På papiret ser det stadig ud til at gå.
Danmark skal i 2030 have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent sammenlignet med 1990, og i regeringens nye Klimaprogram 2026 står der fortsat et lille plus ud for målet.
Men plusset er efterhånden så lille, at der ikke skal meget til at viske det ud.
I klimafremskrivningen står Danmark til at overopfylde 2030-målet med blot 0,4 millioner ton CO2e.
Sidste år var den forventede margen 1,5 millioner ton. På bare ét år er 1,1 millioner ton af sikkerhedsnettet altså forsvundet.
Og det er vel at mærke et regnestykke, hvor en lang række ting stadig skal gå som forventet frem mod 2030.
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa skriver selv, at “Der skal ikke mange overraskelser eller skuffelser til, før den positive margen er væk,” i forordet til klimaprogrammet.
0,4 millioner ton kan hurtigt forsvinde
Det lyder måske af meget: 400.000 ton CO2e.
Men set i forhold til den omstilling, der stadig skal gennemføres, er det en lille buffer.
I 2030 skal Danmark nemlig udlede 13,5 millioner ton CO2e mindre om året end i 2024, ifølge fremskrivningen.
Samtidig understreges det, at fremskrivningerne er behæftet med usikkerhed om blandt andet teknologi, energipriser, adfærd, vejr og selve de metoder, man bruger til at beregne udledningerne.
Og der behøver ikke engang gå noget galt med selve udviklingen af de grønne teknologier, før målet glipper.
Beregningsmetoderne bag klimaregnskabet bliver løbende justeret, når der kommer ny viden og bedre data.
De 0,4 millioner ton CO2e. kan altså forsvinde som buffer, med en lille regnskabs-opdatering.
Flere af reduktionerne kan stort set kun skuffe
Endnu mere opsigtsvækkende bliver den lille margen, når man ser på, hvad der skal levere reduktionerne.
Regeringen har i år for første gang lavet en systematisk gennemgang af usikkerhederne i en række af de løsninger, som klimafremskrivningen bygger på.
Her vurderes usikkerheden blandt andet som “betydelig” omkring CCS-puljen, ellastbiler, grønne brændstoffer i indenrigsflyvningen, vådlægning af kulstofrige landbrugsjorder, skovrejsning, antallet af husdyr og brugen af det metanreducerende fodermiddel Bovaer.
Og på flere af områderne går usikkerheden primært én vej.
Tag CCS, hvor CO2 skal fanges og lagres under jorden.
Regeringen vurderer selv, at forsinkelser i etableringen af teknologien kan give højere udledninger i 2030 end forventet, mens mulighederne for at hente ekstra reduktioner ud over dem, der allerede er regnet med, er begrænsede.
Det samme gælder indenrigsflyvningen.
Her forudsætter 2030-regnestykket, at det bliver muligt at flyve på 100 procent grønt flybrændstof.
I dag tillader den internationale certificering maksimalt 50 procent. Hvis den nødvendige godkendelse bliver forsinket, bliver reduktionen mindre end forventet.
På landbrugsområdet vurderes der samtidig at være betydelig usikkerhed om blandt andet tempoet i vådlægning af kulstofrige jorder.
Projekterne kan kræve koordinering mellem flere lodsejere og komplicerede planlægningsprocesser, som kan forsinke de faktiske reduktioner.
Det er altså ikke alene et spørgsmål om, hvorvidt Danmark politisk har besluttet tilstrækkeligt mange klimatiltag.
Det handler nu i høj grad om, hvorvidt de virker så godt og så hurtigt som forudsat.
Klimarådet: Med en anden opgørelse er bufferen allerede væk
Der er ovenikøbet uenighed om, hvorvidt Danmark overhovedet har de 0,4 millioner ton at give af.
Klimarådet pegede allerede i juni på et væsentligt problem med måden, som 2030-resultatet bliver præsenteret på.
Læs også: Klimarådet: Regeringens klimaregnskab er for optimistisk
De 0,4 millioner ton er baseret på Danmarks forventede udledning i selve året 2030.
Men ifølge Klimarådet skal klimamålet opgøres som et gennemsnit over tre år.
Og bruger man den metode på regeringens egne fremskrivningstal, vender resultatet rundt: I stedet for en buffer på 0,4 millioner ton mangler Danmark omkring 0,2 millioner ton CO2e.
“Dermed nås klimamålet ikke, ifølge fremskrivningens egne tal,” skriver Klimarådet.
Klimarådet vurderer desuden, at fremskrivningen sandsynligvis undervurderer udledningerne på flere områder.
Rådet fremhæver blandt andet raffinaderier, biogas, udtagning af lavbundsjorder og skovrejsning som områder, hvor forventningerne er for optimistiske.
Fra 1,5 millioner til 0,4 på ét år
At klimaberegninger kan flytte sig er ikke nyt.
Men netop udviklingen siden sidste år viser, hvorfor en stor buffer kan være vigtig.
I 2025 stod Danmark ifølge fremskrivningen til at overopfylde målet med omkring 1,5 millioner ton CO2e. Nu er tallet 0,4 millioner.
En væsentlig forklaring er CCS.
Her er de forventede udledninger i 2030 blevet opjusteret med 1,1 millioner ton CO2e, fordi det senest afsluttede støtteudbud til CO2-fangst og lagring kommer til at levere færre reduktioner end tidligere forventet.
Læs også: CO2-lagring i Danmark – en svær start
Landbrug og skov trækker også regnestykket i den forkerte retning.
Her forventer man nu, at udledningerne i 2030 bliver 0,6 millioner ton CO2e højere, end man regnede med sidste år.
Omvendt ser udviklingen blandt andet bedre ud på transportområdet, hvor de forventede udledninger er blevet nedjusteret.
Regeringen vil følge udviklingen tættere
Regeringen anerkender selv risikoen.
Det nye klimaprogram har netop fået større fokus på usikkerheder og på løbende at følge op på, om allerede vedtagne tiltag faktisk leverer de forventede reduktioner.
Samtidig peger regeringen på planlagte genbesøg af aftalerne, hvor der kan vedtages yderligere politik, hvis udviklingen går den forkerte vej.
Men på nuværende tidspunkt præsenterer regeringen ingen nye konkrete klimatiltag, der skal fungere som plan B, hvis de forventede reduktioner glipper.
Regeringen fastholder altså, at det er sandsynliggjort, at Danmark når 70-procentsmålet.
Også selvom Klimarådet er mindre overbevist.
Men for nu er det hele bare fremskrivninger, og udviklingen kan både gå bedre og dårligere end forventet.
