I september blev hele 41.238 danske slagtegrise sendt til slagtning i udlandet.
Det er flere end i hele 2025, hvor 33.949 grise blev eksporteret til udenlandske slagterier.
Det viser nye tal fra Fødevarestyrelsen, som Dyrenes Beskyttelse har fået gennem aktindsigt.
Udviklingen er gået stærkt.
I juni blev blot 1.560 slagtegrise sendt til udlandet.
I juli steg antallet til 5.285, i august til 29.272 og i september til 41.238.
På bare tre måneder er den månedlige eksport altså blevet mere end 26 gange så stor.
Og grisene bliver ikke nødvendigvis slagtet lige på den anden side af grænsen.
Flere tusinde bliver transporteret til blandt andet Polen og Ungarn, hvor turene i nogle tilfælde kan vare næsten et helt døgn.
Det har fået Dyrenes Beskyttelse til at reagere kraftigt.
“Det er slemt nok, at vi hvert år sender millioner af smågrise på lange transporter gennem Europa. Nu sender vi også store, slagteklare grise ud af landet, alene fordi der er flere penge at hente ved at slagte dem i udlandet,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, i organisationens pressemeddelelse.
Grisene følger pengene
En væsentlig forklaring på den stigende eksport skal findes i økonomien.
Prisen, som landmændene får for deres slagtegrise, er ikke nødvendigvis den samme i Danmark som i resten af Europa.
Mens de danske afregningspriser er faldet, har slagterier i blandt andet Polen og Ungarn tilbudt højere priser.
Ifølge Dyrenes Beskyttelses gennemgang af tallene var Polen i august det mest attraktive af de undersøgte markeder målt på pris.
Samme måned blev næsten 10.000 danske slagtegrise sendt til landet.
I september var prisen højest i Ungarn, og eksporten dertil blev næsten firedoblet.
Det tyder på, at prisforskellene spiller en væsentlig rolle for, hvor grisene ender.
For den enkelte landmand kan beslutningen være ganske forståelig.
Hvis et udenlandsk slagteri tilbyder en højere pris, kan det være økonomisk attraktivt at sælge grisene dertil frem for til et dansk slagteri.
Men det er ikke nødvendigvis nok kun at sammenligne priser.
Transportomkostninger, aftaler med slagterier, efterspørgsel og mulighederne for at afsætte grisene spiller også ind.
En højere udenlandsk pris betyder derfor ikke automatisk, at landmanden tjener mere.
Alligevel viser udviklingen, hvor internationalt markedet for danske grise er blevet.
Danske slagterier presses af udenlandsk konkurrence
Men hvorfor kan det bedre betale sig at sende danske grise til slagtning i udlandet?
En mulig forklaring er, at slagterierne i forskellige lande ikke har de samme udgifter.
Lønninger, energi og andre omkostninger varierer, og det kan have betydning for, hvor meget slagterierne har råd til at betale landmændene.
Samtidig kan nogle udenlandske slagterier have ekstra stor efterspørgsel på grise.
Hvis de mangler dyr til produktionen, kan de være villige til at betale en højere pris for at få dem leveret.
Men de nye eksporttal fortæller ikke præcist, hvorfor de udenlandske slagterier betaler mere.
For de danske landmænd handler det i sidste ende om økonomi.
Og hvis de kan få flere penge for deres grise i udlandet, er det ikke svært at forstå, hvorfor nogle vælger den løsning.
Danmark eksporterer allerede millioner af levende grise
Selvom eksporten af slagteklare grise er steget voldsomt, er det langt fra nyt, at Danmark sender levende grise til udlandet.
Men i år er antallet vokset en del.
Ifølge Danmarks Statistik blev der i andet kvartal 2026 eksporteret 4,2 millioner levende grise fra Danmark, mens 3,7 millioner blev slagtet på danske slagterier.
Langt størstedelen af eksporten består dog af smågrise, som sendes til udlandet for at blive opfedet.
Det er netop her, den nye udvikling adskiller sig.
Nu bliver flere grise, der allerede er klar til slagtning, også sendt over grænsen.
De 41.238 eksporterede slagtegrise i september udgør fortsat en relativt lille del af den samlede danske griseproduktion.
Derfor skal udviklingen heller ikke forveksles med, at størstedelen af danske slagtegrise pludselig bliver slagtet i udlandet.
Men væksten er bemærkelsesværdig, og den rejser spørgsmålet om, hvorvidt eksporten vil fortsætte på det nye niveau.
Det afhænger blandt andet af, hvordan priserne udvikler sig i Danmark og de øvrige europæiske lande.
Op til 23 timer på landevejen
Mens økonomien kan forklare, hvorfor grisene bliver sendt af sted, er der en anden side af historien.
Nemlig dyrevelfærden.
Dyrenes Beskyttelse har gennem aktindsigt fået adgang til transportlogbøger for nogle af de grise, der blev sendt til Ungarn.
Her fremgår transporter på op til 23 timer.
Det betyder, at slagteklare grise, der typisk vejer over 100 kilo, kan tilbringe næsten et helt døgn på en lastbil, inden de når frem til slagteriet.
Lange transporter kan være belastende for dyrene, blandt andet fordi grise har vanskeligt ved at regulere deres kropstemperatur og kan være sårbare over for varme.
Transporttiden alene dokumenterer dog ikke, at reglerne er blevet overtrådt, eller at alle dyrene har lidt overlast.
Det afhænger også af transportforholdene, temperaturen og dyrenes tilstand.
Men for Dyrenes Beskyttelse er udviklingen stærkt bekymrende.
“Der tegner sig et tydeligt mønster mellem priserne og de lande, grisene sendes til. Grisene følger de højeste priser, også når det betyder mange ekstra timer på landevejen. Det er til gengæld svært at få øje på dyrevelfærden i det regnestykke,” siger Britta Riis i pressemeddelelsen.
Hvad med de danske arbejdspladser?
Den stigende eksport handler ikke kun om grisenes velfærd og landmændenes økonomi.
Den rejser også spørgsmål om fremtiden for de danske slagterier.
Griseproduktionen bliver ofte fremhævet som en vigtig kilde til beskæftigelse i Danmark, særligt i landdistrikterne.
Men når en slagteklar gris sendes til udlandet, bliver arbejdet med at slagte og forarbejde den også udført uden for Danmark.
Dermed risikerer danske slagterier at miste aktivitet, som ellers kunne have fundet sted herhjemme.
Det er netop den modsætning, Dyrenes Beskyttelse kritiserer.
Organisationen peger på, at erhvervet fremhæver betydningen af danske arbejdspladser, samtidig med at flere slagteklare grise bliver sendt til udenlandske slagterier.
Men der er også et andet perspektiv.
For landmanden er det ikke nødvendigvis et valg mellem danske og udenlandske arbejdspladser.
Det kan være et valg mellem forskellige afregningspriser og dermed forskellige muligheder for at få bedriften til at løbe rundt.
En økonomisk stærkere griseproduktion kan samtidig være med til at sikre arbejdspladser på danske landbrug, selvom selve slagtningen foregår i udlandet.
Det gør spørgsmålet mere kompliceret end blot at konstatere, at arbejdspladser flytter med grisene.
En udvikling, der kan ændre dansk griseproduktion
Det store spørgsmål er nu, om eksporten af slagteklare grise fortsætter med at vokse.
Hvis prisforskellene mellem danske og udenlandske slagterier bliver mindre, kan eksporten også falde igen.
Men hvis udenlandske slagterier fortsætter med at tilbyde mere attraktive vilkår, kan flere danske landmænd få interesse i at sende deres grise over grænsen.
Dermed kan udviklingen blive en udfordring for ambitionen om at fastholde slagtning og forarbejdning i Danmark.
Samtidig illustrerer sagen et grundlæggende dilemma i den danske griseproduktion.
Landmændene vil gerne drive en økonomisk rentabel forretning, slagterierne skal kunne konkurrere internationalt, og dyrene skal transporteres under forsvarlige forhold.
De interesser trækker ikke altid i samme retning.
