De er hvide, højlydte og svære at overse.
I store flokke kan de dække træer, tage over i parker og efterlade spor, der er lige så tydelige som deres skrig.
På Kangaroo Island i Australien er det blevet et problem, som myndighederne nu forsøger at løse med en kontrolleret nedskydning.
Hundredvis af såkaldte little corellas – en type kakadue – er blevet skudt i et forsøg på at begrænse deres antal.
Ifølge en artikel i The Guardian er indsatsen en del af et større naturforvaltningsprojekt, hvor både miljøhensyn og lokale gener spiller ind.
Når en art bliver for mange ét sted
Little corellas er ikke en truet art.
Tværtimod er bestanden vokset markant i dele af Australien, blandt andet fordi landskabet har ændret sig med landbrug og adgang til vand og føde.
På Kangaroo Island er fuglene dog ikke naturligt hjemmehørende i samme omfang som på fastlandet.
De er i stigende grad trukket til området og samler sig i store flokke, som slider på vegetationen og ødelægger træer.
Samtidig er de i konflikt med mennesker.
Fuglene larmer, ødelægger bygninger og efterlader store mængder fuglelort i byområder og på offentlige steder.
En kontroversiel løsning
Myndighederne har valgt at reducere bestanden ved simpelthen at skyde dem.
Det sker som en del af en reguleret indsats, hvor professionelle skytter står for arbejdet.
Tiltaget har mødt kritik.
Dyreværnsorganisationer og lokale borgere stiller spørgsmål ved, om det er nødvendigt at skyde fuglene, eller om der findes alternativer, som i højere grad tager hensyn til dyrevelfærd.
Andre peger på, at regulering af bestande er en almindelig del af naturforvaltning – også når det gælder vilde dyr, der ikke er truede.
Natur, men ikke hvor som helst
Sagen fra Kangaroo Island peger på en velkendt udfordring: Natur er ikke statisk.
Når arter flytter sig eller vokser i antal, opstår der nye balancer – og nogle gange konflikter.
Det gælder ikke kun i Australien.
Også i Europa og Danmark diskuteres det, hvordan man håndterer arter, der enten breder sig eller optræder i store mængder ét sted.
Herhjemme er der fx diskussioner omkring hvordan man håndterer ulvene der migrerer i Jylland – på trods af de egentlig ikke er så mange.
Læs også: Ulovligt skudt ulv gik rundt i dagevis før den døde
Spørgsmålet er ikke kun biologisk, men også politisk og kulturelt: Hvornår er der “for mange” dyr? Og hvem afgør det?
Et spørgsmål om balance
For myndighederne på Kangaroo Island handler indsatsen om at beskytte økosystemet og begrænse skader på både natur og lokalsamfund.
For kritikere handler det om dyrevelfærd og om at finde løsninger, der ikke indebærer aflivning.
Midt i konflikten står fuglene selv – som ikke er truede, men heller ikke længere velkomne i samme antal.
