgensen, lektor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, opfordrer netop her i november danskerne til at beholde deres elektronik længere.

Selv når elektronikken bliver afleveret til genanvendelse, kræver processen energi, og ikke alle materialer kan nødvendigvis genvindes.

At forlænge produkternes levetid er derfor som udgangspunkt en bedre løsning.

Det mest klimavenlige fjernsyn er med andre ord som regel det du allerede har stående i stuen.

Også selvom et større og smartere alternativ lige nu er på tilbud.

elektronikaffald

Er det kun forbrugerne, der skal holde igen?

For mange familier kan Black Friday være en kærkommen mulighed for at få råd til nødvendige indkøb.

Hvis vaskemaskinen er gået i stykker eller børnene mangler vinterstøvler, giver det naturligvis god mening at benytte sig af et tilbud.

Problemet er ikke, at vi gerne vil købe nødvendige ting billigere.

Problemet opstår, når den lave pris i sig selv bliver årsagen til købet.

Men måske er det også på tide at vende blikket mod den anden side af kasseapparatet.

For hvor rimeligt er det egentlig at forvente, at forbrugerne skal begrænse deres forbrug, når virksomhederne samtidig gør sig umage for at få os til at øge det?

Virksomheder kan arbejde med mindre emballage, grønnere transport og mere ansvarlig produktion.

Men deres miljøarbejde bør også vurderes i lyset af, hvor mange produkter de sælger og hvor længe produkterne bliver brugt.

En grøn omstilling af detailhandlen bør ikke udelukkende handle om at sælge grønnere produkter.

Den bør også give plads til forretningsmodeller, hvor virksomheder kan tjene penge på reparation, vedligeholdelse og videresalg frem for konstant udskiftning.

Den største besparelse står sjældent på prisskiltet

En jakke til 600 kroner, der før kostede 1.000 kroner, bliver markedsført som en besparelse på 400 kroner.

Men hvis du ikke havde brug for jakken til at begynde med, har du ikke sparet 400 kroner. Du har brugt 600.

Det er et simpelt regnestykke, som sjældent får særlig meget plads i november måneds reklamer.

Vi er efterhånden blevet så optagede af, hvor meget vi kan spare ved at købe noget, at vi risikerer at glemme, hvor meget vi sparer ved at lade være.

Både på bankkontoen og i klodens ressourceregnskab.

Google advertising №2

Seneste fra Faktor

Find mere læsestof her

Populære artikler

Nyheder

| SENESTE