I klimadebatten flyver påstandene om bæredygtighed hurtigt gennem luften – på sociale medier, i samtaler med familie og venner, eller i reklamer, der vil overbevise os om, at et givent produkt repræsenterer det grønne valg. Nogle af postulaterne har et gran af sandhed, andre er deciderede misforståelser, og nogle er så komplekse, at det er svært at be- eller afkræfte rigtigheden af dem.
Her gennemgår vi syv af de mest udbredte påstande, ser på hvordan de er opstået – og prøver at fastslå, hvad der faktisk er rigtigt.
1. “Soja og tofu rydder regnskoven”
Baggrund:
Denne påstand stammer fra rapporter og mediedækning om massiv skovrydning i Sydamerika, især Brasilien, hvor enorme arealer ryddes til sojamarker. Billeder af brændende regnskov har ofte været koblet til vegetabilsk produktion. Derfor er koblingen til tofu og sojamælk blevet logisk for mange, især når ordet “soja” står på varedeklarationen.
Hvad der er rigtigt:
Ifølge Our World in Data bruges omkring 77 % af al global soja til dyrefoder, mens under 7 % går direkte til menneskeføde som tofu, sojamælk eller sojaproteinpulver. Nature.com forklarer, at den soja, der ender i plantebaserede fødevarer, desuden ofte kommer fra regioner uden skovrydningstryk, som Nordamerika eller Europa. Derfor er det dyreopdræt der er største synder, når det kommer til skovrydning.
2. “Avokado er en miljøbombe”
Baggrund:
Påstanden bygger på dokumentarer og artikler om avokadoplantager i Mexico og Chile, hvor produktionen er blevet forbundet med vold, ulovlig skovrydning og overforbrug af vandressourcer. Påstanden om, at en enkelt avokado kan kræve 60-320 liter vand, er blevet flittigt delt.
Hvad der er rigtigt:
Avokado har et højere vandforbrug end mange andre frugter, og transporten bidrager til klimaaftrykket. Set i forhold til kød og mejeriprodukter ligger den dog stadig lavere i CO₂-udledning pr kilo. Det mest bæredygtige er at spise avokado med måde, vælge sæson og oprindelse med omtanke og ikke lade den erstatte lokale grøntsager året rundt.
Ifølge CONCITO udleder:
- Avokado 1,22 kg. CO₂/kg.
- Kyllingebryst 5,20 kg. CO₂/kg.
- Hakket oksekød (10-15% fedt) 48,04 kg. CO₂/kg.
3. “Det er mere miljøvenligt at købe energisparende hvidevarer end at beholde sine gamle”
Baggrund:
Energimærkning og kampagner fra producenter og el-selskaber har i årtier fremhævet, hvor meget strøm og CO₂ der kan spares ved at skifte til nyt. Budskabet har sat sig fast: Ny teknologi = bedre for miljøet.
Hvad der er rigtigt:
Selv om en ny vaskemaskine kan bruge mindre strøm, har produktionen af selve maskinen et klimaaftryk – især når man medregner udvinding af råmaterialer og transport. Hvis et ældre apparat stadig fungerer effektivt, kan det være bedre at reparere og forlænge levetiden. Skift giver mest mening, hvis det gamle er meget ineffektivt.
Ifølge en EU-livscyklusvurdering udgør produktionen af en vaskemaskine omkring 20–30 % af dens samlede klimaaftryk. Det betyder, at en ny maskine skal bruges i op mod 10–12 år, før den har “tjent” sin produktionsudledning hjem.
4. “Elbiler har større aftryk end benzinbiler”
Baggrund:
Påstanden er opstået af livscyklusanalyser, der viser, at elbiler udleder mere CO₂ under produktionen, især på grund af batterierne. Kritiske artikler har fokuseret på de høje tal for fremstillingsfasen uden nødvendigvis at medregne hele bilens levetid.
Hvad der er rigtigt:
Elbiler har typisk et højere aftryk ved produktion, men det indhentes efter få års kørsel, alt efter hvor grøn strømmen er. I EU viser nyere studier, at elbiler udleder op til 73% mindre CO₂ over hele levetiden sammenlignet med benzinbiler. Gevinsten bliver større i takt med, at elproduktionen bliver grønnere.
5. “Plastikposer er altid værre end stofposer”
Baggrund:
Plastikforurening i havet har givet plastikposer et dårligt ry – helt med rette i forhold til nedbrydning og dyreliv. Kampagner for at udfase engangsplastik har derfor ofte sat bomuldsnet som det grønne alternativ.
Hvad der er rigtigt:
Miljøberegninger viser, at bomuldsposer kræver langt mere energi og vand at producere end plastikposer. For at være et bedre valg ift. CO₂-udledning skal en bomuldspose bruges over 100 gange – nogle gange flere hundrede, afhængigt af materialet. Det betyder, at en bomuldspose kun er grønnere, hvis du faktisk bruger den igen og igen.
6. “Lokalt produceret mad er altid det mest bæredygtige”
Baggrund:
“Food miles” – hvor langt maden rejser – har været et populært målepunkt i miljødebatten. Det har ført til en intuitiv idé om, at man generelt kan sige “jo kortere transport, jo bedre for klimaet”.
Hvad der er rigtigt:
Transport udgør i gennemsnit kun omkring 5-6 % af fødevarers samlede klimaaftryk. Produktionsmetoden – om maden dyrkes i opvarmede drivhuse eller på åbne marker – spiller ofte en langt større rolle. En tomat fra Spanien dyrket på friland kan have et mindre klimaaftryk end en drivhustomat fra Danmark i vinterhalvåret.
7. “Danmarks udledning er så lille, at det ikke gør en forskel”
Baggrund:
Danmark står for under 0,1 % af verdens samlede CO₂-udledning, og det tal bruges ofte i debatten som argument for, at vores indsats er ubetydelig.
Hvad der er rigtigt:
Målt pr. indbygger udleder Danmark omkring 4,5 ton CO₂ årligt (uden importvarer), hvilket placerer os i den høje ende globalt. Medregner man udledninger fra importerede varer og tjenester, stiger tallet betydeligt. I følge Energistyrelsen stammer over halvdelen af Danmarks samlede klimaaftryk faktisk fra udlandet. Derudover kan små lande have betydning både symbolsk og teknologisk. Danmark har historisk været blandt de foregangslande, der inspirerer og påvirker global politik og innovation.
Når du møder postulater i hverdagen
Postulater som dem, vi har gennemgået her, dukker op i samtaler over middagsbordet, i kommentarspor på sociale medier og i reklamer, der forsøger at sælge os god samvittighed.
Når du møder et postulat, kan du stille dig selv (og afsenderen) tre hurtige spørgsmål:
- Hvor kommer informationen fra? Er det en nyhedskilde, en producent eller “en ven af en ven”?
- Hvilke data ligger bag? Er der konkrete tal, eller er det kun en generel påstand?
- Hvad mangler billedet? Ofte er der en vigtig detalje – som at soja mest går til dyrefoder, eller at bomuldsposer skal bruges mange gange før de er bedre end plastik.
I stedet for at slå en påstand ned med et “det passer ikke”, kan du åbne dialogen: “Det er spændende, du siger det – ved du, hvor den oplysning stammer fra?” eller “Ja, det har jeg også hørt, men jeg læste faktisk, at…”. På den måde bliver samtalen nysgerrig frem for konfronterende, og du får mulighed for at dele de nuancer, der ofte mangler i det hurtige svar.
