Når danskerne snører løbeskoene eller finder cyklen frem, gør det en forskel, om turen går gennem grønne skove fremfor asfalt og trafikstøj. Ny forskning viser, at motion i naturen ikke bare styrker konditionen, men også giver et markant løft til den mentale sundhed.
En ny gennemgang af internationale studier, som blandt andre Syddansk Universitet har bidraget til, konkluderer, at naturen kan være en overlegen ramme for fysisk aktivitet. Deltagere, der motionerer i grønne omgivelser, oplever større reduktion i stress og angst og en tydeligere forbedring af humøret end dem, der træner i byens rum eller på løbebånd i fitnesscenteret.
Hvorfor virker det?
Forskere peger på flere forklaringer. Naturen dæmper sanseoverbelastning, giver ro og fremmer restitution. Stresshormonet cortisol falder, blodtrykket kan sænkes, og sindet får en pause fra konstant stimuli. Samtidig oplever mange en øget motivation for at bevæge sig, når turen går ud i grønne områder.
En større meta-analyse offentliggjort i International Journal of Environmental Research and Public Health viser, at naturmotion i gennemsnit giver en stærkere reduktion i træthed og negative følelser end tilsvarende træning i bymiljøer.
Professor i folkesundhed Peter Schantz fra Gymnastik- og idrottshögskolan i Stockholm har tidligere udtalt, at naturmiljøet skaber en dobbelt gevinst: Man får både motion og en mental pause, som hjernen har brug for i en digitaliseret og hektisk hverdag.
Et dansk eksempel
Herhjemme har projektet Healthy in Nature vist, at naturen kan være en effektiv ramme for rehabilitering. Borgere med kroniske sygdomme eller mentale udfordringer deltog i udendørs forløb med fokus på bevægelse, fællesskab og naturoplevelser. Evalueringerne viste, at mange fik et markant løft i både trivsel og livskvalitet.
Det er et vigtigt argument for kommuner og regioner, som leder efter metoder til at forebygge stress og livsstilssygdomme. At integrere naturen i sundhedsindsatser kan på sigt både forbedre livskvaliteten og aflaste sundhedsvæsenet.
En ulig sundhedsmulighed
Adgangen til grønne områder er dog ikke jævnt fordelt. Studier peger på, at folk med lavere indkomst og kortere uddannelse ofte bor steder med færre grønne oaser. Det betyder, at de sundhedsmæssige gevinster af naturmotion ikke altid når ud til dem, der kunne have størst behov.
Ifølge EU’s Miljøagentur kan grønne byrum være afgørende for både fysisk og mental sundhed i byerne. Derfor er byplanlægning, der prioriterer parker, naturstier og grønne korridorer tæt på boliger, en del af løsningen på stigende ulighed i sundhed.
Byplanlægning som sundhedspolitik
Flere eksperter fremhæver, at kommuner i højere grad bør tænke sundhed ind i byudviklingen. Hvis der er nem adgang til grønne områder og sikre stier, stiger sandsynligheden for, at folk vælger cyklen eller gåturen fremfor bilen. På den måde bliver byplanlægning et redskab til at fremme både folkesundhed og grøn omstilling.
Et eksempel er Københavns Kommunes strategi om at alle borgere skal have maksimalt 300 meter til et grønt område. Erfaringer fra andre europæiske storbyer viser, at tilgængelige parker ikke bare får flere til at bevæge sig, men også kan mindske stressniveau og forbedre trivsel på tværs af aldersgrupper.
Det betyder, at investeringer i grønne områder ikke blot er et spørgsmål om rekreation. De fungerer som en sundhedsstrategi, der kan reducere pres på hospitaler og styrke livskvaliteten – særligt i de tætbefolkede byområder, hvor mange ellers oplever stress og begrænset plads til bevægelse.
Hvad betyder det for dig?
For den enkelte dansker ligger pointen lige for: En gåtur i skoven eller en løbetur rundt om søen kan give mere end blot kalorieforbrænding. Selv korte ophold i naturen kan løfte humøret og dæmpe følelsen af stress.
For politikerne er signalet, at investeringer i grønne områder og naturbaseret forebyggelse bør ses som en central del af fremtidens sundhedspolitik. Jo lettere det er for folk at bevæge sig i naturen, jo større er sandsynligheden for, at de gør det – med både personlige og samfundsøkonomiske gevinster til følge.
