Endnu et stort stykke dansk landskab står til at blive forvandlet til datacenter.
Denne gang er det ved Krageris nord for Ølgod, hvor marker efter planen skal give plads til enorme serverbygninger, drivhuse og transformatorstationer.
Bag projektet står den nordiske datacentervirksomhed atNorth, og ifølge Varde Kommune er der tale om en investering i et tocifret milliardbeløb.
Men mens kommunen fremhæver udsigten til nye arbejdspladser, investeringer og grøntsagsproduktion ved hjælp af overskudsvarme, er begejstringen ikke delt af alle.
Da Varde Byråd tirsdag den 6. oktober skulle tage endelig stilling til projektet, stemte tre partier imod. Også blandt borgerne har planerne mødt modstand.
Tre partier stemte imod datacentret
Da Varde Byråd tirsdag aften skulle træffe den endelige beslutning, var byrådssalen fyldt med tilhørere, og debatten blev både lang og intens.
Ifølge TV SYD måtte politikerne undervejs minde hinanden om at holde en ordentlig tone.
Danmarksdemokraterne, NÆRdemokraterne og SF stemte imod projektet.
Venstre, Socialdemokratiet, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stemte for. Dermed var der flertal for at godkende planerne.
Modstanden handler blandt andet om datacentrenes store strømforbrug, konsekvenserne for lokalområdet og spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte kommune bør kunne træffe beslutninger om så omfattende anlæg.
SF’s to byrådsmedlemmer, Anja Schmidt Hallum Hansen og Mikkel Berggreen Schmidt, mener, at Danmark bør have en national strategi for datacentre, inden kommunerne giver grønt lys til flere. Det skriver de i et læserbrev offentliggjort samme dag som byrådets afstemning.
Partiet var ellers tidligere positivt indstillet over for at undersøge projektets muligheder og stemte i foråret for at sende planerne i offentlig høring.
Men efter at have sat sig nærmere ind i sagen har SF ændret holdning.
Partiet mener, at staten bør tage stilling til, hvor mange datacentre Danmark har behov for, og hvor de skal placeres.
Kommunerne skal ikke stå alene med ansvaret for beslutninger, der også kan få betydning for den nationale energiforsyning.
42 borgere og afsendere har gjort indsigelser
Projektet har været gennem en længere planlægningsproces, hvor borgerne har haft mulighed for at komme med bemærkninger.
Allerede i april godkendte et flertal i byrådet, at planforslagene kunne sendes i offentlig høring.
Den 21. maj blev der desuden afholdt et borgermøde i Ølgod, hvor borgerne kunne stille spørgsmål til både projektudviklerne, kommunens administration og lokale politikere.
Høringsprocessen resulterede i 64 høringssvar fordelt på 42 afsendere, fremgår det af sagsmaterialet hos Ringkøbing-Skjern Kommune, som også er berørt af projektets planlagte elforsyning.
Det betyder dog ikke, at alle høringssvarene nødvendigvis var imod projektet.
Høringssvar kan både indeholde kritik, spørgsmål, forslag og opbakning.
Varde Kommune har desuden ansat en ekstern lokalsamfundskonsulent, som skal hjælpe naboerne i dialogen med kommunen og projektudviklerne.
Der er også oprettet en dialoggruppe med frivilligt deltagende naboer.
Det ændrer imidlertid ikke på, at der er tale om et omfattende indgreb i lokalområdet.
Ifølge lokalplanforslaget kan datacenterbygningerne blive op til 25 meter høje, mens tilknyttede drivhuse kan blive op til 10 meter høje.
Der er med planerne for datacenteret også planlagt afskærmende beplantning, nye naturområder og ændringer af vejforholdene, men anlægget vil stadig forandre landskabet omkring Krageris markant.
Flere datacentre er på vej i samme kommune
Datacentret ved Krageris er ikke det eneste store projekt, der er på tegnebrættet i Varde Kommune.
Microsoft arbejder også med planer om datacentre ved Tinghøj og Lunde, og der er desuden planer om et datacenter ved Varde Syd.
Det har fået flere borgere til at reagere.
Forud for byrådsmødet den 6. oktober var demonstranter mødt op foran rådhuset med skilte, der udtrykte modstand mod datacenterplanerne.
Det rapporterede TV SYD, som også beskrev, hvordan politikerne gik ud for at møde demonstranterne inden mødet.
Det rejser et større spørgsmål om, hvor mange datacentre der skal være plads til i én kommune, og hvem der skal tage stilling til konsekvenserne.
Datacentre er nødvendige for en stor del af vores digitale hverdag.
De opbevarer og behandler data, som blandt andet bruges til hjemmesider, streamingtjenester, cloudløsninger og kunstig intelligens.
Men serverne kræver elektricitet døgnet rundt, og når datacentrene bliver større og flere, vokser også behovet for strøm og tilhørende elinfrastruktur.
I Krageris skal datacentret efter planerne forsynes via en transformerstation ved Ådum i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Det kræver højspændingskabler gennem begge kommuner.
Hvor stort datacentrets faktiske strømforbrug bliver, afhænger blandt andet af anlæggets endelige kapacitet og udnyttelse.
Overskudsvarmen skal bruges til at dyrke grøntsager
Der er dog et element i Krageris-projektet, som adskiller det fra mange traditionelle datacentre.
Planen er nemlig, at den varme, som serverne producerer, skal udnyttes i et stort væksthusgartneri.
Når servere arbejder, udvikler de varme, som skal ledes væk for at undgå overophedning.
I stedet for blot at bortkøle varmen vil projektudviklerne bruge den til at opvarme drivhuse.
Ifølge Varde Kommune skal det gøre det muligt at dyrke grøntsager året rundt, eksempelvis tomater, som ellers ofte importeres fra udlandet.
Væksthusgartneriet må få et samlet etageareal på op til 475.000 kvadratmeter.
Det kan potentielt være en mere effektiv udnyttelse af energien, fordi varmen fra datacentret får en praktisk anvendelse.
Men der er også væsentlige forbehold.
At overskudsvarmen bliver genbrugt, betyder ikke, at datacentret holder op med at bruge store mængder strøm.
Det fortæller heller ikke i sig selv, hvor stor den samlede klimabesparelse bliver.
Den afhænger blandt andet af, hvor meget varme der faktisk kan udnyttes, hvilken energikilde varmen erstatter, og hvordan grøntsagerne ellers ville være blevet produceret.
Derfor er det endnu for tidligt at konkludere, hvor stor en klimamæssig gevinst kombinationen af datacenter og drivhuse vil give.
Kommunen ser arbejdspladser og udvikling
For Varde Kommune handler projektet ikke kun om databehandling og grøntsager.
Kommunen ser også en mulighed for at tiltrække investeringer, skabe arbejdspladser og styrke bosætningen i et område, hvor befolkningen bliver ældre, og der bliver færre mennesker i den arbejdsdygtige alder.
Borgmester Sarah Andersen fremhæver, at projektet kan bidrage til udviklingen i landdistrikterne.
“Godkendelsen af projektet i Krageris er et vigtigt skridt i fremtidssikringen af Varde Kommune. Projekter som dette er med til at sikre udviklingen af landdistrikterne gennem nye arbejdspladser, der kan føre til bosætning,” siger hun i kommunens pressemeddelelse.
Det er et væsentligt argument i en kommune, hvor nye store virksomheder kan få betydning for den lokale økonomi.
Men investeringernes størrelse er ikke den samme som den værdi, der ender i lokalsamfundet.
Hvor mange permanente arbejdspladser projektet konkret vil skabe, og hvor mange af dem der vil blive besat lokalt, er endnu ikke dokumenteret i kommunens udmelding.
Nu begynder næste fase
Med byrådets godkendelse er projektet kommet et stort skridt nærmere virkeligheden, men byggeriet er ikke nødvendigvis klar til at gå i gang.
Det godkendte plangrundlag skal offentliggøres, hvorefter der er en klagefrist på fire uger.
En byggetilladelse forudsætter desuden en fyldestgørende byggeansøgning og de nødvendige myndighedsgodkendelser.
Hvis projektet realiseres som planlagt, forventes det færdigt i 2030.
Indtil da står Krageris som et eksempel på en diskussion, der fylder stadig mere i danske kommuner: Hvordan skal der findes plads og strøm til den digitale infrastruktur, som samfundet efterspørger, samtidig med at der tages hensyn til natur, naboer og den øvrige grønne omstilling?
Ved Ølgod har et flertal i byrådet nu truffet sit valg. Men diskussionen om datacentrenes plads i Danmark er langt fra afsluttet.
