Overblik: Klimaretssager og -retsystemet verdenen over 

Klimaforandringer og -lovgivning fører flere retssager med sig. Både regeringer og virksomheder står til ansvar i beskyttelsen af miljø og klima

Joséphine Ryom

Journalistpraktikant

Retten

Klimaforandringer påvirker hele verden. Det begynder også i stigende grad at blive et vigtigt tema indenfor retsprocesser verdenen over. I dag har USA det største antal af klimarelaterede klimaretssager. Det er ikke kun regeringer der bliver sagsøgt, men også virksomheder. NGO’er og organisationer som FN tøver ikke med at drive retssagerne. 

Klimaforandringer i det globale syd afleder konflikter 

Det globale syd bliver hårdt ramt af klimaforandringerne, især på områder som kulturarv, fødevareproduktion og energiforsyning. Klimaudfordringerne udvikler sig eksponentielt i denne del af verden. Flere hundrede år gamle huse i Burkina Faso bliver ødelagt i det ekstreme vejr. Landenes madproduktion, såsom bananproduktionen i Latinamerika og i Caribien, er usikker og presset pga. uforudsigeligt vejr. Strømforsyningen, i Nepal og Indien for eksempel, afbrydes jævnligt af oversvømmelser. 

Hydrologen John Pomery fra Saskatchewan Universitet i Canada, har udtrykt sig om oversvømmelserne i Sydasien, og påpeger, at: “Når man skal bygge en bro eller en anden form for infrastruktur, så plejer man at vurdere de potentielle risici, som kan opstå i fremtiden, ud fra hvad der allerede er sket i fortiden. Men denne fremgangsmåde er ikke længere brugbar.” 

Skader, som forekommer på grund af klimaforandringerne, er blevet en voksende årsag til konflikter, hvor flere og flere retsprocesser bliver indledt. 

Regeringernes rolle i retssagerne 

I det globale syd spiller regeringer og offentlige anklagere en vigtig rolle når det kommer til åbningen af retssager, hvor klimaforandringer enten udgør et centralt tema. I 2024 var det selve regeringerne i det globale syd, der trådte i kraft og påbegyndte 56% af klimarelaterede sager.

Sagerne handlede bl.a. om kompensation mht. klimaskader, såsom den afskovning der finder sted i Brasilien. Den Puerto Ricanske regering havde også åbnet en retssag imod flere store olieselskaber i 2024. De endte dog med at trække retssagen tilbage på grund af ændringerne i landets politiske ledelse. 

USA tager førertrøjen med flest klimaretssager 

Mellem 2015 og 2024 var der i alt 276 klima-retssager verden over, der nåede øverste domstol. 117 af dem var i USA og 159 af dem var i resten af verdenen. 

I 2015 blev der åbnet en sag imod den amerikanske regering. Dette skete, da aktivister hævdede, at regeringen havde overtrådt den grundlovssikrende ret til et sundt miljø for de amerikanske borgere ved at fremme fossile brændstoffer. Højesteretten afviste dog sagen i 2024 uden mulighed for appel, hvilket afsluttede sagen fuldstændigt. 

Virksomheder får pålagt klimaansvar 

Eksempler på klimarelaterede retssager mod virksomheder, der har fundet sted for nyligt, er den hollandske retssag imod Shell i 2021 og i 2024, og retsprocessen imod den tyske energivirksomhed RWE i 2025. 

Retsprocesserne imod de to virksomheder har bekræftet, at firmaer retmæssigt står til ansvar for at bekæmpe klimaforandringer. Retssagerne fremhæver også, at virksomheder kan blive fundet ansvarlige for klimaskader.

Instanser der tager kampen

Det er ikke kun nationale myndigheder, der sørger for, at der bliver taget hånd om klima-problematikkerne, men også internationale autoriteter, såsom de Forenede Nationer. 

NGO’er er også med i kampen, blandt andet via lobbyisme, når der indføres nye lovgivninger. Et eksempel på var i 2024, da FN Internationale Havretsdomstol vedtog en ny lov, der forpligter medlemsnationerne til at forebygge, reducere og kontrollere drivhusgasudledning fra marine kilder.

Klima-retssager har nu fået en større indflydelse på retsbeslutninger, og det vil blive spændende at se, hvordan udviklingen bliver i fremtiden.

Google advertising №2

Seneste fra Faktor

Populære artikler

Find mere læsestof her

Nyheder

| SENESTE