To af USA’s mest kendte miljøorganisationer – Environmental Defense Fund (EDF) og Union of Concerned Scientists (UCS) – har lagt sag an mod Trump-administrationen. Ifølge søgsmålet har regeringen nedsat et hemmeligt panel af klimafornægtende eksperter, der skulle levere et dokument, som kunne bruges til at fjerne selve fundamentet for amerikansk klimapolitik.
Panelet – kaldet Climate Working Group – blev oprettet under Energiminister Chris Wright og arbejdede uden offentlighedens kendskab. Rapporten, “A Critical Review of Impacts”, blev i juli brugt af chefen for den amerikanske miljøstyrelse EPA, Lee Zeldin, til at argumentere for at fjerne den såkaldte endangerment finding.
Endangerment finding, vedtaget i 2009, fastslår, at drivhusgasser udgør en fare for menneskers sundhed og miljø – og er grundlaget for al regulering af udledninger i USA.
Anklagen: Brud på åbenhedsloven
Ifølge de to organisationer har administrationen brudt den amerikanske Federal Advisory Committee Act (FACA). Den kræver, at rådgivende udvalg er sammensat bredt, arbejder åbent og har tilgængelige møder og dokumenter. Ved Climate Working Group var processen lukket, udvalget ensidigt sammensat og rapporten trækker primært på kilder, som afviser den etablerede klimavidenskab.
“Vi bør alle stille spørgsmål ved, hvem der har fordel af at underminere denne uomtvistelige og “peer-reviewed” videnskabelige sandhed,” siger UCS’ videnskabsdirektør Gretchen Goldman til Reuters.
Forskere går til modangreb
Reaktionen fra den videnskabelige verden har været hurtig. Amerikanske forskere er gået i gang med at styrke den oprindelige endangerment finding med opdaterede analyser, mens National Academies fremskynder en gennemgang af sundhedsrisici ved drivhusgasser. Flere organisationer arbejder samtidig på at sikre, at klimadata ikke fjernes fra offentlige arkiver.
Hvad sker der, hvis miljøorganisationerne vinder?
Hvis miljøorganisationerne vinder sagen, kan domstolen erklære det hemmelige panel og rapporten ulovlige. Det vil sandsynligvis genoprette endangerment finding og dermed igen give USA et juridisk grundlag for at regulere CO₂ og andre drivhusgasser. En sejr kan også styrke kravene til gennemsigtighed i rådgivende udvalg og sende et signal om, at politiske beslutninger ikke kan omgå videnskabelige standarder.
Juridisk har sagsøgerne et solidt argument, da sagen handler om et klart muligt brud på den amerikanske lov om åbne rådgivende processer (FACA). Alligevel kan forløbet blive langt og uforudsigeligt, fordi afgørelsen kan blive appelleret hele vejen til højesteret, hvor et konservativt flertal kan ændre udfaldet. Historisk har miljøorganisationer haft medvind i de lavere instanser, men resultatet i toppen af retssystemet er mere usikkert.
Klimamål under større pres
USA er verdens næststørste udleder af CO₂. Hvis landet dropper det juridiske grundlag for at regulere drivhusgasser, risikerer de globale udledninger at stige – og det øger presset på resten af verden for at nå klimamålene. Det kan få indirekte konsekvenser for både EU’s klimadiplomati og de internationale aftaler, Danmark er en del af.
Sagen er også en påmindelse om, at klimavidenskab ikke er sikret mod politisk indblanding. Transparens, åbne processer og adgang til data er afgørende, hvis beslutninger skal bygge på fakta – ikke på ideologi.
