Bæredygtighed i tekstilbranchen er et felt fyldt med store løfter – og mindst lige så store forventninger.
For virksomheder, der køber profiltøj, handler det ikke kun om stil og komfort, men også om at kunne svare på spørgsmål som: Hvor kommer materialerne fra? Hvad betyder certificeringerne? Og kan man dokumentere påstandene, hvis kunder eller medarbejdere spørger?
Hos virksomheden Havstrõm sælger man netop profiltøj, og her er svaret, at bæredygtighed i høj grad skal være konkret og sporbar – ikke kun noget, der står i en brochure.
Derfor arbejder virksomheden med certificeringer, materialevalg, emballage og et digitalt produktpas, der kan tilgås via QR-kode i tøjet.
”Vi vil gerne væk fra, at bæredygtighed bliver noget, man bare siger. For os handler det om at gøre det målbart og gennemskueligt – så man kan se, hvad et produkt består af, og hvor det kommer fra,” siger Frederik Cederskjold, projektmedarbejder hos Havstrõm.
Fra ord til data: QR-koder og digitalt produktpas
En af de mest konkrete tiltag hos Havstrõm er arbejdet med digitalt produktpas.
Tanken er, at et produkt får et slags ”ID-kort”, hvor man kan samle information om materialer, produktion og relevante data – og hvor brugeren kan få adgang via en QR-kode på tøjet.
Havstrõm beskriver deres løsning med Aware™ som en kombination af fysisk sporstof, leverandørdata og blockchain, hvor et digitalt token følger materialet gennem værdikæden, og hvor QR-koden giver adgang til produktpasset.
Det er især interessant i en branche, hvor ”grønne påstande” kan være svære at kontrollere.
Målet med produktpasset er netop at gøre det lettere for virksomheder at tage stilling – og at give indkøbere et bedre grundlag for at vælge.
”Når man køber profiltøj, er det ofte et større indkøb, og det skal kunne bruges med god samvittighed. Vi oplever, at kunder i stigende grad efterspørger dokumentation, ikke bare flotte formuleringer,” siger Frederik Cederskjold.
Certificeringer: Et fælles sprog – men kun hvis man forstår dem
Sporbarhed er én del. En anden er certificeringer.
Havstrõm fremhæver, at de arbejder med certificerede materialer og mærkninger, som skal gøre det nemmere at skelne mellem dokumentation og løse påstande.
I praksis møder mange virksomheder især tre typer spørgsmål:
- Er materialet genanvendt – og kan det verificeres?
- Er tekstilet testet for skadelige stoffer?
- Er der styr på sporbarhed og leverandørkæde?
Når man taler certificeringer, er det også vigtigt at huske, at de ikke dækker det samme.
Nogle certificeringer handler primært om genanvendt indhold og sporbarhed (fx RCS/GRS), mens andre handler om produktsikkerhed og kemikalietest (fx OEKO-TEX®).
Pointen er ikke at have ”flest mærker”, men at bruge de mærkninger, der passer til det, man vil kunne dokumentere.
Det er samtidig værd at understrege, at certificeringer ikke løser alt.
De dækker forskellige ting – og derfor giver det bedst mening at bruge dem som værktøjer, ikke som buzzwords.
”Det vigtigste er, at certificeringer bliver en hjælp til at vælge bedre – ikke bare endnu et logo på en side. Vi prøver at gøre det enkelt at forstå, hvad mærkerne betyder i praksis,” siger Frederik Cederskjold.
Materialevalg og mindre ”fast fashion”-logik
Havstrõm lægger også vægt på materialevalg og gennemsigtighed som princip: at gøre det nemmere for kunden at vælge profiltøj med ”mindre aftryk og større omtanke” – og at bevæge sig væk fra klassisk fast fashion-kultur.
I tekstilbranchen er det ofte her, bæredygtighed bliver konkret: Hvilke fibre bruger man, hvor kommer de fra – og hvordan balancerer man holdbarhed, komfort og klima-/miljøhensyn?
For Havstrõm er materialevalg tæt knyttet til holdbarhed og anvendelighed.
Profiltøj skal kunne holde til mange vaske og bruges i hverdagen – og derfor kan ”bæredygtighed” i praksis også handle om at vælge kvalitet og løsninger, der ikke hurtigt bliver kasseret.
Cirkularitet i praksis: Re:wear-ordningen
Hvor sporbarhed og certificeringer handler om indkøb og dokumentation, handler cirkularitet om, hvad der sker, efter tøjet er taget i brug.
Med Havstrõm Re:wear tilbyder Havstrõm, at virksomheder kan sende brugt Havstrõm-tøj retur og få et gavekort på 20 % af nyværdien, som kan bruges på nye styles – med eller uden logotryk.
Ordningen er målrettet et meget genkendeligt problem i profiltøj: kollektioner, størrelser eller logoer ændrer sig, og så ender brugbart tøj i kasser.
”Re:wear er vores måde at gøre det lettere at vælge en mere cirkulær løsning. Mange virksomheder har tøj stående, som ikke fejler noget, men bare ikke passer til brandet længere. Det vil vi gerne skabe en bedre vej for,” siger Frederik Cederskjold.
For mange virksomheder opstår spild ikke fordi tøjet er slidt op, men fordi behovet ændrer sig: logo opdateres, farver skiftes, eller størrelsessammensætningen ændrer sig.
Re:wear er et bud på en mere praktisk måde at håndtere den situation på – uden at brugbart tøj ender som affald.
Havstrõms tilgang til bæredygtighed handler i høj grad om at gøre ansvarlighed konkret: at bruge certificeringer som et fælles sprog, at gøre data tilgængeligt via QR-koder og digitalt produktpas – og at tænke i cirkularitet, når behov og branding ændrer sig.
“Vi prøver at gøre det nemmere for virksomheder at tage stilling på et faktabaseret grundlag – og at skabe løsninger, der virker både før og efter købet,” siger Frederik Cederskjold, projektmedarbejder hos Havstrõm.
