Efteråret er højsæson for svampejagt i Danmark. Skovene bugner af kantareller, indigorørhatte og måske endda en enkelt Karl Johan, hvis du er heldig. Men hvordan griber man det egentlig an, hvis man ikke er vant til at samle svampe – og hvad gør man med dem, når de først er i kurven?
Hvor finder man svampene?
Svampe vokser stort set overalt i den danske natur, men der er forskel på, hvor de enkelte arter trives. Mange spiselige svampe vokser i symbiose med bestemte træarter, og derfor kan det betale sig at kende de typiske levesteder.
- Kantareller elsker lysåbne skove med birk og eg og trives især i mosklædte skovbunde.
- Karl Johan (spiselig rørhat) dukker ofte op i nærheden af gran og fyr, men kan også findes under løvtræer.
- Mark-champignon finder man på åbne græsarealer – men pas på, da de kan forveksles med giftige arter.
En god huskeregel er at gå på jagt efter svampe efter regnfulde dage med lune temperaturer. Svampe elsker fugt og varme, og ofte skal der ikke gå mere end en uges tid efter regn, før de skyder op af jorden.
Et hurtigt overblik – gode svampeskove i Danmark
Hvis du vil have konkrete bud på, hvor chancerne er bedst, kan du tage ud i nogle af disse skove, som er kendt for gode svampefund:
- Midt- og Nordjylland: Silkeborgskovene, Nationalpark Thy, Rold Skov og Hammer Bakker.
- Fyn og Sønderjylland: Svanninge Bakker på Sydfyn, Hvidkilde Skov, samt skovene omkring Aabenraa og Haderslev.
- København & Nordsjælland: Gribskov, Tisvilde Hegn, Store Dyrehave ved Hillerød og Horserød Hegn.
- Sydsjælland og Lolland: Oringepyntens Skov ved Vordingborg, Faksingeskoven ved Præstø, Klintskoven ved Møns Klint, Krageskoven på Møn og de store løvskove på Lolland.
Her er naturen varieret – fra gamle bøgeskove til lysåbne hegn og klitplantager – og det betyder også forskellige svampe at lede efter.
Hvad skal du have med?
Den klassiske svampejæger går i skoven med kurv og kniv, og det er ikke tilfældigt. Plastposer får svampene til at svede og blive slatne, mens en kurv lader dem ånde. En lille skarp kniv er god til at skære svampene fri ved roden og fjerne jord og blade med det samme.
Husk også at klæde dig ordentligt på. Gummistøvler er et oplagt valg – og det er også en god idé at have en varm sweater med sig.
Et svampefeltguide eller en app kan også være en hjælp – men husk at der er giftige dobbeltgængere, som man ikke må tage fejl af. Er du i tvivl, så lad hellere svampen være.
Giftige forvekslinger
Mange spiselige svampe har en giftig “fætter”, der ligner til forveksling. Den grønne fluesvamp ligner for eksempel den spiselige posesvamp, men er en af verdens farligste svampe. Netop derfor er det vigtigt aldrig at spise en svamp, du ikke er 100 procent sikker på. Naturstyrelsen og Danmarks Svampeforening tilbyder kurser og vejledninger, hvis du vil blive bedre til at kende forskel.
Når svampene er i hus
Når du kommer hjem fra skovturen, gælder det om at få svampene renset. Brug en lille børste eller en tør klud til at fjerne jord og snavs. Vand skal du undgå – svampe suger det til sig og mister smag og konsistens.
De fleste svampe kan holde sig i køleskabet et par dage, men de kan også forarbejdes til længere tids opbevaring:
- Tørring: Skær svampene i skiver og læg dem på bagepapir i ovnen ved lav varme (50-60 grader) eller brug en dehydrator.
- Indfrysning: Rens og steg svampene let, inden de fryses ned – rå svampe bliver slatne efter optøning.
- Syltning: Særligt kantareller og champignoner egner sig godt til eddikesyltning.
Hvad betyder det for dig?
Svampejagt handler ikke kun om at få en god råvare hjem til køkkenet. Det er også en måde at komme ud i naturen, få motion og opleve årstidens skiften på tæt hold. Mange oplever, at svampejagt nærmest bliver en form for meditation – en pause fra hverdagens tempo.
Og når du til sidst sætter dig til bords med en omelet fuld af kantareller eller en risotto med Karl Johan, får du ikke bare en smagsoplevelse. Du får også en lille bid af skovens forunderlige kredsløb med på tallerkenen.
