Mange danskere brugte weekenden på at holde øje med vejrudsigter, vandfyldte veje og mørke regnskyer.
Og hvis prognoserne holder, er der mere på vej i løbet af den kommende uge.
Men de kraftige regnskyl handler ikke kun om vejret lige nu.
Skybrud kan blive en langt mere almindelig del af det danske klima i fremtiden.
Ifølge DMI’s klimaforskere kan antallet af skybrudsdøgn i Danmark stige med mellem 25 og 70 procent frem mod slutningen af århundredet, afhængigt af hvor meget drivhusgas verden fortsætter med at udlede.
“Der kommer flere skybrud i fremtiden. Hvor mange flere skybrud afhænger af, hvilket udledningsscenarie vi følger. Vi arbejder med forskellige scenarier for, hvor mange drivhusgasser der løbende vil være i atmosfæren frem mod slutningen af århundredet. Men fælles for scenarierne er, at de peger på, at der vil komme flere skybrud i fremtiden,” siger klimaforsker Martin Olesen fra DMI’s Nationalt Center for Klimaforskning.
I dag oplever Danmark i gennemsnit omkring 20-25 døgn om året med skybrud. Det tal forventes at stige i de kommende årtier.
Varmere luft giver mere regn
Forklaringen findes højt oppe i atmosfæren.
Når temperaturen stiger, kan luften holde på mere fugt.
Det giver bedre betingelser for de kraftige byger, som kan udvikle sig til skybrud.
“En varmere atmosfære kan indeholde mere vanddamp. En tommelfingerregel er, at én grad varmere luft kan indeholde omkring syv procent mere vanddamp. Det betyder, at der er mere ‘brændstof’ til kraftige byger – og dermed større sandsynlighed for skybrud,” siger Martin Olesen.
Det er en udvikling, som ikke kun forventes at påvirke antallet af skybrud.
Også de mest ekstreme regnhændelser ventes at blive kraftigere og forekomme oftere.
Ifølge DMI’s beregninger kan hændelser, der i dag statistisk set forekommer hvert 50. år, blive langt mere almindelige inden udgangen af dette århundrede.
Skybrudssæsonen breder sig
Skybrud forbindes traditionelt med de varmeste sommermåneder. Men også det billede kan være ved at ændre sig.
“Vi forventer, at skybrudssæsonen bliver længere i takt med, at det bliver varmere. I 2023, som var et varmt år både i Danmark og globalt, havde vi f.eks. de sidste skybrud i oktober. Det er ualmindeligt sent,” siger Martin Olesen.
Det betyder, at kommuner, forsyningsselskaber og boligejere i stigende grad kan blive nødt til at forholde sig til risikoen for ekstreme regnskyl over en større del af året end tidligere.
Regningen kan blive stor
For de fleste er et skybrud først og fremmest et spørgsmål om mulighederne for at bevæge sig udendørs.
Men konsekvenserne kan hurtigt blive økonomiske.
Store mængder vand på kort tid kan føre til oversvømmede kældre, skader på bygninger, aflyst togtrafik og problemer for veje og metro.
“Det kan skabe store problemer – især i byerne. Her kan de store nedbørsmængder skabe oversvømmelser, der kan ramme alt fra infrastruktur såsom tog og metro til bygninger og kulturarv og selvfølgelig de bygninger, som ligger udsat,” siger Martin Olesen.
Ifølge DMI har ekstreme vejrhændelser kostet det danske samfund mellem 18 og 19 milliarder kroner i perioden 2011 til 2023.
Oversvømmelserne i København i sommeren 2011 alene kostede omkring seks milliarder kroner.
Samtidig advarer forskerne om, at fremtidens klima kan føre til flere situationer, hvor forskellige former for ekstremvejr rammer samtidig, eksempelvis skybrud og stormflod.
Det kan gøre oversvømmelser endnu sværere at håndtere.
“DMI leverer varslinger af de ekstreme hændelser og det hjælper med at mindske de værste skader. Men økonomisk ser vi ind i store regninger, både fordi byen ikke kan håndtere især skybrud og stormfloder, og fordi vi skal bygge byen om, så skaderne ikke bliver uoverskuelige,” siger klimaforsker Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DMI.
Weekendens skybrud og varslerne om mere regn i de kommende dage er derfor ikke nødvendigvis bare endnu en våd start på sommeren.
Hvis klimaforskernes fremskrivninger holder stik, kan de være et glimt af et Danmark, hvor skybrud bliver både hyppigere, kraftigere og dyrere.
