Når vi taler om klima og miljø, er det sjældent regionerne, der får mest opmærksomhed. Men midt imellem de nationale beslutninger og den kommunale hverdag findes et vigtigt lag af planlægning, som binder det hele sammen.
Danmarks fem (snart fire) regioner har ingen lovgivende magt, men de spiller en central rolle som planlæggere, forvaltere og samarbejdspartnere. De arbejder med store arealer, transport og sundhed – og mange af de valg, de træffer, har betydning for klima, energi og miljøbeskyttelse.
Regional planlægning
Regionerne er ansvarlige for den regionale udviklingsplan, som fastlægger den langsigtede retning for bæredygtig vækst, infrastruktur og arealanvendelse. Staten sætter de overordnede mål, men regionerne skal sikre, at lokale og tværkommunale interesser hænger sammen – for eksempel når det gælder natur, transportkorridorer og energiinfrastruktur.
Planerne danner grundlag for kommunernes lokalplanlægning. En regions prioritering af erhvervsområder, transportnet eller rekreative landskaber kan derfor indirekte forme, hvor der bygges, og hvordan miljøet påvirkes.
Regionerne samarbejder også med kommunerne om projekter, der krydser kommunegrænser – som grønne korridorer, vindmølleområder eller kystbeskyttelse. De har ikke beslutningsmagt over konkrete byggeprojekter, men de koordinerer de overordnede hensyn, så klima og miljø bliver tænkt ind på tværs.
Råstoffer og jordforurening
Et af regionernes vigtigste ansvarsområder er forvaltning af råstoffer, som sand, grus og sten, der bruges i byggeri og infrastruktur. Staten fastlægger lovgivningen og de nationale behov, men regionerne udarbejder råstofplaner, der bestemmer, hvor der må graves, og hvordan natur og grundvand beskyttes.
Det betyder, at regionerne i praksis skal balancere mellem ressourceudnyttelse og miljøhensyn. Råstofindvinding påvirker både landskab, biodiversitet og vandmiljø, og regionerne kan stille krav om efterbehandling, så udgravede områder senere kan bruges til natur eller rekreative formål.
Regionerne har desuden ansvaret for kortlægning og oprensning af jordforurening. Det handler om at identificere forurenede grunde, beskytte drikkevandsressourcer og forhindre spredning af miljøfarlige stoffer. Her spiller regionerne en direkte rolle i at beskytte miljø og sundhed. De prioriterer, hvilke grunde der skal renses op, og samarbejder med kommuner og lodsejere om at gøre jorden sikker at bygge på eller dyrke.
Energi og infrastruktur
Regionerne har ikke ansvar for energiforsyning – det ligger hos kommuner, stat og private aktører – men de er med til at planlægge den infrastruktur, som energi og transport afhænger af.
De udarbejder strategier for regional mobilitet og kollektiv trafik i samarbejde med trafikselskaber og kommuner. Her kan de fremme grønne transportformer som elbusser, letbaner og bedre togforbindelser mellem byer. Staten finansierer selve trafikken, men regionernes prioriteringer har stor betydning for, hvor bæredygtig transporten bliver.
I nogle regioner arbejdes der også med energi- og erhvervssamarbejder, der understøtter grønne teknologier og innovation – for eksempel Region Midtjyllands fokus på energiklynger og Region Nordjyllands satsning på Power-to-X. På den måde fungerer regionerne som bindeled mellem virksomheder, forskning og kommuner i den grønne omstilling.
Sundhed og miljø
Regionerne driver sygehusvæsenet, og det betyder, at de forvalter en stor del af den offentlige sektor med højt ressourceforbrug. Flere regioner har derfor vedtaget bæredygtighedsstrategier for sundhedsvæsenet, hvor der arbejdes med at reducere energiforbrug, indkøb af engangsprodukter og udledning af medicinrester til vandmiljøet.
Hospitalerne har også et betydeligt klimaaftryk gennem byggeri, transport og energiforbrug. Nye sygehusbyggerier som Nyt Aalborg Universitetshospital og Nyt OUH i Odense er eksempler på projekter, hvor regionerne stiller krav om energieffektivitet, bæredygtige materialer og grønne transportløsninger for patienter og personale.
Samtidig overvåger regionerne miljø og sundhed gennem data og analyser – for eksempel om luftforurening, drikkevand og kemikaliepåvirkning – som danner grundlag for både national lovgivning og lokal indsats.
Natur og klima på tværs
Selvom naturbeskyttelse primært hører under staten og kommunerne, har regionerne en koordinerende rolle. De er med i store tværgående naturprojekter, som for eksempel vådområder, skovrejsning og vandløbsgenopretning, ofte i samarbejde med kommuner, landmænd og fonde.
Regionerne kan også støtte projekter, der binder CO₂ gennem naturgenopretning eller fremmer rekreative grønne områder, hvor flere kommuner er involveret. På den måde fungerer de som et bindeled i den del af klimaindsatsen, der kræver koordinering og fælles finansiering.
En ny region i øst
Fra 2027 bliver Region Sjælland og Region Hovedstaden slået sammen til én ny enhed, Region Østdanmark. Sammenlægningen skal skabe en mere sammenhængende organisering af sundhed og regional udvikling – men den får også betydning for klima- og miljøarbejdet.
Den nye region kommer til at dække både storbyområder, forstæder og landdistrikter. Det giver mulighed for bedre koordinering af transport, natur og energiprojekter på tværs af Østdanmark, men stiller også krav til, at lokale hensyn ikke forsvinder i en større struktur. En samlet region kan få større vægt i nationale og europæiske klimaansøgninger, men beslutningsvejene bliver samtidig længere, og det kan udfordre tempoet i den grønne omstilling.
Hvad du kan se efter som vælger
Ved regionsvalget handler klima og miljø sjældent om store symbolsager – men de regionale beslutninger har stor betydning for, hvordan de nationale mål bliver til virkelighed.
Som vælger kan du se efter, hvordan kandidaterne forholder sig til:
- Råstofudvinding: Vil de begrænse indvinding i sårbare naturområder og sikre naturgenopretning bagefter?
- Jordforurening: Hvor højt prioriterer de oprensning og beskyttelse af grundvand?
- Transport og mobilitet: Støtter de grønne løsninger som elbusser, letbaner og bedre togforbindelser frem for nye veje?
- Sundhedsvæsenets klimaaftryk: Arbejder de for, at hospitaler og regionens drift bliver mere bæredygtig?
- Regional planlægning: Ser de bæredygtig vækst, natur og klima som centrale hensyn i udviklingsplanerne?
- Sammenlægningen i øst: Har de planer for, hvordan den nye Region Østdanmark skal bruge sin størrelse til at styrke – ikke forsinke – klimaindsatsen?
Regionerne binder Danmark sammen – både geografisk og politisk. De har ikke magten til at ændre klimaet alene, men de har redskaberne til at sikre, at den grønne omstilling hænger sammen på tværs af kommuner og sektorer.
Derfor er også regionsvalget en del af klimaindsatsen – bare i et andet tempo og på en lidt større skala end kommunen.
