Regeringen lægger nu over en halv milliard kroner på bordet for at hjælpe danskerne væk fra olie- og gasfyr. Samtidig afsættes yderligere midler til solceller og anden vedvarende energi. Med finanslovsforslaget for 2026 sætter regeringen i alt 1,4 milliarder kroner af til den grønne varmeomstilling.
“Det er super vigtigt for den grønne omstilling, at vi får flere danskere over på grøn varme i de områder, hvor fjernvarme ikke er en mulighed. Folk skal have mulighed for et alternativ, og her spiller varmepumper en stor rolle.” lød det fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, da udspillet blev præsenteret i en pressemeddelelse.
Husejere i fokus
De 555 millioner kroner skal gå til tilskud til varmepumper i boliger, hvor fjernvarme ikke er en mulighed. Det er især huse på landet og i mindre byer, der i dag varmes op af gas eller olie. For mange familier kan det være en økonomisk tung beslutning at investere i en varmepumpe til 50.000–100.000 kroner. Her kan tilskuddet være forskellen mellem at blive på gas og at tage springet til en grønnere løsning.
Eksperterne: Positivt skridt – men ikke hele løsningen
Hos Dansk Erhverv kalder vicedirektør Ulrich Bang initiativet vigtigt, men peger på behovet for mere langsigtede rammer:
“Vi vil samtidig opfordre regeringen til at bevæge sig væk fra de kortsigtede støttepuljer og i retning af et varigt fradrag for varmepumper. Puljer skaber usikkerhed og stop-go effekter, mens et fradrag giver den stabilitet og forudsigelighed,”
Tænketanken CONCITO fremhæver, at varmepumper er tre til fire gange mere energieffektive end fossile løsninger, men samtidig kritiserer de, at elafgiften stadig rammer uforholdsmæssigt hårdt på forbruget. Det kan gøre den grønne løsning dyrere end nødvendigt for de husstande, der skifter.
Samlet er der altså bred opbakning, men også en klar forventning om, at regeringen må levere mere stabile og forudsigelige rammer fremfor midlertidige puljer.
Hvad betyder det for danskerne?
For boligejere kan skiftet mærkes både på pengepungen og på klimaaftrykket. Energistyrelsen har beregnet, at en husstand, der skifter fra gas til en varmepumpe eller fjernvarme, kan spare op mod 3 ton CO₂ om året. Samtidig giver det en mere stabil varmeregning, fordi prisen ikke i samme grad afhænger af svingende gasmarkeder.
Men der er også udfordringer: Leveringstider på varmepumper, håndværkermangel og stigende installationspriser kan bremse udviklingen. Og lejere må ofte vente på, at boligforeninger eller udlejere tager beslutningen.
En central brik i den grønne plan
Grøn varme er en af de store nøgler til at nå Danmarks klimamål. Når regeringen nu lægger milliarder i omlægningen, er det et signal om, at varmeforsyningen skal være blandt de første områder, der rykkes på.
Samtidig betyder investeringerne, at andre områder må stå tilbage i køen. Når regeringen vælger at afsætte 1,4 milliarder kroner til grøn varme og sol på offentlige bygninger, er det penge, der ikke bruges på andre grønne indsatser. I finanslovsforslaget er der fx skåret ned på midler til klimaforskning og landbrugets grønne omstilling.
Læs også: Finansloven: Sådan prioriterer den (ikke) klima og miljø
Det samlede billede er dog klart: Hvis udviklingen fortsætter i det tempo, vi har set de seneste år, kan Danmark komme et stort skridt tættere på at udfase gas og olie i husholdningerne.
