Sådan reducerer du madspild derhjemme

Madspild er et betydeligt problem – både for økonomien i hjemmet, og for klimaet og miljøet.

Ifølge Fødevarestyrelsen smider de danske husholdninger årligt omkring 235.000 ton mad ud.

Når mad smides ud, går ressourcer såsom vand, jord, energi og transport til spilde – samt de penge, man har brugt på råvarerne.

Derudover bidrager produktion og transport af fødevarer til drivhusgasudledninger, hvilket også gør madspild til et væsentligt klimaproblem.

I praksis kan madspild opstå på mange måder: Overkøb, impulskøb, at madvarer ikke bliver brugt i tide, rester der ikke bliver spist, eller at mad bliver forkert opbevaret og må kasseres.

Fødevarestyrelsen understreger, at vi som private forbrugere har en reel mulighed for at begrænse spild ved nogle relativt enkle tiltag.

At reducere madspild er derfor både en god økonomisk beslutning og et fornuftigt bidrag til et mere bæredygtigt forbrug.

Fødevarestyrelsens forslag og anbefalinger

Fødevarestyrelsen har samlet en række konkrete råd og værktøjer til, hvordan man som husstand kan begrænse madspild derhjemme. Her er hovedpunkterne, som du også kan finde på deres egen hjemmeside.

1. Køb kun den mad, der er behov for – Undersøg hvad der allerede er i køleskab, skab og fryser, og foretag indkøb med omtanke for det, I rent faktisk får spist.
2. Opbevar maden korrekt – God opbevaring (temperatur, lukket emballage, orden i køleskab og fryser) forlænger holdbarheden og minimerer risiko for spild.
3. Tilbered kun den mad, der vil blive spist – Undgå at lave for store portioner, eller at en del af retten står uberørt hen og bliver dårlig.
4. Gem madrester og brug dem senere – Rester behøver ikke at være tabt per automatik. De kan bruges som madpakke, snack, eller anvendes i en ny ret senere.
5. Vær opmærksom på holdbarhedsmærkningen – Skeln mellem “sidste anvendelsesdato” og “bedst før”-dato, og brug sanserne (lugte, se, smage) til at vurdere, om maden stadig er spiselig.
6. Lav en madplan, der passer til familien – Ved at planlægge måltider, tjekke lageret og handle med indkøbsliste undgår man bedre at forfalde til impulskøb og overforbrug.
7. Tøm køleskabet og brug det, du har – Der findes opskrifter, som kan hjælpe med at bruge de ingredienser, der er ved at blive gamle eller som ligger bagest i køleskabet, i stedet for at lade dem gå til spilde.
   

Derudover har Fødevarestyrelsen udviklet gratis værktøjer: et ugeskema, hvor familien kan følge, hvor madspildet opstår, samt skilte til køleskabet, så man får overblik over hvilke varer der “skal spises snart” vs. “kan gemmes lidt”.

Disse konkrete værktøjer gør rådene mere håndgribelige og hjælper med at skabe overblik og bevidsthed i hverdagen.

Vurdering af holdbarhed

En vigtig del af at reducere madspild er at kunne vurdere, hvornår mad fortsat kan spises, og hvornår den skal smides ud. Her er fremgangsmåden ifølge Fødevarestyrelsen:

• Der er to typer datomærkninger: “Sidste anvendelsesdato” (skal ikke overskrides) og “Bedst før-dato” (vejledende).
• Fødevarer med “sidste anvendelsesdato” må ikke spises efter datoen, da der kan være risiko for sygdom.
• For varer med “bedst før”-mærkning gælder, at de ofte stadig kan spises efter datoen, hvis de ser fine ud, lugter godt og smager godt – forudsat korrekt opbevaring og at emballagen ikke er åbnet.
• Når en vare er åbnet, kan holdbarheden ændres betydeligt – derfor bør man følge producentens anvisning for “efter åbning”, og ellers bruge sanserne.
• Ved vurdering af mad: Se efter mugpletter, råd, slim, misfarvning; lugt og smag eventuelt forsigtigt, hvis varen stadig ser ok ud. Hvis noget virker usædvanligt (fx harsk lugt, misfarvning), så kassér produktet.
  

Ved at have en bevidsthed om disse principper kan man undgå at smide mad ud for tidligt, og dermed mindske madspild, uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden.

Der er dog ikke noget, man bare kan læse sig til. Man må prøve sig lidt frem.

Mad med mug – hvad gør man?

En særlig situation er, når mad er angrebet af mug.

Det rejser også spørgsmål om sikkerhed og spild. Her er hvad Fødevarestyrelsen siger:

• Mugne fødevarer kan være angrebet af skimmelsvampe, som kan producere svampegifte (mykotoksiner), der kan være kræftfremkaldende og skade arveanlæg. Svampegifter forsvinder ikke ved tilberedning.
• Brød : Brød med mugpletter skal altid smides ud – selv om selve pletten er lille – fordi svampen kan have spredt sig usynligt. Man kan altså ikke bare skære den mugne ende af brødet af.
• Kødprodukter (fx leverpostej, pølse, paté, skinke) med mug skal altid kasseres. Ingen pardon.
• Oste: Her gælder forskelle:
  • Hårde oste (f.eks. parmesan) med fast / tør konsistens: hvis der er små mugpletter, kan man skære mindst 1 cm væk omkring pletten, så længe varen har været korrekt opbevaret og muggen ikke har spredt sig for meget.
  • Hvis opbevaret over 10 °C, eller ved større eller farvede mugpletter, eller hvis muggen har været der over en uge: så skal man skære minimum 2-3 cm væk, eller kassere.
  • Bløde oste (fx friskost, smelteost, ost i lage) med mugpletter skal altid kasseres.
• Frugt og grønt:
  • Ved hårde, mindre vandholdige grøntsager og frugt (fx gulerødder, blomkål, kål) kan man i visse tilfælde nøjes med at skære den mugramte del væk.
  • Saftige grøntsager og frugt (fx tomat, agurk, vindruer, blommer) som er angrebet af mug skal kasseres.
  • Syltetøj med mugpletter skal altid kasseres – muggen kan være spredt i hele glasset.
    

Ved at kende disse principper kan man bedre undgå at kassere mad, som kunne reddes.

Samtidig sikrer det at man ikke spiser noget, der kan være sundhedsskadeligt.

Så selv om målet er at mindske madspild, må det ikke gå på kompromis med fødevaresikkerheden.

Dit helbred er vigtigst.

Det skal dog nævnes, for god ordens skyld, at det som regel er ganske ufarligt, hvis man kommer til at spise en bid brød med mug på.

Det har mange oplevet i tidens løb. Men undgå det om muligt.

Mindre madspild er godt for alle

At reducere madspild derhjemme kræver ikke nødvendigvis enorme anstrengelser.

Det handler i høj grad om bevidsthed, planlægning og nogle enkle handlinger: Købe med omtanke, opbevare korrekt, bruge rester, vurdere holdbarhed og være opmærksom på mug og skimmel.

Med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger har du konkrete redskaber til at gøre en forskel – både for pengepungen, miljøet og madens værdi.

Når vi hver især gør lidt, kan det samlet blive til en markant reduktion af madspild i Danmark.