Når november rammer, ændrer trafikken karakter. Dagen bliver kortere, pendlingen foregår i mørke, og naturen bevæger sig tættere på vejene.
For mange bilister betyder det at vi bevæger os ind i en tid, hvor man skal være ekstra opmærksom, og hvor risikoen for møder med hjorte stiger mærkbart.
Nye tal viser, at denne udvikling nu slår igennem tydeligere end tidligere år.
Et rekordhøjt tal ifølge Dyrenes Beskyttelse
November markerede et trist højdepunkt i den danske færdselsstatistik.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse blev der registreret 1534 påkørsler af hjorte på de danske veje, det højeste antal i en enkelt måned siden organisationen begyndte at indsamle data i 2019.
Biolog Michael Carlsen siger i pressemeddelelsen: “Det er et enormt højt tal, og vi ved, at der desværre er et stort mørketal.”
Han peger på, at mange bilister ikke anmelder uheldet, især hvis dyret løber væk.
Tallene dækker både rådyr og krondyr og afspejler en klar tendens i de mørke måneder, hvor hjorte er særligt aktive.
Det er også en periode, hvor mange bilister færdes i skumringen, og hvor høj hastighed på landevejene øger risikoen for sammenstød.
Efterårsmørke og brunsttid øger risikoen
Ifølge Dyrenes Beskyttelse falder flere faktorer sammen i november.
Hjortedyrene bevæger sig mere i efteråret, både på grund af brunsttid og i deres søgen efter føde, og deres aktiviteter topper ofte i de timer, hvor bilister pendler mellem arbejde og hjem.
Det betyder, at tusmørket og de korte dage skaber et særligt farligt trafikkrydsfelt.
Samtidig har hjortebestandene i Danmark været stigende over længere tid.
Ifølge vildtudbyttestatistik fra Aarhus Universitet er afskydningen af både rådyr og krondyr vokset over de seneste årtier, hvilket indikerer større bestande.
Flere dyr betyder ikke nødvendigvis flere ulykker, men det øger sandsynligheden for møder mellem trafik og dyreliv, især i områder hvor natur og infrastruktur ligger tæt.
Menneskets infrastruktur skærer gennem dyrenes ruter
I store dele af landet krydser hjorte veje dagligt i jagten på føde og skjul.
Flere forskere i faunaøkologi har tidligere peget på, at moderne infrastruktur fragmenterer dyrenes levesteder og presser dem til at krydse trafikerede områder oftere end tidligere generationer gjorde.
Landskabet er med tiden blevet mere opdelt, og selv områder, der opfattes som naturprægede, er ofte omkranset af veje, markdrift eller beboelse.
Når Dyrenes Beskyttelse fremhæver den markante stigning i november, er det derfor også en fortælling om et land i forandring.
Mildere efterår spiller muligvis også en rolle. De danske efterårs- og vintertemperaturer er steget gennem flere årtier, hvilket kan påvirke både hjortenes aktivitetsmønstre og tilgængeligheden af føde.
Det betyder, at dyrene i nogle perioder bevæger sig mere end tidligere, også når biltrafikken er tættest.
Flere løsninger, men ingen enkle svar
Dyrenes Beskyttelse opfordrer bilister til at være ekstra opmærksomme i efterårs- og vintermånederne. I pressemeddelelsen siger Michael Carlsen:
“Hvis dyret er løbet væk, så ring alligevel til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Hjorte løber ofte langt, før de lægger sig, selvom de er alvorligt skadede.”
Organisationen understreger, at en anmeldelse både øger chancen for at hjælpe et såret dyr og giver et mere retvisende billede af problemet.
På samfundsniveau findes der allerede løsninger, der mindsker risikoen.
Ifølge Vejdirektoratet kan faunapassager og vildthegn reducere antallet af påkørsler markant, især på strækninger hvor dyr vandrer på tværs af veje. Men passagerne er dyre at etablere og kræver nøje planlægning, og derfor er de endnu ikke udbredt nok til at ændre den nationale statistik.
Flere eksperter peger på, at langsigtede forbedringer kræver en kombination af planlægning, naturhensyn og adfærdsændringer hos bilisterne.
Selv små justeringer som lavere fart i skumringen, øget opmærksomhed i marknære områder og en bevidsthed om sæsonernes rytmer kan spille en rolle.
En sæson der kalder på eftertanke
De 1534 registrerede påkørsler i november er mere end et tal.
De afspejler et landskab, hvor dyr og mennesker går tæt op ad hinanden, og hvor vores bevægelse gennem naturen får konkrete konsekvenser.
Selvom infrastrukturen er designet til mennesker, findes dyrelivet ufortrødent omkring os, og de mørke måneder gør mødet mere sandsynligt.
Udviklingen er et signal om, at naturen ikke kun findes i skovene eller nationalparkerne, men lige ved siden af os, også når vi kører på arbejde en tirsdag eftermiddag.
Selv i et land med høj trafiksikkerhed og avanceret infrastruktur er mødet med et rådyr på vejen stadig et af de mest håndgribelige steder, hvor menneske og natur krydser hinanden.
Hvis vi kører forsigtigere i vintermånederne, nedsætter vi risikoen for uheld og passer samtidig på dyrerne.
