Second-hand-shopping bliver mere og mere populært blandt danskerne og det er der gode grunde til. Man kan spare penge, finde unikke produkter og samtidig gøre mindre skade på miljøet. Men hvor finder du de bedste tilbud, og hvordan navigerer du i junglen af muligheder?
Online platforme: Shopping fra sofaen
De digitale markedspladser har revolutioneret second-hand-handlen. Du kan browse gennem tusindvis af varer hjemmefra og ofte finde præcis det, du leder efter.
Vinted: Tøj og accessories
Vinted er hurtigt blevet danskernes foretrukne platform for brugt tøj. Her finder du både hverdagstøj og designermærker til en brøkdel af nyprisen. Platformen er især god, hvis du leder efter:
• Børnetøj i alle størrelser
• Kvinde- og herretøj fra populære mærker
• Tasker, sko og smykker
• Vintage- og retro-stykker
Fordelen ved Vinted er køberbeskyttelsen og de lave gebyrer. Husk at læse sælgerens beskrivelse grundigt og bed eventuelt om ekstra billeder, hvis du er i tvivl.
DBA: Alt under ét tag
DBA er Danmarks største markedsplads for brugte varer og dækker langt mere end bare tøj. Her finder du møbler, elektronik, biler, cykler og meget andet. Platformen er særligt god, hvis du er interesseret i:
• Større indkøb af møbler og hvidevarer
• Elektronik og computere
• Hobbyudstyr og sportsartikler
• Lokale handler, hvor du kan se varerne først
Når du handler på DBA, skal du være ekstra opmærksom på sælgerens troværdighed. Det er altid en god idé at mødes på et sikkert sted ved større handler.
Facebook Marketplace
Markedspladsen på Facebook har ligesom DBA alt samlet ét sted. Alt fra biler til tøj. De populære kategorier på Facebook Marketplace er:
- Møbler
- Elektronik
- Småting til hjemmet
- Køretøjer
En af fordele ved Facebook Marketplace er at folk bruger deres private profiler til at sælge fra – der er derfor et godt grundlag for at undgå svindel.
Fysiske genbrugsbutikker: Skattejagt i virkeligheden
Der er noget særligt ved at gå på opdagelse i fysiske genbrugsbutikker. Du kan mærke kvaliteten, prøve tøjet på og som regel støtte en god sag samtidig.
Røde Kors-genbrugsbutikker
Røde Kors driver i skrivende stund 260 genbrugsbutikker i hele Danmark. Butikkerne er kendt for høj kvalitet og fair priser. Deres sortiment varierer fra butik til butik, men du kan typisk forvente at finde:
• Velholdt tøj til hele familien
• Bøger, CD’er og DVD’er
• Småmøbler og boligudstyr
• Legetøj og børneudstyr
Røde Kors-butikker får ofte doneret varer af høj kvalitet, og personalet er dygtige til at sortere og præsentere produkterne pænt. Servicen er høj, og derfor er Røde Kors’ priser ofte dyrere end andre velgørende genbrugsbutikker. Dog er priserne stadig rimelige, og pengene går til velgørende formål.
Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker har ligesom Røde Kors også en del genbrugsbutikker rundt omkring. Deres sortiment er dog lidt anderledes. De er særligt kendte for:
- Vintage-tøj og accessories
- Kvalitetsmøbler til gode priser
- Kunsthåndværk og samlerobjekter
- Køkkenting og service
Lokale genbrugsbutikker
Der findes mange velgørende genbrugsbutikker – ikke kun de store kæder. Mange lokalområder har deres egne genbrugsbutikker, ofte drevet af frivillige eller lokale organisationer. Disse butikker kan være værd at gå på opdagelse i, da de ofte har:
- Lokale specialiteter og unikke fund
- Meget lave priser
- Personlig betjening og lokalkendskab
- Mulighed for at “bestille” specifikke ting
Genbrugsbutik for privat-salg
Det er de senere år blevet meget populært med peer-to-peer loppebutikker, som Kirppu, Lidkøb og Reshoppit. Selvom der findes flest af disse butikker i storbyer som København og Århus, er konceptet efterhånden så udbredt at du uden tvivl også kan finde en butik nær dig. Folk sælger ofte ud af:
- Børnetøj og legetøj
- Pynteting til hjemmet
- Keramik
- Kvindetøj
- Nostalgivarer: plader, ølkasser etc.
Personerne der har standende sætter selv priserne, så prislejet kan variere meget stand til stand. De fleste steder tager pris for både leje af stand og procentdel af selve salget, derfor vil priserne ofte være dyrere end når ting sættes til salg online. Du har dog den fordel at du kan se, mærke og prøve tingene inden køb.
Loppemarkeder: Weekendens skattejagt
Loppemarkeder er en dansk tradition og kan være et fantastisk sted at finde unikke ting til få penge. Her kan du som regel prutte om prisen og nyde den sociale side af second-hand-shopping.
Klassiske loppemarkeder
De store loppemarkeder som Frederiksberg Loppemarked og Nørrebro Loppemarked byder på adskillige boder med alt fra antik til moderne brugskunst. Her finder du:
- Vintage-møbler og lamper
- Samlerobjekter og antikviteter
- Kunstværker og plakater
- Sjældne bøger og plader
Garage sales og private loppemarkeder
Hold øje med lokale Facebook-grupper og opslagstavler for private loppemarkeder. Disse kan være særligt attraktive, da priserne ofte er meget lave. Du kan tit finde ting, som sælgeren sådan set bare gerne vil af med.
Specialiserede second-hand-butikker
Ud over de velgørende genbrugsbutikker findes der mange specialiserede butikker, der fokuserer på bestemte kategorier.
Vintage-tøjbutikker
Byer som København og Aarhus har mange vintage-butikker, der tilbyder sig i tøj fra bestemte årtier. Priserne er ofte højere end i almindelige genbrugsbutikker, men til gengæld er kvaliteten høj og udvalget er nøje kurateret.
Designer-genbrugsbutikker
For dem, der leder efter designermærker, findes der butikker, der specialiserer sig i luksus-second-hand. Her kan du finde ægte designertasker, sko og tøj til forholdsvis beskedne priser.
Tips til succesfuld second-hand-shopping
Uanset hvor du handler second-hand, er der nogle grundregler, der kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af oplevelsen:
- Vær tålmodig: De bedste fund kræver ofte flere besøg
- Tjek kvaliteten: Undersøg varen grundigt for skader og slid. Så er det også nemmere at prutte om prisen.
- Kend dine mål: Mål møbler og tøjstørrelser, før du handler
- Hav kontanter med: Mange steder accepterer kun kontant betaling
- Kom tidligt: De bedste ting bliver naturligvis ofte solgt først
- Drop ‘hvofor ikke’ midsettet: Ikke køb ting med bare fordi de er billige – sikre dig at det er noget du bliver glad for
Second-hand-shopping er en fantastisk måde at spare penge på, samtidig med at du reducerer dit miljøaftryk. Uanset om du foretrækker at browse online eller gå på opdagelse i fysiske butikker, er der masser af muligheder for at finde skjulte skatte. Start med de platforme og butikker, der ligger tættest på dig, og udvid gradvist din horisont. God jagt!