Danmark er kendt som et grønt foregangsland. Vi bygger vindmøller, vi udfaser olie og gas, og vi har en af verdens mest ambitiøse klimalove. Bag kulisserne gemmer sig dog et klimaaftryk, der ikke tæller med i de officielle statistikker.
Det er de såkaldt forbrugsbaserede udledninger, og ifølge en ny rapport fra Ungeklimarådet er tiden kommet, hvor Danmark må tage dem alvorligt.
Et klimaaftryk uden for landets grænser
Når vi køber en t-shirt, en smartphone eller en bøf, følger der udledninger med, som ikke finder sted i Danmark. Det meste sker i udlandet – i fabrikker, på marker og i forsyningskæder, vi sjældent er bevidste om.
Officielt regner vi med, at Danmark udledte cirka 40 millioner ton CO₂-ækvivalenter i 2023, hvilket svarer til ca. 6,7 ton CO₂e pr dansker.
Men når man medregner de forbrugsbaserede udledninger – altså de emissioner, der sker i udlandet som følge af danskernes forbrug – stiger tallet markant. I 2023 var Danmarks samlede klimaaftryk fra forbrug omkring 60 millioner ton CO₂e, eller ca. 10 ton per dansker.
Det betyder, at vores virkelige klimaaftryk er cirka 50 % større end det officielle billede, og at en betydelig del af den klimabelastning, som vi er ansvarlige for, foregår uden for landets grænser.
Hvad er forbrugsbaserede udledninger?
- Territoriale udledninger: Drivhusgasser, der udledes inden for Danmarks grænser – det vi normalt tæller i klimamålene.
- Forbrugsbaserede udledninger: De udledninger, der sker, fordi vi køber varer produceret i andre lande. Eksempler:
- tøj syet i Bangladesh
- elektronik produceret i Kina
- fødevarer fra Sydamerika
- Hvorfor de ikke tælles med: De er vanskelige at måle, og internationalt har man traditionelt lagt ansvaret på producentlandet.
Et opgør med den blinde vinkel
Ungeklimarådet – en sammenslutning af unge klimaeksperter og aktivister – mener, at tiden er løbet fra kun at tælle de hjemlige udledninger. Rapporten peger på, at størstedelen af danskernes klimabelastning nu sker i udlandet, og at det er en blind vinkel i dansk klimapolitik.
“Vores livsstil har konsekvenser langt ud over landkortet – og vi har et moralsk ansvar for at handle på det” lyder budskabet fra Lise Coermann Mathiesen, medlem af Ungeklimarådet.
Ungklimarådets anbefalinger
Rapporten fra Ungeklimarådet er ikke bare en samling hensigtserklæringer – den rummer konkrete forslag, der kan ændre måden Danmark fører klimapolitik på.
Mål i klimaloven
En af de mest markante anbefalinger er at udvide klimaloven, så den ikke kun handler om territoriale udledninger, men også om de forbrugsbaserede. Det vil betyde, at Danmark forpligter sig politisk til at nedbringe de udledninger, vi i dag outsourcer til andre lande. Hvis det sker, vil Danmark være blandt de første lande i verden, der binder sig juridisk til at måle og reducere sit globale klimaaftryk.
Årlig rapportering
Rådet foreslår også, at regeringen hvert år skal rapportere og handle på udviklingen i de forbrugsbaserede udledninger. Det vil give offentligheden – og vælgerne – et klart billede af, hvordan Danmark reelt står i forhold til sit samlede klimaaftryk. Dermed bliver det sværere for politikerne at nøjes med flotte tal i det hjemlige regnskab, mens de skjulte udledninger vokser i baggrunden.
Strategi for de tunge sektorer
Ifølge rapporten er det især tre sektorer, der skiller sig ud: tekstil, elektronik og fødevarer. Her sker en stor del af udledningerne uden for Danmarks grænser, og netop derfor peger Ungeklimarådet på, at de skal prioriteres. Det kan betyde alt fra nye mærkningsordninger og krav til virksomheder om gennemsigtighed, til at fremme genbrug, reparation og mere klimavenlige alternativer.
Andre anbefalinger fra rapporten
Ungklimarådet kommer med en lang række anbefalinger og konkrete handlingspunkter. Her er nogle af deres øvrige anbefalinger:
- Økonomiske incitamenter til virksomheder, der nedbringer udledninger i produktionen.
- Styrkelse af internationale aftaler, så rige lande tager ansvar for deres forbrug.
- Bedre data og metoder til at måle klimaaftrykket i hele værdikæden.
- Uddannelses- og oplysningskampagner, der gør forbrugerne bevidste om deres klimaaftryk.
Nogen har taget sagen i egen hånd
Selvom de forbrugsbaserede udledninger ikke er en fast del af dansk klimalovgivning, er der aktører, som har gjort det til en mærkesag.
Flere kommuner arbejder allerede med cirkulær økonomi i deres affaldsplaner, hvor genbrug, reparation og materialegenanvendelse spiller en stadig større rolle. Organisationer som Repair Café Danmark er vokset frem de seneste år, hvor frivillige hjælper folk med at give nyt liv til elektronik, tøj og møbler i stedet for at smide ud.
Også på erhvervssiden spirer initiativer frem. Virksomheder som Refurbed har gjort køb og salg af brugt elektronik til en forretning, mens andre brands tester nye forretningsmodeller, hvor produkter designes til længere levetid og nemmere genanvendelse.
Samtidig spiller EU en stadig større rolle. Med den nye cirkulær økonomi-strategi og regler om “ret til reparation” presses både producenter og medlemslande til at tage mere ansvar for hele livscyklussen af de varer, vi forbruger. Det gælder blandt andet elektronik, hvor nye krav skal sikre længere levetid og bedre adgang til reservedele.
Alligevel er indsatsen fragmenteret. For selvom nogle virksomheder og lokale aktører driver udviklingen, mangler den brede politiske opbakning på Christiansborg. Det betyder, at initiativer ofte har svære vilkår og må undvære den systematiske støtte, som kunne gøre dem til en del af den nationale klimapolitik.
Fra politiske visioner til hverdagsvalg
Hvis Danmark vælger at tage de forbrugsbaserede udledninger alvorligt, vil konsekvenserne kunne mærkes både i erhvervslivet og hos den enkelte. Importvarer kan blive dyrere, og virksomheder kan blive mødt med nye krav til gennemsigtighed.
For danskerne betyder det, at klimapolitik ikke kun handler om vindmøller og biler på el. Det handler også om, hvordan vi køber ind, hvor ofte vi udskifter vores telefoner, og hvad vi lægger i indkøbskurven.
Globalt kan det være med til at sende et stærkt signal: at rige lande ikke længere vil lade andre bære byrden for deres forbrug.
Et mere ærligt klimaregnskab
At forbrugsbaserede udledninger ikke har spillet nogen større rolle i klimapolitikken hidtil, skyldes både tekniske og politiske årsager. Det er svært at måle præcist, hvor meget en importeret vare udleder gennem hele sin livscyklus, og i internationale aftaler er det producentlandet, der står som ansvarlig.
Ifølge Ungeklimarådet er det ikke længere nok. Hvis Danmark vil være et foregangsland, må vi vise et mere ærligt klimaregnskab – også når tallene gør ondt.
Fremtidens klimalov kan blive et opgør
Danmark har i årevis fremhævet sig selv som klimaførende. Men det kræver mere end grøn strøm og elbiler, hvis vi vil gøre regnskabet sandfærdigt.
Ungeklimarådets rapport sætter fingeren på et ømt punkt: Vi kan ikke længere nøjes med det synlige problem. Skal vi være ægte foregangsland, må vi tage ansvar for de udledninger, vi gemmer væk i andre landes statistikker.
