Siden Donald Trump begyndte at tale åbent om Grønland som et emne for amerikansk strategisk interesse, har flere af verdens mest velhavende investorer smidt kapital efter den arktiske ø.
Det er en udvikling, der både afspejler den voksende globale efterspørgsel på kritiske råstoffer og den måde, geopolitik og privat kapital i stigende grad flettes sammen i moderne investeringer.
Særligt én amerikansk milliardær har skabt konkrete forbindelser mellem Trump-verdenen og Grønland: Ronald Lauder.
Ifølge The Guardian var det netop Lauder, der i begyndelsen af Trumps første præsidentperiode foreslog idéen om, at USA skulle købe Grønland.
Lauder er ikke blot en rig donor. Han er også dokumenteret involveret i forretningsprojekter med forgreninger til Grønland.
Ronald Lauder begyndte først at investere direkte i grønlandske virksomheder i 2025 via det amerikanske investorkonsortium Greenland Development Partners LLC.
Her købte han sig ind i to konkrete grønlandske selskaber: Greenland Water Bank og Greenland Investment Group.
Greenland Water Bank arbejder med eksport af kildevand fra Qeqertarsuaq, mens Greenland Investment Group har interesser i en række erhvervsprojekter i Grønland og blandt andet har peget på muligheder inden for vandkraft og energi.
Fra politisk idé til private investeringer
Her bevæger historien sig væk fra de politiske overskrifter og ned i det mere stilfærdige spor, hvor investeringer, ejerskaber og partnerskaber tager form.
For mens Trumps udmeldinger var højlydte og lette at afvise politisk, har private investeringer i Grønland udviklet sig langt mere diskret – og ofte uden større offentlig debat.
Det gælder ikke kun Ronald Lauder.
I takt med at Grønland er rykket højere op på den globale dagsorden, er også andre investorer begyndt at se øen som en del af fremtidens råstof- og energilandskab.
Råstoffer i centrum for ny investorinteresse
Grønland rummer forekomster af metaller som kobber, nikkel og kobolt – materialer, der spiller en central rolle i batterier, elbiler og den grønne omstilling.
Den voksende efterspørgsel har længe tiltrukket internationale mineselskaber, men i de senere år er også nye typer aktører kommet på banen.
Det handler ikke kun om klassisk minedrift, men om at finde råstoffer hurtigere og med færre fejl – blandt andet ved hjælp af avanceret dataanalyse og kunstig intelligens.
Når kunstig intelligens bruges til at finde mineraler
Et af de mest omtalte selskaber i den sammenhæng er KoBold Metals, et amerikansk firma, der anvender kunstig intelligens til at analysere store mængder geologiske data og udpege områder med potentiale for minedrift.
KoBold har modtaget investeringer fra fonde med forbindelser til blandt andre Bill Gates, Jeff Bezos og Michael Bloomberg.
I 2021 indgik KoBold et samarbejde om mineralefterforskning i Grønland.
Det blev gjort via et joint venture, hvor selskabet skulle bidrage med teknologi og analyse, mens de lokale partnere stod for licenserne.
Året efter blev samarbejdet mere konkret.
I marts 2022 gik KoBold Metals sammen med det daværende licensselskab Bluejay Mining i gang med et planlagt boreprogram i Disko-Nuussuaq-området i Grønland.
Der var tale om efterforskning og indledende boringer – ikke egentlig minedrift – men projektet markerede et skridt fra analyse til fysisk aktivitet i undergrunden.
Amerikansk kapital, grønlandske licenser
Senere er KoBold trådt et skridt tilbage fra projektet.
Ifølge licensselskabet 80 Mile er ejerskabet af Disko-Nuussuaq-projektet igen samlet lokalt.
KoBold Metals er ikke længere aktiv partner i projektet, men har bevaret en begrænset økonomisk interesse i form af royalty-rettigheder.
Det betyder, at KoBold ikke længere har egne projekter eller feltaktiviteter i Grønland, men fortsat vil kunne modtage betaling, hvis der på sigt kommer kommerciel mineralproduktion fra projektet.
Arktis i spil
Fælles for investeringerne er, at de falder sammen med en periode, hvor USA generelt har skærpet sit blik mod Arktis.
Grønlands geografiske placering, adgang til råstoffer og betydning for militær og energisikkerhed har gjort øen mere central i amerikansk strategisk tænkning.
Både poltisk og økonomisk.
Når private investorer bevæger sig ind i den kontekst, er det ikke nødvendigvis som led i en koordineret politisk strategi.
Men de opererer i et landskab, hvor politisk opmærksomhed kan gøre ellers perifere områder økonomisk attraktive.
Trumps præsidentperioder har allerede vist, hvordan politisk magt kan skabe økonomiske muligheder for mennesker i hans kreds.
I Grønland-sagen er der endnu ikke tale om noget koordineret forløb, men interessen bevæger sig tydeligt i samme krydsfelt mellem geopolitik og privat kapital.
Grønlands balancegang mellem udvikling og afhængighed
Grønlands politikere har i årevis forsøgt at balancere ønsket om økonomisk udvikling med hensynet til miljø, lokalsamfund og selvbestemmelse.
Udenlandsk kapital kan betyde investeringer og arbejdspladser, men også nye afhængigheder – og netop nu kan det være bekymrende at blive mere afhængig af amerikansk kapital.
Trumps fokus på Grønland har været med til at rette investorers opmærksomhed mod øen. Eller også har investorernes interesse været med til at skærpe Trumps fokus på Grønland.
Uanset hvad har det ene forstærket det andet, og meget tyder på, at interessen, især for Grønlands råstoffer, vil fortsætte, så længe trusler om amerikansk annektering er på tegnebrættet.
Grønland er ikke til salg.
Men øen er blevet en del af et større spil om ressourcer, indflydelse og fremtidig forsyningssikkerhed – et spil, hvor privat kapital ofte bevæger sig hurtigere, end den politiske debat kan følge med.
