Antallet af politianmeldelser for ulovlig transport af syge og tilskadekomne grise til danske slagterier er styrtdykket de seneste år.
Men ifølge Dyrenes Beskyttelse skyldes udviklingen ikke, at grisene har fået det bedre.
Tværtimod peger organisationen på, at en ændret vejledning fra Fødevarestyrelsen har gjort det mindre sandsynligt, at alvorlige overtrædelser af dyrevelfærdsloven ender som politisager.
Nye tal fra en aktindsigt, som Dyrenes Beskyttelse er i besiddelse af, viser, at der i 2025 blot blev indgivet ni politianmeldelser for ulovlig transport af grise ved danske slagterier.
Det er et fald på næsten 80 procent siden 2022.
Samtidig er antallet af såkaldte indskærpelser – Fødevarestyrelsens mildeste sanktion – steget markant fra 108 i 2022 til 233 i 2025.
Også statsrevisorerne retter skarp kritik mod kontrollen med dyrevelfærd hos danske grise i en beretning udgivet for under en måned siden.
En ændret vejledning har flyttet grænsen
Kernen i kritikken handler om en ændring i Fødevarestyrelsens sanktionsguide fra 2020.
I vejledningen står der blandt andet, at embedsdyrlæger blot skal “overveje” en politianmeldelse i tilfælde, hvor et dyr har lidt så alvorligt, at det burde være blevet aflivet i besætningen.
Som eksempel nævnes grise med meget store broksække, der slæber hen ad gulvet med sår på brokket.
Det fremgår af den interne sanktioneringsguide.
Hos Dyrenes Beskyttelse mener man, at formuleringen i praksis har hævet barren for, hvornår grove sager bliver anmeldt.
”Tallene taler deres tydelige sprog: Fødevarestyrelsen har gjort det mindre risikabelt for svineproducenter at sende syge og skadede grise på transport. Det er under al kritik og endnu et eksempel på, at hensynet til erhvervet vejer tungere end hensynet til dyrene,” siger dyrlæge Ditte Erichsen fra Dyrenes Beskyttelse i organisationens pressemeddelelse.
Hun peger blandt andet på grise med store brok og åbne sår som eksempler på dyr, der kan have været udsat for længerevarende lidelse.
Flere sager nøjes med en advarsel
Fødevarestyrelsen arbejder med flere forskellige former for sanktioner ved overtrædelser af dyrevelfærdsloven.
En indskærpelse fungerer i praksis som en skriftlig advarsel, mens en politianmeldelse kan føre til bøder eller fængselsstraf.
Fødevarestyrelsen beskriver i sin Dyrevelfærdsrapport 2025, at kontrollen blandt andet skal sikre overholdelse af reglerne gennem en myndighedsindsats, der er “så lidt indgribende som muligt”.
Rapporten viser også, at kontrollen med dyrevelfærd under transport er omfattende.
I 2024 blev der udført syn af dyr ved over 101.000 transporter til større slagterier i Danmark.
Samtidig blev der registreret over 1.000 indskærpelser og 90 politianmeldelser i forbindelse med grise på slagterier.
Men Dyrenes Beskyttelse mener, at udviklingen går i den forkerte retning, når flere sager ender med indskærpelser frem for politianmeldelser.
”Når flere og flere sager bliver parkeret som indskærpelser – altså skriftlige advarsler – har det meget begrænset afskrækkende virkning. Det er dybt bekymrende,” siger Ditte Erichsen.
En konkret sag blev droppet
Kritikken handler ikke kun om de sager, der aldrig bliver anmeldt.
Dyrenes Beskyttelse fremhæver også en konkret sag fra 2021, hvor en meget mager gris med et stort navlebrok og kronisk betændelse blev transporteret til slagteri.
Ifølge Det Veterinære Sundhedsråd var grisen ikke egnet til transport og havde været udsat for uforsvarlig behandling.
Sagen blev politianmeldt, men senere opgivet af anklagemyndigheden.
Blandt begrundelserne var, at Fødevarestyrelsen efter de nuværende retningslinjer sandsynligvis ikke ville have anmeldt sagen i dag.
For Dyrenes Beskyttelse viser det, hvordan ændringer i administrative vejledninger kan få betydning langt ud over de enkelte kontrolbesøg.
”Når selv alvorlige sager falder bort, sender det et signal om, at overtrædelserne er konsekvensfrie – undtagen for dyrene,” siger Ditte Erichsen.
Ombudsmanden skal nu vurdere sagen
Organisationen har derfor klaget til Folketingets Ombudsmand over Fødevarestyrelsens praksis.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse underminerer vejledningen i praksis den danske dyrevelfærdslov, fordi alvorlige forhold ikke længere nødvendigvis bliver mødt med de sanktioner, loven lægger op til.
Samtidig rejser sagen et bredere spørgsmål om, hvor stor betydning interne vejledninger og administrative praksisser kan få for håndhævelsen af lovgivningen.
For selv om loven ikke er ændret politisk, kan ændringer i kontrol og sanktioner få stor betydning for, hvordan reglerne fungerer ude i virkeligheden – både for landmænd, transportører og de dyr, der bliver sendt gennem systemet.
Fødevarestyrelsen har endnu ikke kommenteret Dyrenes Beskyttelses kritik eller Ombudsmandssagen offentligt.
