Under valgkampen blev grisene pludselig et stort politisk tema.
Billeder og historier fra de danske stalde satte gang i debatten om, hvorvidt effektiviteten i dansk griseproduktion er blevet presset så langt, at dyrevelfærden ikke længere kan følge med.
Og budskabet fra den nye regering var klart. Der skal ske noget.
Da regeringen blev præsenteret i juni, sagde statsminister Mette Frederiksen direkte, at dele af produktionen “simpelthen ikke er etisk i orden”.
Nu kommer næste skridt.
Regeringen har onsdag præsenteret en ny grisefirepart, der skal finde ud af, hvordan dansk griseproduktion skal se ud i fremtiden.
Her skal Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse, Fødevareforbundet NNF, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri og regeringen sætte sig omkring samme bord.
Opgaven lyder umiddelbart simpel: Grisene skal have det bedre, produktionen skal være mere bæredygtig, og samtidig skal Danmark fortsat have et konkurrencedygtigt griseerhverv.
Det svære bliver at få alle tre ting til at ske på én gang.
Grisene skal have mere plads og beholde halen
Selvom meget nu bliver lagt over til en firepart, er det ikke alt, der er til forhandling.
I kommissoriet for den nye grisefirepart har regeringen på forhånd sat en række mål for dyrevelfærden.
Ekstremavl skal forbydes. Det eksisterende forbud mod halekupering skal reelt efterleves. Fiksering af søer omkring faring og diegivning skal udfases. Smågrise skal tidligst fravænnes fire uger efter fødslen uden mulighed for undtagelser. Og grisene skal have mere plads og mere rodemateriale.
Regeringens ambition er, at forbuddet mod halekupering reelt efterleves i 2030, mens et forbud mod ekstremavl skal være fuldt indfaset i 2035.
Det er altså ikke firepartens opgave at afgøre, om de ændringer skal gennemføres. Den skal i høj grad finde ud af hvordan.
Og netop det “hvordan” kan vise sig at blive den svære del.
For nye krav til blandt andet plads, stalde og produktionsformer koster penge.
Samtidig ønsker regeringen, at færre levende smågrise sendes ud af landet, og at en større del af grisene i stedet slagtes og forædles i Danmark.
Fireparten skal også se på økologisk produktion, antibiotikaforbrug og mulighederne for at bruge landbrugsstøtten til i højere grad at belønne dyrevelfærd og bæredygtig produktion.
Reglerne skal også virke ude i staldene
Men nye krav er én ting. Noget andet er at sikre, at de rent faktisk bliver overholdt.
Rutinemæssig halekupering har eksempelvis været forbudt i EU siden 1993.
Alligevel bliver mere end 95 procent af danske grise halekuperet, selvom det kun er tilladt under særlige betingelser, ifølge Fødevarestyrelsen.
Og i april 2026 kritiserede Rigsrevisionen myndighedernes kontrol med grisevelfærden.
Blandt andet var der risiko for, at dårlig dyrevelfærd ikke blev opdaget og sanktioneret effektivt.
Firepartens opgave handler derfor ikke kun om at finde fremtidens regler, men også om at sikre, at ambitionerne faktisk kan mærkes ude i staldene.
Landbruget trækker allerede en rød linje
Og selvom forhandlingerne først for alvor begynder efter nytår, er det allerede tydeligt, hvor nogle af konflikterne kommer til at ligge.
Landbrug & Fødevarer siger, at de bakker op om ambitionerne om bedre dyrevelfærd og mere værdiskabelse i Danmark, men organisationen advarer samtidig mod at gøre dansk griseproduktion så dyr, at produktionen i stedet flytter til udlandet.
“Vi går ind i grisefireparten for at udvikle dansk griseproduktion. Hvis kravene ender med at blive så dyre og omfattende, at almindelig griseproduktion ikke længere kan hænge sammen i Danmark, så er vores røde linje overskredet,” siger H.C. Gæmelke, formand for Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris.
Landbrug & Fødevarer er samtidig utilfreds med optakten til samarbejdet.
Ifølge organisationen fik den først det endelige kommissorium omkring halvanden time før regeringens pressemøde.
På den anden side af bordet står blandt andre Dyrenes Beskyttelse.
Her er bekymringen nærmest den modsatte: At hensynet til erhvervet ender med at udvande de ændringer, der skal forbedre grisenes forhold.
“Dyrevelfærden er ikke til forhandling,” siger direktør Britta Riis i organisationens reaktion på regeringens udspil.
Endnu en arbejdsgruppe – eller denne gang anderledes?
Det er heller ikke første gang, forskellige parter er blevet samlet for at forbedre forholdene for danske grise.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse har der gennem de seneste 30 år været 15 arbejdsgrupper og initiativer, som blandt andet har forsøgt at løse nogle af de problemer, der igen er på dagsordenen i dag.
Organisationen fremhæver blandt andet svinehandlingsplanen fra 2014, hvor ambitionerne blandt andet var lavere pattegrisedødelighed, hele haler og flere løsgående søer.
“Grisene har ikke brug for flere fejlslagne frivillige aftaler. De har brug for handling,” siger Britta Riis.
Det oplagte spørgsmål er derfor, om endnu en gruppe omkring et forhandlingsbord denne gang faktisk fører til mærkbare ændringer ude i staldene.
Her adskiller den nye firepart sig dog på et vigtigt punkt.
Regeringen har allerede fastlagt flere af målene, og samtidig bliver det lovforberedende arbejde sat i gang, mens fireparten arbejder.
Hvis parterne ikke kan nå til enighed inden tidsfristen, skriver regeringen direkte i kommissoriet, at den er parat til selv at tage de politiske initiativer, der er nødvendige for at gennemføre omlægningen.
Derfor ligger ansvaret altså i sidste ende hos regeringen.
Dog flyttes en stor del af kampen om de praktiske rammer, såsom tempo, finansiering og konkrete løsninger, ind i et forhandlingsrum med interessenter fra hele spektret, hvilket i sidste ende kan forsinke omstillingen.
Den grønne trepart spøger i baggrunden
Modellen er ikke grebet ud af luften.
Regeringen skriver selv, at den nye firepart blandt andet er inspireret af erfaringerne fra Den Grønne Trepart, der blev indgået i 2024 mellem regeringen, landbruget, naturorganisationer, kommunerne og erhvervslivet.
Den aftale har blandt andet ført til 23 lokale treparter, og ved udgangen af 2025 havde alle 23 principvedtaget lokale omlægningsplaner.
Men erfaringerne viser også, at en aftale rundt om et bord ikke nødvendigvis fjerner de politiske konflikter.
Så sent som i juni erklærede Landbrug & Fødevarer, at den oprindelige grønne trepartsaftale efter organisationens opfattelse “reelt set kun findes på papiret nu”, fordi organisationen mener, at nye politiske krav har ændret den balance, der oprindeligt blev aftalt.
Danmarks Naturfredningsforening er lodret uenig og fastholder, at aftalen fortsat består og er fundamentet for den igangværende omlægning.
Den uenighed tager parterne med sig direkte ind i den nye grisefirepart.
Landbrug & Fødevarer skriver ligefrem, at “sporene fra den grønne trepart skræmmer” og at tilliden mellem landbruget og regeringen skal genopbygges.
Til sommer skal der ligge et svar
Først skal der dog regnes og undersøges.
Fra oktober 2026 til februar 2027 skal et ekspertpanel være med til at skabe et fælles fagligt grundlag for forhandlingerne.
Her skal blandt andet konsekvenserne for dyrevelfærd, økonomi og beskæftigelse undersøges.
I januar begynder selve firepartens drøftelser, og senest i juni 2027 skal arbejdet være afsluttet.
Indtil da har regeringen indført et midlertidigt stop for nye og udvidede konventionelle grisestalde.
Dermed er retningen sat, men nogle af de vanskeligste spørgsmål står stadig åbne.
For det er forholdsvis let at samle landbruget, dyreværnet, fagbevægelsen, erhvervslivet, naturorganisationerne og regeringen om ordene “bedre dyrevelfærd”.
Den virkelige prøve kommer, når bedre dyrevelfærd skal omsættes til kvadratmeter i stalden, nye investeringer, ændrede produktionsformer og en regning, der skal placeres et sted.
Og her har parterne allerede gjort det klart, at de ikke møder op med det samme udgangspunkt.
